Det første udkast til en ny finanslov rummer blandt andet en klat penge til et nyt Frihedsmuseum, så danskerne igen kan gå på udstilling og blive klogere på modstandskampen, som fandt sted under besættelsen 1940-1945.
Men indtil da kan du selv gå på frihedsmuseum på nettet.
Nationalmuseet giver dig nemlig nu mulighed for digitalt at rode rundt i mere end 500.000 billeder fra blandt andet Frihedsmuseet, som hører under Nationalmuseet.
På Nationalmuseets Samlinger Online kan du finde festlige farvebilleder af Københavns gader i dagene efter befrielsen, men også billeder af krigens rystende konsekvenser. For eksempel ruinerne af Jèan D’Arc Skolen i København, hvor 86 børn og 18 voksne mistede livet, da skolen ved en fejltagelse blev ramt af britiske bomber 21. marts 1945. Eller billeder af danskere, som graver henrettede modstandskæmpere op i Ryvangen for at give modstandsfolkene en ordentlig begravelse.
Online-samlingen af billeder rummer også billeder af museets antikke vaser, smykker fra oldtiden, billeder af moselig og kalkmalerier.
Du kan se en række eksempler på billeder fra Nationalmuseets Samlinger Online i galleriet ovenfor.
Brug billederne på din Facebook
Billeder ligger i samlingen råt og uformidlet, men i den højeste opløsning muligt.
»Det er et tilgængeliggørelsesprojekt, ikke et klassisk formidlingsprojekt. Derfor sorterer vi heller ikke i, hvilke billeder vi gør tilgængelige. Vi foretager ingen udvælgelse, tematisering eller lignende. Vi giver alene folk adgang,« siger projektleder og digitaliseringsansvarlig på Nationalmuseet Jacob Riddersholm Wang.
Nationalmuseet har valgt Creative Commons-licensen BY-SA til de fotos, som museet har ophavsretten til.
Det betyder, at man kan dele dem på Facebook, bruge dem i Power Point-shows eller anvende dem til kommercielle projekter, når blot man skriver fotografens navn, og at billederne stammer fra Nationalmuseet. Desuden er der også en del af billederne, der er så gamle, at ophavsretten er bortfaldet.
Shell-huset i ruiner efter bombardement. Gestapo havde som skjold placeret tilfangetagne modstandsfolk i husets øverste etager. Men huset blev alligevel bombet af allierede i marts 1945. (Fotograf: Viggo Vilhelm Bach/Nationalmuseet)
Gården i Københavns Byret. En mand mistænkt for at være landssviger føres ind. T.h. i billedet ses radioreporteren Gunnar 'Nu' Hansen. (Fotograf:Jørgen Nielsen/Nationalmuseet)
Hoved med hårnet og øreringe fra Skrydstrup. Grav i høj, ældre bronzealder, Skrydstrup sogn, Gram Herred, Haderslev Amt. (Fotograf: Lennart Larsen/Nationalmuseet)
Ruinerne af Dansk Industrisyndikat (Riffelsyndikatet) i Københavns Frihavn efter Bopas sabotage 22. juni 1944. (Fotograf ukendt/Nationalmuseet)
Børn i sæbekassebil udstyret med et britisk flag ved befrielsen 1945. (Fotograf: Ebbe Clemmensen/Nationalmuseet)
Hjemmetyske (det tyske mindretal i Sønderjylland) kvinder uddeler blomster til tyske soldater på Flensborgvej i Åbenrå 9. april 1940. (Fotograf ukendt/Nationalmuseet)
Strøget i København festligt udsmykket efter 5. maj 1945. (Fotograf ukendt/Nationalmuseet)
Svenske Røde Kors-busser er ankommet til Padborg med jødiske fanger fra Theresienstadt. (Fotograf: Cajus Petersen/Nationalmuseet)
Efterladte tyske fly fotograferet efter befrielsen. (Fotograf: Lars Berth/Nationalmuseet)
Fejlbombningen af Den franske Skole i 1945 og omliggende boligkvarterer. Huset til venstre er Maglekildevej 18 ved dr. Priemes Vej. (Fotograf: Jørgen Nielsen/Nationalmuseet)
Opgravning af frihedskæmpere for at lægge dem i kister. Måske august 1945. (Fotograf ukendt/Nationalmuseet)
Begravelsesplads ved Ryvangens Kaserne, som tyskene anvendte til henrettede og andre. De enkelte grave er markeret med træpæle med numre. (Fotograf: Marinus Andersen/Nationalmuseet)
Det tyske henrettelsessted ved Ryvangens Kaserne fotograferet kort efter befrielsen. (Fotograf ukendt/Nationalmuseet)
Kvindedragt bestående af: 2 skindslag + halsklæde og skørt af uld. Fra Huldremose, Ørum sogn. Fra nyopstilling 1980. (Fotograf: Lennart Larsen/Nationalmuseet)
