Fælles mål er afgørende, når socialrådgivere skal hjælpe udsatte unge ud af misbrug, dysfunktionelle hjem, berøring med kriminalitet og risiko for frafald i skolen.
Forskning viser, at succesraten er langt større, når socialrådgivere og unge er enige om konkrete aftaler og mål, og når de løbende kommunikerer med hinanden om, hvordan det går.
Af den grund bliver der udarbejdet handlingsplaner for den unge. Det siger loven, der skal. Men handlingsplanerne bliver ofte så abstrakte, at de ender i skuffen og bliver dér uden at komme den unge til gode.
Det fortæller Frank Ebsen, der er docent på Det Samfundsvidenskabelige og Pædagogiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol. Han er i gang med et forskningsprojekt, der skal ændre situationen, og værktøjet er en ny smartphone-app kaldet ‘MinRådgiver’.
»Hvis socialrådgiverne skal lave et ordentligt stykke socialt arbejde, skal de indgå aftaler med de unge, der holder,« siger Frank Ebsen og fortsætter:
»Vi har set adskillige handleplaner, som er pænt udfyldt, men som er på et abstraktionsniveau, hvor det handler om, at den unge i højere grad skal blive tryg ved at bo et sted eller skal kunne tale med sine forældre om konflikter. Og det er så abstrakt og ukonkret, at det bare bliver liggende i skuffen,« siger han.
Når Frank Ebsen mener, at papir skal skiftes ud med elektronik og kommuneskuffer med smartphonens hukommelse, skyldes det muligheden for at forbedre kontakten mellem socialrådgiveren og den unge i det daglige.
Informationer i appen om fælles aftaler er tilgængelige både på den unges mobiltelefon og på socialrådgiverens computer.
Frank Ebsen og hans kolleger Thomas Mackrill, Helle Antczak og Signe Steensbæk er først klar med de endelige resultater af forskningsprojektet i 2018, men forskergruppens indledende undersøgelser er allerede publiceret i tidsskriftet Advances in Social Work.
I forskningsprojektet, der er finansieret af TrygFonden, er forskerne ud over appen i gang med at udvikle et video-feedback-projekt kaldet ‘MinRådgivningspartner’, der skal gøre socialrådgivere bedre til at kommunikere med de unge.
Desuden vil forskerne måle, om brugen af værktøjerne fører til bedre resultater og et bedre liv for den unge.
Skal sikre klare aftaler
Appen MinRådgiver skal binde de unges mobiltelefoner sammen med socialrådgivernes computere i det daglige. Hovedfunktionen er, at aftaler skrives ind i den, og at den unge løbende svarer på, om aftalerne bliver overholdt, fortæller Frank Ebsen.
»Vi prøver at arbejde med, hvad den unge skal i næste uge. Hvis den unge ikke kommer i skole om fredagen, er det så, fordi han er sammen med sine mindre heldige kammerater om torsdagen? Hvordan kan han slippe uden om det? Det kan han ved at gå til fodbold. Så spørger vi ham i appen: Går du til fodbold hver torsdag?,« fortæller Frank Ebsen.
\ MinRådgiver
MinRådgiver er en mobil-app som forskere fra Professionshøjskolen Metropol er i gang med at udvikle med støtte fra TrygFonden. Appen skal bidrage til kommunikationen mellem socialrådgivere og udsatte unge.
I appen udfylder socialrådgiveren og den unge sammen konkrete aftaler, som den unge skal overholde. Det kan være »jeg skal ringe til min mor« eller »jeg skal møde op til fodbold om torsdagen«. Den unge svarer i appen løbende på, om aftalerne bliver overholdt i den enkelte uge. Målet er, at konkrete aftaler i appen skal erstatte abstrakte handleplaner, som ikke bliver brugt.
Den unge kan samtidig vælge på en skala, hvordan det går. Humør-målingerne giver på én gang socialrådgiveren et overblik over, hvordan det går, og den unge får et overblik over sin egen situation.
