Forslagene strømmede ind, da Videnskab.dk på Facebook bad vores læsere om at byde ind med vittige bynavne.

Nu er den pudsige - men videnskabeligt set vilkårlige - liste over ti sjove bynavne klar.

Peder Gammeltoft er ph.d. og lektor ved Institut for Navneforskning på Københavns Universitet, og han har tidligere hjulpet Videnskab.dk med en forklaring på, hvorfor kun få byers navne slutter på -havn eller har endelser som -rup og -lev.

Nedenfor forklarer han de ti navne på listen.

1. Lem

»Det er navnet på en 4-5 danske landsbyer. Udfra navnets moderne form skulle man tro, at navnet var dannet til ordet lem, ’legemsdel, penis’, men det er slet ikke tilfældet. Det er nemlig et sammensat stednavn, hvis forled er et ældgammelt ord for gravhøj, læ – efterleddet er det jernalderlige hem ’hjem, bygd’.  Lem forekommer desuden som forled i købstadsnavnet Lemvig.«

2. Tarm

»Tarm var i gamle dage et ord, man i højere grad end i dag anvendte til at beskrive et langt, smalt og indsnævret stykke, for eksempel en lang gang. Byen Tarm lå oprindeligt på en smal landtange ud i Skjern Å.«

3. Helved

»Lige præcis, som navnet antyder: ’helvede’. Oftest givet om stednavne, der ligger yderst i et sogn eller afsides fra resten af områdets bebyggelse. Helvede-navne (Helved, Hellet, Helledi, Høllet) ligger ofte i par med bebyggelser eller gårde ved navn Paradis – derved skabes et lokalt navnemiljø, der spiller på kendte trosforestillinger.«

4. Bøsserup

»Bøsserup findes to steder på Sjælland. Her er der tale om et torp-navn sammensat med det gammeldanske mandsnavn Bøsi, altså Bøsis udflytterbebyggelse.«

5. Døllefjeldemusse

»Oprindeligt et fodboldhold, som blev samlet af klubberne fra de små landsbyer Døllefjelde og Musse, hvis ihærdige, men i længden umulige, indsats i 3. division gjorde dem til fodbold-darlings. Byen Døllefjelde betyder sandsynligvis ’Den lille dal i skovrydningen’, hvorimod Musse er en udvikling af ordet ’mose’.«

6. Hørmested

»Skrives første gang i 1345 Hornstrup – altså igen et torp-navn. Her enten sammensat med mandsnavnet Horn eller navneordet horn ’hornlignende fremspring’. Det vil sige en bakke eller et højdedrag.«

7. Røved

»Er et sammensat stednavn af ordene ræv og høj ’Rævehøjen’.«

8. Sengeløse

»Endelsen 'løse' betyder oprindeligt lysning. I middelalderen blev 'løse' dog anvendt spottende i flere sammenhænge. For eksempel var Sengeløse et sted, hvor beboerne ikke havde senge. Der findes også Særkeløse, hvor beboerne havde ry for at være så fattige, at de ikke havde tøj på kroppen (særk = skjorte). I Brødløs var der mangel på mad, og i Toftløs ejede man ikke engang sin egen toft, det vil sige den grund, som huset stod på. Spottenavne stammer typisk fra middelalderen. «

9. Bøvl

»Navnet går tilbage til ældre dansk bøgel ’lille bue, bøjning’ – egentlig samme ord som i nudansk bøjle. Bøvl ligger en bue omkring et markant, lokalt højdedrag.«

10. Frankfri

»Det er et stednavn, som findes to steder på Fyn. Ordet frank kan betyde ’uden gæld’, hvorfor navnet nok skal tolkes som betydende ’gældfri’.«

Du kan få mere viden om byer i en anden artikel på Videnskab.dk, hvor Peder Gammeltoft beretter om baggrunden for, at der overhovedet findes så pudsige bynavne.