Her er Danmarks ældste tyggegummi
To begklumper fra en dansk stenalderboplads bærer tandmærker, der er over 10.000 år gamle.

Begklumperne fra stenalderbopladsen Barmose.

 

Når man ser billeder af fodaftrykkene fra de allerældste mennesker i Østafrika, er det næsten, som om de lige har været her og bare er gået en tur. Den slags fund bringer en meget fjern fortid ganske tæt på.

Det kan vi desværre endnu ikke hamle op med fra dansk stenalder, men så har vi noget andet: To uanselige småklumper fra den ca. 10.500 år gamle stenalderboplads Barmose i Sydsjælland er noget særligt.

De to klumper er lavet af beg af birketjære, og begge klumper har så tydelige aftryk af mennesketænder, som var de afsat i går. Klumperne, som altså har været forarbejdet med munden, måler henholdsvis 4,5×2 cm og 5×1 cm.

Beg smager af skråtobak - og renser tænderne

Tandlæge Verner Alexandersen har bestemt aftrykkene til at stamme fra henholdsvis et barn på 7-8 år og fra en ung person, hvis lavest tænkelige alder har været 11 år.

Sammen med et fynsk kvindeskelet, fundet i en mose ved Koelbjerg, er disse tandaftryk de ældste spor i Danmark af mennesket selv.

Beg udvindes ved opvarmning af birkebark, og det har været brugt som klæbemiddel til fastgørelse af flintspidser til pileskafter, som det mest tydeligt ses på en pil, fundet ved Lilla Loshult i Skåne.

Den skæftede pil fra Lilla Loshult Mose i Skåne. (Tegning: Peter Vemming Hansen 1984)

Birkebeg bliver plastisk ved opvarmning og tygning og har en smag i retning af skråtobak. Ud over den praktiske anvendelse kan beg således samtidig have været et nydelsesmiddel, og man skal nok ikke se bort fra den tandrensende virkning.

 

Børn var en del af arbejdet

Beg med tandmærker kendes fra andre stenalderbopladser, således Segebro i Skåne, Huseby i Vestsverige og Dværgebakken i Midtjylland, men ellers skal vi frem til bronzealderen for at finde beg igen.

Her blev det anvendt til at tætne æsker af bark og til at lime låg på begravelsesurner. Halvfabrikata i form af nævestore ’kager’ af beg blev importeret fra Norge eller Sverige.

Man kan næsten se sceneriet på stenalderbopladsen for sig:

Mens den voksne jæger, måske faderen, var i færd med at tildanne skafterne og skæfte pilespidserne, har børnene fulgt arbejdet tæt og imens tygget begen klar. De blev tidligt oplært ved at iagttage og deltage i de voksnes arbejde.

Denne artikel er en del af Tidsskriftet SKALK, oktober 2011.

SKALK er et populærvidenskabeligt tidsskrift med nyt om dansk arkæologi og historie.

I oktober-nummeret kan du også læse om:

KONGENS SPROGØ
Murstenen var et helt nyt byggemateriale midt i 1100-årenes Danmark. På et meget centralt sted i riget byggede kongen en meget synlig borg af de mærkelige røde sten.

SAMLERMAMI
Om en enestående oldsagssamling, der blev spredt for alle vinde.

GÅDEFULDE LERHOVEDER
En lille samling lerhoveder er måske uanselige spor efter sort voodoo-magi i dansk jernalder.

Opsigtsvækkende fund fra Bornholm føjer ny viden og nye aspekter til den store bestand af små guldmænd.
  

Læs mere om SKALK og bestil abonnement på www.skalk.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.