Sammen med valget af smileys kan den unge skrive noter i en form for dagbog i appen for at huske, hvorfor en dag var god eller dårlig. Socialrådgiveren har ikke automatisk adgang til dagbogen, men den unge kan vælge at dele informationer fra dagbogen med socialrådgiveren, hvis han eller hun har lyst.
»Idéen er, at sagsbehandlerne på den måde bliver presset til at gøre det, der er deres kerneopgave: At lave konkrete aftaler med den unge, som den unge er i stand til at overholde, og som passer på det problem, den unge har. Vi prøver at komme forbi det lidt overflødige, som alligevel ikke bliver brugt,« siger Frank Ebsen.
\ Læs mere
En virtuel humørdagbog
MinRådgiver-appen rummer også en skala, hvor de unge løbende indtaster, hvordan de har det.
Målet er både, at socialrådgiveren hurtigt kan få et overblik over, hvordan det går, men også at den unge kan følge sig selv over tid og på dage, hvor verden falder sammen, kan den unge gå ind i appen og se, at ikke alle dage er forfærdelige.
»Det er ligesom kondiløbere, der har en dims på armen. Man snakker om, at de bliver så glade, når resultaterne bliver bedre. Det kan have en bagside, for nogle gange kan det gå dårligere. Men det giver de unge en forståelse af deres egen situation,« siger Frank Ebsen.
Appen er indtil videre afprøvet i en første fase i Gladsaxe, Greve og Ballerup Kommune med deltagelse af 100 unge. Efter første forsøgsrunde vil forskerne nu brede appen ud i København, Odense og på Lolland.
\ Læs mere
Langt fra forskning til virkeligheden
Når Frank Ebsen har kastet sig over at skabe praktiske værktøjer for socialrådgivere, skyldes det en frustration.
Forskning om socialrådgivning fungerer ofte godt i videnskabelige artikler, på konferencer og i universiteternes sociologifag, men resultaterne er svære at bruge, når man bevæger sig fra universitetet og ud i kommunekontorerne, mener han. Den forskningsbaserede viden, om hvad der kan hjælpe en ung til et bedre liv, kommer ikke i brug.
»Sociologer skaber ofte noget, der er relevant for sociologer. Målet er at skabe noget forskning, der er relevant for socialarbejdere,« siger Frank Ebsen.
Selv foretog Frank Ebsen den modsatte rejse: Fra kommunekontorerne til forskningsverdenen. Det var i 1995, hvor han kom fra en stilling som vicesocialchef i Herlev Kommune og begyndte at undervise på Professionshøjskolen Metropol, der dengang hed Den Sociale Højskole.
\ Læs mere
Forsøger at implementere forskning i praksis
Oprindeligt skiftede Frank Ebsen bare job for at blive klogere, men da han først befandt sig på Metropol, blev han overrasket over, hvor lidt forskningsbaseret viden, der eksisterede om socialrådgivning i praksis.
Han besluttede sig for at rette op på sagen.
»Da jeg kom herind, var jeg rystet over, hvor lidt viden der var, og så fik jeg den fikse idé, at det var piece of cake at gå i gang med. Så det gjorde jeg. Jeg er gået den lange vej ved hele tiden at blive klogere af de projekter, vi har arbejdet med. Men jeg har hele tiden været optaget af, hvad der sker i praksis,« fortæller Frank Ebsen.
Derfor er funktionerne i MinRådgiver-appen et forsøg på at sikre, at en række forskningsresultater bliver brugt i virkelighedens socialrådgivning:
- Psykologiprofessoren og uddannelsespsykologen Edward S. Bordin fra University of Michigan beskrev i 1979, hvordan enighed mellem terapeut og klient om mål og opgaver under et terapiforløb er afgørende.
