Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogen fandt på at kalde en by for Hørmested?
Videnskab.dk har tidligere fundet forklaringen på 10 sjove bynavne, hvoraf mange af buddene kom fra vores læsere på Facebook.
Det var ph.d. og lektor i navneforskning på Københavns Universitet Peder Gammeltoft, der hjalp os med at forklare de 10 navne. Han ved nemlig en hel del om besynderlige bynavne.
»Der findes en del steder i Danmark, som har direkte nedsættende navne. Det kan være navne, som fortæller, at folk på stederne er nærige, eller at kvinderne er løsagtige,« fortæller Peder Gammeltoft og griner.
Han nævner Luserup, Hungerbjerg og Tappernøje som eksempler.
- Luserup giver sig selv.
- Hungerbjerg var et sted uden for meget mad.
- Tappernøje var et sted med en kro, hvor kromutter ifølge rygtet var lidt for nøje med, hvor meget man skænkede i glasset.
Kronavne bygger på små vendinger
En del stednavne peger faktisk på, at der på stedet engang har ligget en kro eller en smugkro.
Disse stednavne er bygget op som små vendinger eller fraser. I modsætning til måden, hvorpå man typisk har dannet bynavne, så er en del af kronavnet ofte et udsagnsord.
Det gælder for eksempel Springforbi, der egentlig betyder ’kør videre’. Eller Snur-om, hvilket var et udskænkningssted, som lå dér, hvor vejen bugtede sig, og man lige kunne ’dreje forbi’ og få sig en dram.
Tændpibe syd for Velling ved Ringkøbing havde den betydning, at her var det godt at holde pause og måske bappe lidt på piben, når man var på vej til marked.
Mange byer har grimme navne
Stednavne er ikke kun pudsige. Nogle af dem er ment som øgenavne, og de er ofte opfundet af middelalderens danskere.
Det gælder for eksempel Fokkenborg, hvis navn sandsynligvis stammer fra et rygte om, at beboerne her ikke var tilbageholdne med at dyrke sex, og Sengeløse, som du kan læse mere om i listen over fjollede bynavne.
Men et neutralt og ligetil stednavn som Gram var nok heller ikke så pænt, da det blev til.
»Det betyder noget lignende ’de grås hjem’ eller ’det grå hjem’,« fortæller Peder Gammeltoft.
\ Rumpe og Gumpe fik nye navne
Beboerne i landsbyerne Rumperup og Gumperup var i 1920’erne så trætte af deres bynavne, at de valgte at få nye navne. Byerne kom til at hedde Højsted og Klinteby.
Kilde: Peder Gammeltoft
Beboerne kunne ikke selv bestemme navn
Øgenavnene tyder på, at det ikke nødvendigvis var beboerne selv, som gav deres by eller bebyggelse navn.
»Man kan selvfølgelig have været så selvpinerisk, at man har accepteret de her dårlige bynavne. Men der er nok størst sandsynlighed for, at det er folk udefra, som har navngivet de her steder,« siger navnehistorikeren og uddyber:
»I 1700-tallet flyttede bønderne ud fra landsbyfællesskaberne og navngav selv deres gårde efter eget valg. Men når vi taler de lidt ældre navne, så var det nok hele brugerkredsen af navnet, som bestemte navnet, og ikke altid beboerne selv.«
Markedsføring af byer er formålsløs
I dag gøres der alle mulige krumspring for at give nye boligområder og bydele positive navne.
Det er set i Vinge ved Frederikssund. Her valgte man det nye navn, fordi det signalerede bæredygtighed og ’luft under vingerne’.
Kommunerne taler om branding og vil gerne have potentielle tilflyttere til at tænke godt om stedet. Men Peder Gammeltoft pointerer, at disse gennemtænkte positive navne lige så godt kan komme til at klinge negativt.
»Man forsøger meget hårdt at skabe en identitet. Men der er identitet i et navn uanset hvad. Stedet kan jo ende med at blive et belastet boligmiljø, selvom det har et positivt navn. Og så forbinder man det jo alligevel med noget negativt,« siger navneforskeren.
Et stednavns funktion har nemlig ikke ret meget med ordets konkrete betydning at gøre. Vi skal blot bruge det til at finde vej. Et bynavn kan derfor lige så godt være et navn, som indbyggerne selv kan lide, som det kan være et gennemtænkt og konstrueret brandingprodukt, mener forskeren.
Han nævner Tarm som eksempel, for her synes indbyggerne, at deres identitet er vigtigere end branding. Byen er på Videnskab.dk’s uvidenskabelige liste over fjollede bynavne.
Men faktisk viser en lokal debat om, hvorvidt Tarm skulle indlemmes i Skjern og dermed slettes fra danmarkskortet, at mange borgere i Tarm er glade for deres bynavn.