Kontanthjælpsloft kan føre til omsorgssvigt

Flere børn risikerer at blive omsorgssvigtet og i værste fald fjernet fra hjemmet, når Venstre-regeringens kontanthjælpsloft træder i kraft, frygter forskere.

Loftet sætter en grænse for, hvor meget man kan få fra det offentlige i boligstøtte, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Forældre på kontanthjælp får flere tusinde kroner mindre at gøre godt med om måneden, viser beregninger.

En del af dem får sværere ved at være nærværende og tage sig ordentligt af deres børn, forudser forskere.

For jo flere økonomiske bekymringer forældre har, jo større er risikoen for, at deres børn kommer til at mangle kærlighed, tryghed og opmærksomhed, viser undersøgelser.

»Der er ingen som helst tvivl om, at der er en direkte sammenhæng mellem, at når man nedsætter ydelserne, så bliver der gennemsnitligt flere afsavn i familierne, og de afsavn rammer børnene særligt hårdt,« siger Morten Ejrnæs, der forsker i fattigdommens konsekvenser på Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

»Flere forældre kommer til at bekymre sig om, hvordan de skal få dækket familiens basale behov. Det påvirker deres evne til at være nærværende sammen med børnene og lave ting sammen med dem,« siger Morten Ejrnæs, som blandt andet har forsket i, hvordan børnefamilier håndterer fattigdom.

Fattigdom forstærker omsorgssvigt

Fattigdom og omsorgssvigt er forbundet, for forældre, som i forvejen har psykosociale problemer, får endnu sværere ved at give deres børn den omsorg, de har brug for, hvis de konstant bekymrer sig om, hvordan de skal få pengene til at slå til.

Det fremgår af en ny forskningsrapport ‘Fattigdom og omsorgssvigt’, der er udgivet af Socialstyrelsen.

Rapporten er skrevet af Adam Johansen, der er lektor på Professionshøjskolen Metropols Institut for Socialt Arbejde. Han har interviewet 15 socialt udsatte forældre og deres børn om, hvordan økonomiske problemer påvirker deres trivsel.

»Undersøgelsen viser, at fattigdom kan forstærke omsorgssvigt. Derfor er det sandsynligt, at det nye kontanthjælpsloft fører til, at børn i udsatte familier bliver udsat for omsorgssvigt i højere grad end hidtil,« siger Adam Johansen.

De forældre, Adam Johansen har interviewet, var på kontanthjælp, før loftet blev indført. De bor i forskellige danske kommuner og er alle sat i en foranstaltning, som skal forebygge, at deres børn bliver fjernet fra hjemmet.

Af hans rapport fremgår det:

• De interviewede forældre bekymrer sig så meget om økonomi og tilbagebetaling af gæld, at det går ud over forholdet til deres børn.
• Børn og forældre viser tegn på, at de skammer sig over at være fattige
• De giver udtryk for, at fattigdom fører til, at de bliver socialt isolerede og stigmatiserede.
• En del børn giver udtryk for, at de ikke altid får nok at spise.
• Konflikterne i de i forvejen udsatte familier øges, når der ikke er råd til at dække udgifter til fritidsinteresser, ordentlig bolig, sund mad og sociale aktiviteter.

»Fattigdom kan ødelægge familier på mange måder. Nogle tror, der bare skal kærlighed til for at være en god forælder, men det er svært at skabe et lykkeligt familieliv og gode relationer til sine børn, hvis man har alt for få penge,« siger Adam Johansen.

Kontanthjælpsloft kan skabe afsavn

Lars Benjaminsen, der forsker i socialpolitik og fattigdom på SFI - Det nationale Forskningscenter for Velfærd - peger også på, at det kommende kontanthjælpsloft kan føre til flere materielle og følelsesmæssige afsavn i familier, der i forvejen er udsatte.

Tidligere i år publicerede Lars Benjaminsen og kolleger resultaterne af en stor landsdækkende undersøgelse, der kortlagde omfanget af fattigdom og afsavn i Danmark.

»Da vi lavede undersøgelsen, var der kun meget få børn i Danmark, der ikke fik dækket deres basale behov. Velfærdssamfundet har i vid udstrækning sørget for, at børnefamilier får det mest nødvendige,« siger Lars Benjaminsen.

»Men det nye kontanthjælpsloft betyder, at nogle børnefamilier får en reduktion i deres levegrundlag. Det kan betyde, at flere børn kommer til at lide afsavn,« fortsætter han.

Fattige har ofte psykiske problemer

Ifølge Lars Benjaminsen er de familier, der især bliver ramt af kontanthjælpsloftet, i forvejen socialt udsatte. De har ofte været på kontanthjælp i mange år. Mange har psykiske eller fysiske sygdomme.

I forvejen klarer de sig på et minimum, fordi de ikke har nogen form for opsparing og ofte har gæld.

»Økonomisk fattigdom i Danmark er ofte en dimension af en socialt udsathed forstået sådan, at fattige i Danmark ofte også andre psykosociale problemer såsom psykisk sygdom. Når økonomien bliver strammere, får de yderligere stress, og det lægger pres på familien,« siger han.

