Forskere: Vi stammer alle sammen fra Botswana
Menneskets vugge stod på saltsletterne lidt syd for Zambezifloden i Botswana og ikke i Østafrika, konkluderer forskere på baggrund af stor analyse af genetik.
menneskehedens vugge Botswana DNA mitokondrie

Vanessa M. Hayes i samtale med lokale Juǀ'hoansi-jægere i Kalahari i Namibia. De skal lære hende at lave ild. (Foto: Chris Bennett, Evolving Picture)

Vanessa M. Hayes i samtale med lokale Juǀ'hoansi-jægere i Kalahari i Namibia. De skal lære hende at lave ild. (Foto: Chris Bennett, Evolving Picture)

Går du langt nok tilbage i tiden, vil du finde, at dine forfædre boede i et vådområde, der dækkede det, som i dag er Makgadikgadi-saltsletterne i det nordøstlige Botswana.

Vi stammer nemlig alle sammen derfra ifølge ny genetisk forskning, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fra for 200.000 år siden indtil for 130.000 år siden tog menneskeheden udelukkende sine første skridt i dette område i det sydlige Afrika, og først derefter begyndte vi at migrere mod nordøst og mod sydvest, viser studiet.

På et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af fundet, fortæller hovedforfatteren bag studiet, professor Vanessa M. Hayes fra Garvan Institute of Medical research, Sidney, Australien:

»Der har tidligere været spekuleret i, at menneskehedens vugge stod i Østafrika omkring Etiopien (1, se kort). Vores studie peger dog på, at menneskets oprindelige hjemstavn lå i området syd for Zambezifloden i Botswana (2, se kort). Dengang var området frodigt og meget vådt, hvilket skabte perfekte betingelser for vores forfædre,« siger hun.

afrika menneskehedens vugge udspring genetik

Tidligere forskning har peget på, at alle mennesker kan føres tilbage til et område i det nuværende Etiopien i Østafrika (1), men i det nye studie sporer forskerne udspringet længere mod syd, nemlig i det nuværende Botswana (2). (Illustration: Sarafina Kimø/Shutterstock)

Arvemateriale fra kroppens energifabrikker

I studiet har forskerne undersøgt databaser med tusindevis af analyser af mitokondrielt DNA fra hele Afrika.

Mitokondrierne er små energifabrikker inde i cellerne, og de bliver nedarvet fra mor til barn hele vejen op gennem menneskets historie.

Mitokondrier

De fleste celler indeholder flere tusinde mitokondrier, og mitokondrierne har deres eget arvemateriale i form af DNA. Mitokondrierne nedarves fra mor til barn og aldrig fra faren.

Inden for forskning i menneskets forhistorie kan forskere bruge mitokondrielt DNA til at blive klogere på vores forfædre. Det kan de, fordi det mitokondrielle DNA ikke er en blanding af DNA fra mor og far.

På den måde kan forskere eksempelvis se, at det mitokondrielle DNA i alle ikke-afrikanere stammer fra en undergruppe af mitokondrielt DNA fra et afrikansk folkeslag, der forlod Afrika for omkring 60.000 år siden. Hele den ikke-afrikanske del af verden blev befolket med mennesker, som har denne snævre variation i deres mitokondrielle DNA.

Variationen i mitokondrielt DNA er meget større i Afrika, og den bliver blot større, jo tættere på menneskets vugge man kommer.

Ved at studere DNA’et i mitokondrierne og se på forskelle i DNA’et fra folkeslag til folkeslag kan forskere stykke et genetisk stamtræ sammen.

Eksempelvis kan man hurtigt se, at alt det mitokondrielle DNA, som findes blandt europæere, asiater og nord- og sydamerikanere i dag, blot er et udsnit af mitokondrielt DNA fra Afrika.

Konklusionen er derfor, at det moderne menneske stammer fra Afrika, og at en lille gruppe på et senere tidspunkt migrerede ud af Afrika og spredte sig til resten af verden.

Derfor findes der også meget større variation i det mitokondrielle DNA i Afrika i dag, og kun det DNA, som den lille gruppe havde i deres arvemateriale, da de udvandrede, kom til at danne grundlaget for det mitokondrielle DNA blandt alle andre end Afrikanere.

LÆS OGSÅ: Forlod menneskets forfædre Østafrika tidligere end antaget?

Khoesanfolket indeholder hele verdens mitokondrielle DNA

På samme måde kan forskere gå dybere og dybere ned i det mitokondrielle stamtræ og se, at de mennesker, som i dag bor i Nordafrika, må stamme fra længere mod syd og så videre.

Nordafrikanerne har med andre ord en smallere variation i det mitokondrielle DNA end folk mod syd.

