5.700 år gammelt tyggegummi fra Lolland afslører stenalderpiges genom

Et hold danske forskere har som de første i verden trukket hele en persons arvemasse ud af spytrester i et oldgammelt stykke tyggegummi.

Det er på den måde lykkedes at få et ret præcist billede af en pige, som for 5.700 år siden gnaskede på et stykke beg i det sydlige Danmark.

Beg er en slags tjære udvundet af opvarmet birkebark, som mennesker har brugt som blandt andet klæbemiddel til redskaber i hundredtusindvis af år.

Det er aldrig før sket, at et helt genom – altså et komplet billede af et menneskes DNA – er trukket ud af andet end hårde menneskerester som knogler eller tænder.

»Det er helt vildt, at man kan få så meget information ud af en enkelt beg-klump. Vi var alle sammen meget overraskede over, at DNA’et var så velbevaret,« fortæller Theis Jensen, postdoc på Globe Institute ved Københavns Universitet og ophavsmand til ideen om at teste beg for DNA, til Videnskab.dk.

Begklumpen er fundet i forbindelse med udgravningerne til den nye Femern-forbindelse ved Lolland.

Jægere var stadig i Danmark efter starten af agerbruget

Forskernes analyser afslører, at det gennemtyggede stykke beg er blevet brugt af en pige, som:

• Sandsynligvis havde mørk hud, mørkt hår og blå øjne
• Genetisk set er tættere beslægtet med jæger-samlere fra det europæiske fastland end med datidens skandinaviske folk eller bønder

Det er interessant for arkæologerne, for den jagende pige har befundet sig på Lolland, 300 år efter at vi pludseligt begyndte at bedrive landbrug i Danmark for 6.000 år siden.

»Det er spændende, for nu kan vi se, at der måske har boet lommer af jæger-samlere, som kan have haft en rolle i omstillingen til agerbrug. Måske har agerbrugerne overført teknologi, og der har været én eller anden synergi mellem indvandrende bønder og jæger-samlere.«

»Men vi skal have mange flere genomer på bordet, før vi kan sige noget mere konkret,« siger Theis Jensen, førsteforfatter på et studie om opdagelsen, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York i England.

Åbner mange nye muligheder

Begklumpen gemmer også på rester af bakterier, som man kender fra menneskemunde. Det viser forskernes DNA-kortlægning af det såkaldte orale mikrobiom ud fra pigens spyt.

Analyserne viser samtidig spor af virus, måske Epstein-Barr-virus, som kan udløse kyssesyge. De afslører også en streptokok-bakterier, som kan give lungebetændelse.

Desuden har forskerne fundet rester af hasselnød og gråand, som pigen – af forskerne døbt Lola – formentlig har spist på selve dagen, før hun kastede sig over tyggegummiet.

Det hele er med til at underbygge, at forskerne virkelig er lykkedes med at kortlægge et helt menneske-genom, endda formentlig det ældste, der indtil nu er kortlagt i Danmark.

Det får en forsker, som ikke har været med til at lave studiet, til at kalde opdagelsen »fantastisk«.

»Nu åbner sig endnu en mulighed for at finde DNA fra fortidsmennesker, for der er overraskende meget DNA i det stykke beg, de har fundet. Andelen er lige så stor som i de bedste af de knogler, vi finder. Det er ret vildt,« bemærker professor Mikkel Heide Schierup, som selv forsker i blandt andet genom-analyse på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

»Jeg er sikker på, at der ligger masser af den slags prøver rundt omkring, så nu behøver man ikke længere lede efter knogler, når man skal have en forståelse af, hvem der har været her før os. Det, synes jeg da, er fantastisk,« uddyber Mikkel Heide Schierup over for Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: »Ren Jurassic Park«: DNA fra død mand genskabt ud fra levende slægtninge

Theis Jensen fra Københavns Universitet spæder selv til:

»Det geniale ved det her er, at begklumper ser ud til at blive bevaret enormt godt, også fra perioder, hvor vi ikke har menneskeknogler. Og der må have været tygget på tusindvis af begklumper op gennem tiden. Det giver os mulighed for at få en helt anden opløsning til vores billede af menneskets historie, end vi har kunnet få tidligere.«

Theis Jensen tilføjer, at spyt sladrer om, hvad en person har spist på selve dagen. Det giver et langt bedre indblik i, hvad en person har spist, end de analyser man typisk bruger i dag, hvor man ser på kollagen fra knogler og tænder eller på DNA fra tandsten – plak – som opbygger sig over flere årtier.

Den slags giver kun svar på, om en person har levet af føde fra vand eller land.

»Tyggegummiet giver et snapshot på dagen, det blev tygget, og det kan give os en masse detaljer, vi ikke har haft før,« funderer Theis Jensen.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks ældste tyggegummi

Genvej til helbredelse af sygdomme?

Ifølge Theis Jensen giver studiet endda løfter om mere end ’bare’ at kaste lys over mennesker og deres genomer.

Han er især begejstret for opdagelsen af en virus, der kan være den ældste virus fundet i verden. Alderen på 5.700 år overgår i hvert fald et tidligere rekordfund fra Københavns Universitet af 4.500 år gammel hepatitis B, altså leverbetændelse.

Tidligere har professor Eske Willerslev fra Globe Institute fortalt, hvordan sådan en kortlægning måske kan være med til at afdække, hvordan vi helbreder sygdomme.

Det kan du høre mere om i artiklen Eske Willerslev: Vores forfædres DNA kan forklare, hvorfor vi bliver syge.

Men til at starte med handler det om at få et mere solidt grundlag at udtale sig på.

»Når vi får endnu flere prøver, kan vi forhåbentlig begynde at sige noget om, hvordan forskellige bakterier og vira har muteret eller udviklet sig over tid. Og selvfølgelig sige en masse om selve befolkningssammensætningen i de her perioder, hvor vi har ingen eller meget få knogler bevaret,« fortæller Theis Jensen.

Næste skridt i forskningen er at undersøge begklumper fra Danmark og Sverige, som er op til 11.000 år gamle.

LÆS OGSÅ: Spektakulær opdagelse: Menneskeligt DNA fundet i 10.000 år gammelt ‘tyggegummi’

LÆS OGSÅ: Ad! Stenaldermennesker bed i ler

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi stammer alle sammen fra Botswana