Klokken var omkring 20.30 om aftenen for præcis 100 år siden, 8. november 1923, da lederen af den nationalsocialistiske bevægelse, Adolf Hitler, brød ind i den overfyldte ølstue Bürgerbräukeller i Rosenheimstrasse, München.
Hitler var ledsaget af lederen af vagtkorpset SA, Hermann Göring, og andre nazister og medlemmer af Deutscher Kampfbund
De afbrød et møde mellem nogle nationale forbund ledet af den bayeriske generalstatskommissær Gustav Ritter von Kahr.
Derefter havde Hitler stående på en stol affyret en pistol mod loftet og erklæret, at den ’nationale revolution’ var brudt ud, at regeringen i Bayern og den tyske regering i Berlin var afsat, og at en ny regering ledet af general Ludendorff og ham selv var indsat.
Han opfordrede til demonstration dagen efter.
Efter italiensk forbillede – fascisternes ’march mod Rom’ i 1922 – skulle det være indledningen til en ’march mod Berlin’ for at overtage magten i Tyskland og oprette et højrediktatur.
Anklaget og dømt for højforræderi
Medlemmer af den bayeriske statsregering blev taget som gidsler, mens von Kahr, leder af rigsværnet (Reichswehr) i Bayern, Otto von Lossow og lederen af det bayerske politi Hans von Seisser erklærede sig rede til at støtte kuppet.
Ernst Röhm og SA lod efter klokken 22 nogle kaserner og politistationer i München besætte.
Som reaktion på kupforsøget blev Tyskland om natten sat i militær undtagelsestilstand. Det gav Kahr, Lossow og Seisser kolde fødder. De tidligere støtter vendte sig nu mod Hitler og begyndte at organisere modstand.
Næste morgen organiserede general Ludendorff en march fra Bürgerbräukeller i retning mod Feldherrenhalle på Odeonplatz, hvor demonstrationen ved 12-tiden blev stoppet med magt af statspoliti og militær.
16 nazister blev dræbt med skud. Derefter brød kupforsøget sammen.
Ludendorff og andre blev anholdt, mens Hitler og Göring havde held til at undslippe. En lettere såret Hitler blev dog anholdt nogle dage senere, 11. november, mens Göring flygtede til Sverige.
\ Læs også
Det nazistiske parti NSDAP blev derefter forbudt i hele det tyske rige.
I februar 1924 blev Hitler og Ludendorff stillet for retten og anklaget for højforræderi.
Mens Ludendorff blev frikendt, blev Hitler idømt fem års fængsel for at have forsøgt et statskup mod den tyske regering.
Han blev dog på grund af sin nationale indstilling løsladt fra fængslet i Landsberg allerede i december 1924.
De dræbte nazister blev hyldet som martyrer
Ølstuekup-forsøget 9. november kom til at spille en vigtig rolle for nationalsocialisterne og deres selvforståelse.
Det blev omtolket til et heroisk nederlag, mens de 16 dræbte nazister blev stiliseret til ’blodvidner’ for den nazistiske bevægelse.
Efter Hitlers overtagelse af regeringsmagten i Tyskland i januar 1933 blev der på Königsplatz i München etableret to såkaldte ærestempler (Ehrentempel) for de 16 dræbte martyrer.
Hvert år frem til 1939 gennemførte partiet NSDAP derefter 9. november en mindemarch fra Bürgerbräukeller til Feldherrenhalle og Königsplatz.
\ Læs også
Bomben, der eksploderede for sent
Hitler drog den lære af det fejlslagne kupforsøg, at magten i Tyskland ikke kunne erobres med vold og magt og mod militæret. At få magten krævede støtte eller opbakning fra militæret.
Derfor skiftede han taktik, efter at NSDAP igen var blevet tilladt: I stedet for den hidtidige antidemokratiske taktik gik NSDAP over til den såkaldte legalitetstaktik.
Det betød, at NSDAP ville følge de foreskrevne regler for at få politisk indflydelse og magt. Nemlig ved at stille op til rigsdagsvalg og andre valg og på den måde opnå indflydelse.
Det lykkedes dog først omkring 1928-30, og ved rigsdagsvalget i september 1930 blev NSDAP næststørste parti med 18 procent af stemmerne.
Kulminationen kom, da han knap 10 år efter kupforsøget, 30. januar 1933, blev udnævnt til rigskansler for derpå i august 1934 at blive udnævnt til ’Fører’ og militær øverstkommanderende efter rigspræsident Hindenburgs død.
Det resulterede som bekendt i 2. verdenskrig såvel som verdenshistoriens største folkedrab.
Hitler blev for øvrigt selv genstand for et mislykket attentatforsøg 8. november 1939 netop i Bürgerbräukeller, da snedkeren Georg Elser havde placeret en bombe i ølkælderen.
Men Hitler havde allerede forladt lokalet inden bomben blev udløst, og han undslap uskadt, mens Bürgerbräukeller blev stærkt ødelagt, og 7 mennesker blev dræbt.
Karl Christian Lammers er historiker med speciale i Tyskland og forfatter til en lang række bøger om nazismen og Tyskland i det 20. århundrede.
