Manipulation af ubevidste holdninger skal bekæmpe spritbilisme

De fleste danskere er enige, uanset om man spørger dem på gaden, bag rattet eller til sommerfesten med det første glas vin i hånden:

Spirituskørsel er ikke bare forkert, det er så socialt uacceptabelt, at de færreste ville indrømme, hvis de havde kørt med alkohol i blodet.

Alligevel kører så mange danskere med promiller i blodårerne, at der er en spritbilist involveret i hver femte færdselsulykke ifølge en opgørelse fra TrygFonden og Mandag Morgen fra 2011.

Nyt forskningsprojekt skal undersøge ubevidste holdninger

Hvorfor er der så stor forskel på det, vi siger, og det, vi gør?

Ifølge Laila Martinussen, der er forsker på DTU Management Engineering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), kan svaret ligge i forskellen på vores eksplicitte holdninger, altså, de holdninger vi er bevidste om, og vores implicitte holdninger, dvs. de ubevidste holdninger, vi ikke selv nødvendigvis er klar over, at vi har.

\ Læs mere

Er hensynsløse bilister generelt mere risikovillige?

Hun har fået 967.857 kroner fra TrygFonden til at forske i, om vores implicitte holdninger gør, at vi sætter os fulde bag rattet, selvom vi ikke synes, det er i orden. Og hvis de implicitte holdninger er afgørende, kan man så ændre dem?

»Vi er nødt til at vide, hvad der driver spirituskørsel for at kunne bekæmpe det. Hvis det viser sig, at implicitte holdninger har en stærkere kobling med spirituskørsel end de eksplicitte holdninger, er vi langt på vej, for så ved vi, hvad vi har med at gøre,« siger Laila Martinussen.

Laila Martinussen forventer at have resultater af forskningen klar i sommeren 2017.

Eksplicitte og implicitte holdninger kan være modsatrettede

For at teste, om spritbilisme hænger sammen med implicitte holdninger, har Laila Martinussen rekrutteret 100 DTU-studerende til at deltage i forskningsprojektet.

Forsøgsdeltagerne er unge mænd mellem 18 og 24 år, altså statistisk set den gruppe, der har størst sandsynlighed for at havne i trafikuheld.

Men ens eksplicitte og implicitte holdninger kan godt være modsatrettede. Vi kan altså godt mene bevidst, at spirituskørsel er forkert og samtidig ubevidst have en holdning om, at det er OK, når vi pludselig står i en situation, hvor der er alkohol i blodet og ingen anden måde at komme hjem på end bilen.

\ Læs mere

Færrest spritbilister i julemåneden

»En vigtig forskel er, at eksplicitte holdninger bliver til ved bevidst reflektion. De implicitte holdninger opstår ved læring og påvirker adfærd spontant. Det er ikke samme de mekanismer, der står bag at udforme dem. Mange gange vil spirituskørsel ikke være noget, som man har planlagt, men noget som opstår spontant, fordi man ikke har mulighed for at få en taxa, eller der ikke går en bus,« siger Laila Martinussen.

Millisekunder afslører accept af spritbilisme

Forsøgsdeltagerne bliver derfor dernæst udsat for en såkaldt go/no-go-association-test, der skal afsløre deres implicitte holdninger.

I testen får forsøgsdeltagerne vist billeder af forskellige trafiksituationer, som er kombineret med positive og negative ord. Deltagerne skal trykke på en knap for at svare på, om de viste billeder er associeret med noget positivt eller negativt.

Laila Martinussen måler reaktionstiderne, når forsøgsdeltagerne får vist billeder, der kombinerer spiritus og kørsel. Hvis man i overensstemmelse med den holdning, man er bevidst om, svarer i modstrid med ens ubevidste holdninger, vil det påvirke reaktionstiden.

»Det, som vi ønsker, skal være svært, er at kategorisere spiritus-associerede billeder med noget positivt. Men hvis man har en positiv, implicit holdning til spirituskørsel, vil det være nemmere at kategorisere positive ord med spirituskørsel. Reaktionstiden er så hurtig, at vi taler millisekunder. Det er helt uden for bevidstheden, og du kan ikke styre dine svar,« siger Laila Martinussen.

Implicitte holdninger kan ændres

Forsøgspersonerne bliver derefter inddelt i to grupper:

1. De, som har en ubevidst positiv reaktion over for muligheden for at køre fuld i første fase af forsøget
2. De, som ubevidst reagerer negativt og hverken synes, at spritbilisme er i orden eksplicit eller implicit.

I næste fase vil Laila Martinussen forsøge at forstærke den positive og den negative implicitte holdning i de to grupper ved brug af adfærdstræningsmodeller.

Mens vores bevidste holdninger påvirkes af, hvad vi tænker og mener og derfor kan påvirkes af holdningskampagner for bedre trafiksikkerhed, påvirker vores tanker ikke de implicitte holdninger. De bliver i stedet påvirket af det, vi gør, og særligt af, om vi prøver at undgå noget eller er tiltrukket af det.