- Psykologen Barry Duncan og en række kolleger beskrev i 2006, hvordan samarbejdet mellem rådgiver og den unge i høj grad afhænger af samarbejde og kommunikation om, hvordan terapiforløbet skrider frem. De foreslog en række skalaer, der kunne bidrage til denne kommunikation.
- Psykologiprofessoren Michael J. Lambert fra Brigham Young University i USA viste i 2010, at måling af, hvordan det går, kan være et vigtigt værktøj i terapi.
\ Læs mere
Kan vise, hvis det går den forkerte vej
Psykologiprofessor Michael J. Lamberts forskning fokuserer på terapiforløb.
»Målingerne af, hvordan det går, giver mentale livstegn. Det er ligesom at tage nogens temperatur,« siger han.
»Det hjælper ikke nødvendigvis patienter i et terapiforløb, hvis de får det bedre fra uge til uge som forventet, men det lader til at hjælpe patienter, der får det værre. Målingerne får en algoritme til at foretage en beregning, der fortæller, når det ikke bare er et tilfældigt udsving, at en patient har det værre. Det fortæller terapeuten, at patienten ikke er på vej i den rigtige retning, og det gør terapeuten i stand til at gøre noget,« uddyber han.
Michael J. Lambert fortæller, at en væsentlig del af terapeuters job er at være optimistiske på deres patienters og klienters vegne, men at denne optimisme også gør, at det er svært for terapeuter at opdage, når terapi ikke går som planlagt.
»Terapeuternes job er at forblive optimistiske, for hvis de bliver pessimistiske, vil de ikke være en lige så stor hjælp for patienterne,« siger han.
\ Udsatte unge
De unge, der afprøver appen MinRådgiver, er unge mellem 15 og 23 år, der har ret til hjælp efter Serviceloven. Det vil sige, at de har behov for særlig støtte.
Det er typisk unge, der har problemer med misbrug, risiko for frafald i skolen eller kontakt med kriminalitet.
»Vores teori er, at målingerne virker, fordi dette giver en blind vinkel for terapeuterne. De er for optimistiske om, hvorvidt de kan vurdere, hvordan deres patienter har det. De ser altid, at deres patienter klarer sig godt, og de opdager det ikke, når patienter får det væsentligt dårligere. Hvis de bliver advaret, som vi prøver at gøre med vores software, kan de arbejde med patienten for at finde ud af, hvorfor det ikke går som forventet,« siger Michael J. Lambert.
\ Læs mere
En app er attraktiv for de unge
Ifølge Michael J. Lambert er terapeuters positive forudindtagethed ikke noget, man kan træne eller uddanne sig ud af. Han har stået bag 12 kliniske forsøg, der viser, at målinger hjælper med at opdage det, når terapien ikke virker som planlagt.
Men modsat i appen, hvor de unge skal vælge på én skala for at beskrive, hvordan det går, skal Lamberts forsøgspersoner svare på op til 45 spørgsmål om alt fra, om man har følt sig ensom den seneste uge, og om man har skændtes med familien, til hvordan ens søvn har været, og om man har haft hovedpine.
»Vores resultater viser, at målinger har ret dramatisk indflydelse på forværring og frafald,« siger han.
»Vi stiller meget specifikke spørgsmål, og hvis man kun stiller ét spørgsmål, får man en sammenblanding af det hele. Det er meget muligt, at en patient får det bedre på et par områder, får det dårligere på et par områder og ikke oplever ændringer på et par områder. Så man går glip af meget information, hvis man kun stiller ét spørgsmål. Men hvis en patient får det værre, vil det stadig advare mig, så det kan have samme effekt.«
Michael J. Lambert mener, at en app er en god måde at gennemføre netop denne slags løbende undersøgelser blandt unge.
»Det er en stor fordel, for især unge mennesker kan lide apps og er vant til dem, og en app er mere attraktiv for dem end papir og blyant. Det giver også de unge en fornemmelse af kontakt og inklusion, fordi appen er en måde at tage sig af dem,« siger han.