Socialrådgivere ignorerer fattigdom

Det kan virke indlysende, at øget fattigdom forringer udsatte forældres evne til at være nærværende og tage sig ordentligt af deres børn.

Men kommunale sagsbehandlere, der arbejder med udsatte familier, overser ofte, at familiernes dårlige økonomi kan forstærke risikoen for, at børnene bliver omsorgssvigtet, viser Adam Johansens undersøgelse.

»I det store og kostbare apparat, vi har i Danmark, som skal forebygge, at børn bliver omsorgssvigtet og anbragt udenfor hjemmet, inddrager man ikke fattigdom som en belastningsfaktor, der kan spille sammen med og præge en børnefamiliers relationer både indadtil og udadtil,« siger Adam Johansen.

I sin undersøgelse har han interviewet de socialrådgivere, som har kontakt med de udsatte familier. I interviewene fremgår det, at de har forståelse for, at fattigdom påvirker børnenes trivsel og fællesskab med andre børn.

»Men de viser i mindre grad forståelse for, at fattigdom er en integreret del af et omsorgssvigt,« siger Adam Johansen.

Socialrådgiverne er heller ikke opmærksomme på, om forældre i udsatte familier lider afsavn. Forældres afsavn kan ellers påvirke deres evne til at være nærværende og omsorgsfulde overfor deres børn, viser Adam Johansens undersøgelse.

Hvis forældrene eksempelvis ikke har råd til at lave noget i fritiden eller er isolerede, fordi de skammer sig over at være fattige, kan det påvirke deres trivsel og selvværd i så høj grad, at det går ud over deres overskud til børnene.

Kommuner må ikke kompensere

En grund til, at socialforvaltningerne ikke tager hånd om fattigdomsproblemerne, er juridisk: Serviceloven, som omhandler kommunale omsorgs- og serviceydelser, giver godt nok mulighed for, at kommunerne kan kompensere økonomisk trængte på enkeltområder. For eksempel kan de vælge at give støtte til husleje eller en konfirmation.

Men der står også eksplicit i loven, at kommunerne ikke må kompensere for fattigdom, og det fremgår, at der generelt ikke kan gives støtte til, at børn får gaver.

»Hjemmeboende børn er end ikke beskyttet juridisk mod at få for lidt at spise,« siger Adam Johansen.

En ny ændring i loven giver mulighed for, at børn kan få økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, men det er op til lokale politikere, om kommunen skal bruge penge på det.

»Selv de kommuner, der er mest indstillet på at kompensere for fattigdom, kompenserer kun op til en vis grænse. Til gengæld kan de snildt bruge over en million om året på at få børn anbragt,« siger Adam Johansen og fortsætter.

»Det er paradoksalt, at Børneforsorgen finansierer kostbare anbringelser, men knapt vil opfylde børnenes behov.«

Fattigdom rammer ellers børn hårdt, for de bliver hele tiden konfronteret med, at de ikke har det samme tøj, de samme digitale apparater og de samme oplevelser, som deres skolekammerater har.

»Børn har brug for omsorg og kærlighed, men de er også meget sårbare overfor at skille sig ud i deres fællesskaber,« siger Adam Johansen.

Alle børn i Danmark skal have de samme udviklingsmuligheder. Det står i loven. Men forældre kan blive så overmandet af økonomiske problemer, at de ikke formår at tænke frem og planlægge børnenes fremtid. De formår ikke at overveje, hvor børnene skal i skole i fremtiden, om de skal på efterskole eller til udlandet. Fattigdom er en hindring for uddannelse, viser forskning

Adam Johansen

Fattigdom er tabubelagt

Skam over fattigdom er en anden grund til, at den økonomiske del af et omsorgssvigt stort set bliver ignoreret i de kommuner, Lars Johansen har beskæftiget sig med.

»Flere af dem, jeg har talt med, bryder sig ikke om at tale om fattigdom. Forældre og børn skammer sig over, at de er fattige, for fattigdom stigmatiserer. Det er så tabubelagt, at sagsbehandlerne også kan have svært ved at tale om det med forældre og børn,« siger Adam Johansen.

»Men man kan ikke adskille følelser fra det materielle i det samfund, vi lever i, og man kan ikke isolere omsorgssvigt til noget personligt eller psykologisk. Omsorgssvigt er forankret i en materiel virkelighed, og et godt forældreskab er en total præstation af følelser og økonomi,« siger Adam Johansen.

Børn mister respekt for forældre

Fattigdom skal aftabuiseres, og vi skal kunne tale åbent om, hvilke konsekvenser det har, at nogle har mindre end andre, mener forskeren:

»Man skal undersøge fattigdom lige så ofte, som man undersøger psykisk sygdom. Man skal bruge lige så mange kræfter på at undersøge, hvad det betyder for børns trivsel, at forældrene er fattige, som man bruger på at undersøge, hvad det betyder, at der er psykisk sygdom i familien.«

»Jo mere fattigdom bliver tabuiseret og privat, jo vanskeligere bliver det for børnene at håndtere det. De kommer til at se det som en fejl i deres familie. Man bør eksmpelvis have fattigdom som et tema i skolerne, så det bliver muligt at snakke om,« foreslår Adam Johansen.