»Vores historie må ikke smuldre mellem hænderne på os, som den er ved at gøre nu i højt tempo på grund af klimaforandringerne.«
Så klart er budskabet fra Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev.
Kommentaren kommer på baggrund af et nyt studie, der viser, at klimaforandringerne udgør en markant trussel for arkæologiske fund, der ellers er blevet bevaret i jorden og på havbunden indtil nu.
Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Det nye studie er baseret på en gennemgang af en række nationale tilpasningsplaner, spørgeskemaer udfyldt af eksperter samt en analyse af fem case studies.
Prognosen er klar: Klimaforandringerne truer ikke blot vores fremtid, men også vores fortid.
I studiet er der blevet lagt særlig vægt på at undersøge klimaforandringernes effekt på vådområder, kystnære områder samt havbunden. Fugten er i disse områder med til at bevare fund, der giver forskerne indblik i det liv, mennesket levede for tusinder af år siden.
Klimaforandringernes indvirkning blev imidlertid særligt tydelig denne sommer, hvor varmen udtørrede floder og vandløb over hele Europa. De arkæologiske fund, der lå på bunden, blev nu udsat for ilt og sollys.
Det lyder måske ikke så slemt, men begge dele kan sætte skub i forrådnesesprocessen, og de velbevarede fund risikerer at falde fra hinanden.
Men har vi ikke fundet dét, der er at finde? Langt fra.
Alene i vores lille land vurderer man, at der ligger 20.000 skibsvrag og omtrent samme antal stenalderbopladser dækket af vand.
Alle disse er i fare for at blive ødelagt, og det bliver kun værre i takt med klimaforandringernes tiltagen, fortæller seniorforsker på Nationalmuseet Jørgen Hollesen.
»Arkæologien er nogle gange den eneste information, vi har, om hvordan mennesket levede førhen. Vi finder hele tiden nye puslebrikker, der er med til at fuldende billedet af fortiden, men nu risikerer vi, at mange af brikkerne forsvinder for altid,« siger Jørgen Hollesen, der er en af forskerne bag det nye studie, i pressemeddelelsen.
Hvis disse puslespilsbrikker går til grunde, risikerer vi et tab af afgørende viden, advarer seniorforskeren.
»Det vil være katastrofalt,« afslutter Jørgen Hollesen.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