Optagelser skal forbedre socialrådgivning
På samme måde skal den anden del af forskningsprojektet, video-feedback, også bringe forskningsresultater i spil. Projektet kaldes MinRådgivningspartner og er tilpasset både erfarne og nyuddannede socialrådgivere.
I projektet har deltagende socialrådgivere mulighed for at få feedback på samtaler med unge, som socialrådgiverne filmer over 20 uger.

Socialrådgiverne vælger selv, hvilke samtaler de vil filme og have feedback på, og hvornår det er bedre at lade være, fordi det vil forstyrre samtalen med den unge. Samtidig skal den unge også give samtykke til optagelsen, og supervisorerne har ligesom socialrådgiveren tavshedspligt.
»Sagsbehandlerne er ikke den vigtigste person i den unges liv, men hun træffer nogle ret vigtige beslutninger, og det er hende, som afgør, om den unge har ret til hjælp og hvilken hjælp. På møderne kommer der vigtige informationer ind, så det er ret vigtigt, at den samtale foregår på en ordentlig måde,« siger Frank Ebsen.
Forskergruppen tager udgangspunkt i amerikansk forskning, der viser, at feedback på videooptagelser fra skoler kan være med til at forbedre kommunikationen. Supervisorerne fra Metropol er trænede i at give socialrådgiverne feedback efter en særlig manual, der sikrer, at feedbacken er brugbar.
\ Læs mere
Ifølge Frank Ebsen er der tre vigtige elementer i samtalen mellem en socialrådgiver og en udsat ung, som feedbacken skal hjælpe socialrådgiverne med at få til at spille sammen.
- Det første er at strukturere samtalen på en god måde.
- Det andet er kommunikationen med den unge og at få skabt en relation; at de forstår hinanden, taler pænt til hinanden og kommunikerer godt.
- Det tredje er loven. Socialrådgiveren har en række paragraffer, hun skal omkring.
De første to elementer af samtalen er mange socialrådgivere gode til ifølge Frank Ebsen.
»Det svære er, at nå rundt om det, der står i loven. Hvis først man begynder at snakke om, at nu laver vi en §50-undersøgelse (en undersøgelse, som kommunen foretager, som skal konkludere, om hjælp skal iværksættes, red.), forstyrrer det de to andre elementer. Der er nogle sagsbehandlere, der er fantastisk dygtige til det her. Andre er mindre dygtige, men dér prøver vi at foretage en direkte kvalificering,« siger Frank Ebsen.
Kan blive en teknologisk vinding
Aktuelt afprøves MinRådgivningspartner i København, Hillerød og Vordingborg. Frank Ebsen håber, at både video-feedbacken og appen kan være med til at gøre det praktisk for socialrådgiverne at bruge den viden, universiteterne er nået frem til.
Samtidig bruger forskerne også viden fra appen og fra de filmede samtaler mellem socialrådgivere og unge til at få viden om, hvordan disse samtaler foregår. Noget, der mangler viden om i den videnskabelige litteratur.
»Appen bliver en teknologisk vinding, hvis vi lykkes med den, fordi handlingsplanerne giver en umiddelbar kvalificering, og samtidig giver den os et forskningsgrundlag, så vi kan gøre det endnu bedre på sigt,« siger Frank Ebsen.
\ Kilder
- Frank Ebsens profil (Metropol).
- Michael J. Lamberts profil (Brigham Young University).
- ‘Developing Scales for Smartphone Applications Together: Youth and Municipal Case Worker Perspectives’, Advances in Social Work (2015).
- ‘Prevention of treatment failure. The use of measuring, monitoring, and feedback in clinical practice’, American Psychological Association (2010).
- ‘The generalizability of the psychoanalytic concept of the working alliance’, Psychotherapy: Theory, Research and Practice (1979), doi: 10.1037/h0085885.
- ‘Giving youth a voice: A preliminary study of the reliability and validity of a brief outcome measure for children, adolescents, and caretakers’, Journal of Brief Therapy (2006).