I det nye studie fortsatte forskerne denne øvelse, indtil de kunne sætte en knappenål i kortet oven i Makgadikgadi-saltsletterne, hvor en del af Khoesan-folket bor i dag. Kalahari Khoesan-folket, som de hedder, indeholder al den dybdevariation i det mitokondrielle DNA, som findes i resten af verden.

Vi stammer altså derfra, konkluderer forskerne.

»Det har altid fascineret mennesker at finde ud af, hvor vi kommer fra, og dette studie er unikt i forhold til at besvare det spørgsmål, fordi det til dato er det største af sin slags,« siger Vanessa M. Hayes.

Menneskets vugge var et stort vådområde

Det er dog utænkeligt, at menneskeheden skulle have opstået og overlevet i det ekstreme miljø, som Botswanas saltsletter udgør i dag.

Derfor allierede Vanessa M. Hayes sig med palæoklimatologer, der er eksperter i at lave modeller over fortidens klima.

Disse klimamodeller, der integrerer en masse geografiske og geologiske data, viste, at for 200.000 år siden var Makgadikgadi-saltsletterne en del af et gigantisk vådområde, som blev efterladt, da en sø, som strakte sig hele vejen fra Namibia til Zimbabwe, begyndte at udtørre.   

»Ved at kombinere klimamodeller med analyser af sedimentlag, kunne vi genskabe klimaet for 200.000 år siden, og her fandt vi noget ganske særligt,« fortæller en anden af forskerne bag studiet, Professor og leder af IBS Center for Climate Physics Axel Timmermann.

Klimaforandringer fik mennesker til at migrere

For omkring 130.000 år siden vandrede de første eventyrere mod nordøst i retning af Etiopien.

Det viser de genetiske undersøgelser af mitokondrielt DNA. Pudsigt nok faldt det sammen med en klimaændring i perioden, som betød meget mere nedbør i det tørre område nordøst for Makgadikgadi. Klimaforandringerne gjorde området mere velegnet til vores forfædres levevis.

Tilsvarende viser det mitokondrielle DNA, at den næste bølge af immigranter forlod Makgadikgadi for 110.000 år siden og rejste mod sydvest.

Det faldt ligeledes sammen med ændringer i klimaet på det tidspunkt.

»Indtil for 130.000 år siden ser vi ikke noget split i den genetiske linje. Det første split ser vi for 130.000 år siden, og det kan vi finde blandt de folk, som bor nordøst for Makgadikgadi-saltsletterne i dag (Zambia og Tanzania, red.). Det andet split kan vi se blandt de folk, som bor syd og sydvest for Makgadikgadi-saltsletterne (Namibia og Sydafrika, red.),« fortalte Vanessa M. Hayes.

LÆS OGSÅ: Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet

For-”fader” kan være kommet et andet sted fra

Det nye studie fascinerer den danske professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

Han har ikke deltaget i studiet, men han mener, at det slet ikke er usandsynligt, at forskerne har ret i deres beregninger, og at menneskehedens vugge stod i det nordøstlige Botswana.

Dog maner han til forsigtighed i forhold til at drage for firkantede konklusioner.

Det er nemlig sådan, at mitokondrierne kun nedarves fra mor til barn, og derfor kan der i princippet godt have været indflydelse fra en far fra andre steder i Afrika, uden at det kan ses i mitokondrie-DNA’et.

»Det spændende bliver at se, om man kan finde det samme i kerne-DNA’et, som jo er resultatet af al den sammenblanding af arvemateriale, som der er foregået gennem tiden,« siger Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

»Mitokondrie-DNA’et kan i princippet kun fortælle, at der i alle vores stamtræer optræder en moder i Botswana for 200.000 år siden, men vi kan godt have haft en far fra et andet sted. Det vil undersøgelser af kerne-DNA kunne vise.«

Forskning bekræfter en formodning

Den danske professor pointerer også, at forskningsresultatet er lavet på baggrund af den formodning, at folkeslagene har boet i områderne i op imod 200.000 år.

I den mellemliggende periode kan både klima, naturkatastrofer og sammenstød mellem grupper dog have gjort det nødvendigt for forskellige folkeslag at flytte sig, så de ikke nødvendigvis lever i dag, hvor de gjorde for flere tusinder af år siden.

»Det er ikke sikkert, at de her folk har været der hele tiden, men det er den mest sandsynlige forklaring, for det har været et godt sted at udvikle sig,« siger Mikkel Heide Schierup, som kalder studiet en validering af noget, som man i forvejen havde på fornemmelsen.

LÆS OGSÅ: Moderne mennesker opstod måske allerede for 350.000 år siden

LÆS OGSÅ: 5,7 millioner år gamle menneskelignende fodspor fundet på Kreta

LÆS OGSÅ: Fossile tænder afslører, at tidlige mennesker ammede deres børn i op til 6 år

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.