9. april: Genhør frihedsbudskabet, og læs myterne om besættelsestiden

Den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig begyndte 9. april 1940.

Besættelsen varede helt frem til 5. maj 1945 og er sidenhen blevet en af de perioder i Danmarkshistorien, der har fået mest opmærksomhed fra forskere og historikere.

Men hvor meget kender du egentlig til Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig?

Sådan er besættelsestiden blevet fremstillet

Vi har brugt anledningen til at gøre opmærksom på nogle af de mest spændende artikler om besættelsen, vi har på Videnskab.dk; og det er ikke så få endda.

Du kan blandt andet genhøre radiomeddelelsen om, at tyskerne havde kapituleret, samt læse om, hvordan samarbejdet mellem de officielle instanser og modstandsbevægelsen rent faktisk foregik, og hvordan besættelsestiden senere hen er blevet fremstillet i danske film og TV-serier.

Hør frihedsbudskabet igen

Det udløste vild jubel i hele landet, da befolkningen 4. maj 1945 over radioen fik at vide, at tyskerne havde kapituleret.

Journalisten Johannes G. Sørensen læste nyhederne op fra sit studie hos britisk BBC.

Du kan høre frihedsbudskabet i videoen hér:

Film og TV-serier tegner glansbillede af besættelsestiden

Film og TV-serier er med til at forme vores forståelse af, hvordan livet var under besættelsestiden. Men er gengivelserne historisk korrekte?

Det mener en CBS-forsker ikke, og han påpeger, hvordan TV-serier som eksempelvis Matador er med til at formidle et glansbillede af besættelsen og den danske modstandsbevægelse.

Læs mere i artiklen Glansbilleder fra besættelsestiden samt artiklen Matador tegner et glansbillede af historien.

Det officielle Danmark var imod modstandsbevægelsen

Det officielle Danmark, med det politiske system i spidsen, var i størstedelen af besættelsen imod modstandsbevægelsen.

Det var dog langtfra dét, offentligheden blev fortalt i årene efter befrielsen.

I stedet hed det, at den politiske verden og den illegale havde stået sammen i kampen mod tyskerne. Men det er langtfra tilfældet.

Det kan du læse mere om i artiklen Modstandsfolk truede dansk demokrati.

Danske frihedskæmpere blev glemt

Mens modstandsfolkene herhjemme saboterede jernbanelinjer og trykte illegale blade, var der cirka 1.000 danskere, der frivilligt kæmpede for Danmarks frihed uden for landets grænser under Anden Verdenskrig.

I artiklen Danske frihedskæmpere blev glemt kan du læse om deres historie, og hvordan de blev glemt.

Danmark ønskede at samarbejde med tyskerne

Danskerne var indstillet på at samarbejde med tyskerne under Anden Verdenskrig.

Det viser en historisk analyse af 70 dagbøger skrevet under krigen, som ifølge historiker Palle Roslyng-Jensen fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet giver et helt andet billede, end det som tidligere frihedskæmpere og politikere ønsker at tegne.

Læs mere i artiklerne Danskerne ønskede at samarbejde med tyskerne samt Radioklip: Erik Scavenius forsvarer mineudlægning under 1. Verdenskrig.

Andre spændende artikler om krig

Hvis du stadig har lyst til at læse mere, kan du gå på opdagelse i andre spændende krigsartikler hos Videnskab.dk - blandt andet om Den Kolde Krig og 1864.

Eller du kan dykke ned i nogle af vores andre artikler om Anden Verdenskrig:

• Raceforskning under besættelsen: Var Danmark værre end Tyskland?
• Sådan slår man en stikker ihjel
• Derfor overlevede så mange danske jøder nazismen
• Hjemme hos Hitler - sådan førte nazisterne verden bag lyset
• Sådan ser nutidens unge på Anden Verdenskrig
• Erfaringer fra Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig kan lære os at bekæmpe falske nyheder