\ Læs mere

Høfeber får dig til at slingre som en spritbilist

Hesten bliver sluppet løs til festen

En række forskere har vist, at simple handlinger som at skubbe et joystick væk fra sig (for at undgå) eller at trække det mod sig (for at tiltrække) kan ændre implicitte holdninger til alt fra matematik og racistiske fordomme til alkoholforbrug.

En af forskerne er Reinout Wiers, der er professor i udviklings-psykopatologi på Universiteit van Amsterdam og er internationalt anerkendt for sit arbejde med implicitte kognitive processers betydning for afhængighed af bl.a. alkohol.

I en videnskabelig artikel fra 2013 har Reinout Wiers beskrevet vores mentale proces som en rytter og en hest. Vores ubevidste tankeprocesser og implicitte holdninger er hesten, og vores bevidste holdninger er rytteren. Er man en dygtig rytter, har man kontrol over hesten, men hesten kan automatisk sætte retningen, når rytteren ikke bevidst tager kontrollen.

»Vi automatiserer hele tiden. Mange af vores handlinger kan foretages relativt automatisk, og det er kun, når vores input fortæller os, at en situation er forandret på en overraskende måde, at vi er nødt til at rette vores opmærksomhed mod det. Det frigør plads til at tænke over andre ting,« siger Reinout Wiers.

Når beslutningen skal træffes, er man fuld

Ud over handlinger, som vi udfører automatisk, bliver vi også påvirket af vores ubevidste tankeprocesser, når motiverende ting tiltrækker sig opmærksomhed.

»Hvis du er meget sulten, og du fortæller dig selv, at du ikke vil spise, men du dufter noget meget lækkert, vil din første reaktion være at dreje hovedet i retning af det. Det betyder ikke, at du altid vil give efter, men hvis du ikke har nok mental kapacitet til at kontrollere impulsen, vil du ende med at spise det,« siger han.

Problemet for alkoholikere og andre afhængige i Reinout Wiers forskning, og for spritbilister i Laila Martinussens forskningsprojekt, er, at de implicitte holdninger har styringen, medmindre den bevidste del af hjernen skrider ind. Og ifølge Reinout Wiers bliver den bevidste kontrol svækket, når man er fuld.

»Beslutningsprocessen er anderledes, når du begynder at drikke, end når du er ædru. Når folk er ædru, og du spørger dem, er jeg sikker på, at de fleste vil være imod spirituskørsel. Problemet er, at når beslutningen skal træffes, er folk fulde,« siger Reinout Wiers.

Vil have forsøgspersoner til at acceptere spritbilisme

Mens implicitte holdninger tidligere har været testet i forbindelse med trafik i bl.a. Australien, fortæller Laila Martinussen, at hun, så vidt hun ved, er den første, der også vil forsøge at ændre bilisters holdning i forhold til spritbilisme.

Hvis den del af forskningsprojektet lykkes, vil den positive gruppe altså blive mere accepterende over for spritbilisme, mens den negative gruppe vil blive mere negativ.

Målet er altså ikke kun at undersøge sammenhængen mellem implicitte holdninger og spritbilisme, men også at undersøge metoder til at ændre på de implicitte holdninger.

Laila Martinussen skynder sig at understrege, at den gruppe, der manipuleres til at acceptere spritbilisme, kommer på afvænning igen efterfølgende.

»Jeg vil gerne sige, at den gruppe, som skal tiltrækkes af spirituskørsel, vil gennemgå en træning nummer to, der vil trække dem tilbage. Så vi har det etiske på det rene,« siger Laila Martinussen.

Motivation for forandring er afgørende

Reinout Wiers påpeger dog, at det ikke nødvendigvis er nok at træne folks implicitte holdninger, deres motivation for forandring er også afgørende:

»Den type af træning, som vi har udviklet, virker først og fremmest for folk, som er motiverede for at skabe forandring, men ikke er i stand til det, fordi deres automatiske processer bliver ved med at trække dem tilbage til alkohol. Faktisk er de fleste studier med universitetsstuderende negative, fordi hvis man ikke ønsker at forandre drikkevaner eller rygning, kan man godt ændre de implicitte holdninger eller handlingstendenser, men det vil ikke i sig selv være nok til at sikre varig forandring,« siger han.

Reinout Wiers peger på spritbilister, der er blevet taget af politiet, som en gruppe af mennesker, der kunne være oplagte at afprøve adfærdstræningen på. De vil formentlig være mere motiverede for at ændre deres holdninger til spirituskørsel end universitetsstuderende.

»Folk, som er dømt for spirituskørsel og ved, at de har truffet den forkerte beslutning, er en meget interessant gruppe. For de fleste af dem vil ædru være enige i, at det ikke er en god ting, de har gjort,« siger Reinout Wiers.

Ny type trafiksikkerhedskampagne

Hvis det lykkes Laila Martinussen at ændre implicitte holdninger til spritbilisme i forskningsprojektet, håber hun, det kunne bane vejen for en ny form for trafiksikkerhedskampagne.

For mens nuværende kampagner fokuserer på at påvirke de holdninger, vi er bevidste om, bliver vores ubevidste implicitte holdninger ikke påvirket af, at en kampagne taler direkte til vores bevidsthed.

»Målet er at komme endnu længere på vejen i kampen mod spirituskørsel,« siger Laila Martinussen.