I 1990 levede 7 procent af befolkningen over 18 år med type 1- eller 2-diabetes. I 2022 var andelen steget til 14 procent.
800 millioner voksne lever i dag med denne sygdom i verden.
Det anslår forskere i det første studie, der ser på forekomsten og behandlingen af sygdommen på verdensplan.
Studiet er publiceret i det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet.
Eksplosiv vækst i fattige lande
Den største stigning i diabetes har fundet sted i lav- og mellemindkomstlande.
I for eksempel Pakistan er antallet af personer med diabetes steget fra 9 procent i 1990 til over 31 procent i 2022. Stigningen har også været stor i lande som Malaysia, Egypten, Jamaica og Costa Rica.
I en række lande i Stillehavet, Caribien, Mellemøsten og Nordafrika har mere end 25 procent nu diabetes.
USA og Storbritannien har den højeste forekomst af diabetes blandt vestlige lande med høj indkomst.
I flere lande i Vesteuropa, blandt andet Skandinavien, har stigningen været lav.
I visse lande har der endda været et fald. Det gælder blandt andet kvinder i Japan, Spanien og Frankrig.
»Et imponerende studie«
Bjørn Olav Åsvold er professor i medicin ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) og arbejder med den store norske folkesundhedsundersøgelse HUNT (Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag). Han har læst studiet og synes, det er imponerende.
»Studiets store styrke er, at det ved hjælp af data fra mange lande har været muligt at undersøge diabetesforekomst og -behandling i forskellige dele af verden.«
Forskerne har beregnet den globale udvikling i forekomsten og behandlingen af diabetes ved hjælp af 1.100 undersøgelser med i alt 140 millioner deltagere.
\ Hvad er forskellen på type 1-diabetes og type 2-diabetes?
- Langt de fleste, mere end 95 procent, af deltagerne i dette studie havde det, man kalder type 2-diabetes.
- Både type 1- og type 2-diabetes har det til fælles, at blodsukkeret er højere end normalt. Ellers er sygdommene ret forskellige.
- Type 1-diabetes rammer stort set tilfældigt, og der er ingen klare årsager til sygdommen. Type 1-diabetes kan på nuværende tidspunkt ikke forebygges. Sygdommen udløses ved, at kroppens immunsystem angriber og ødelægger de celler, der producerer insulin i bugspytkirtlen.
- Type 2-diabetes skyldes i de fleste tilfælde overvægt, manglende aktivitet og usund kost kombineret med en arvelig disponering. Derfor kan sygdommen oftest forebygges.
- Ved type 2-diabetes bliver cellerne mindre følsomme over for insulin, så det får en svagere effekt, og blodsukkeret stiger. Det kan ske, selvom kroppen stadig producerer meget insulin. Det kaldes insulinresistens.
- Nogle mennesker med type 2-diabetes oplever også med tiden lavere insulinproduktion.
(Kilde: www.helsenorge.no)
Varierende tal for Norge
Den detaljerede udvikling i hvert enkelt land er dog ikke så let at fastslå ud fra studiet, mener han.
»Der kan være få datakilder for visse lande, og de er ikke nødvendigvis sammenlignelige.«
For Norge er data fra Tromsøstudiet i 2001-2008 og fra HUNT i 2017-2019 inkluderet. Studiet beregner, at der har været en stigning på cirka 50 procent i forekomsten af diabetes hos mænd i Norge fra 1990 til 2022. Der har ikke været nogen påviselig ændring i forekomsten af diabetes hos kvinder.
»Til sammenligning fandt et nationalt registerstudie foretaget af forskere ved Folkehelseinstituttet (den norske sundhedsstyrelse, red.), at diabetesprævalensen i Norge steg hos både kvinder og mænd i løbet af undersøgelsesperioden 2009-2014,« siger Bjørn Olav Åsvold.
Næsten ingen modtager behandling i visse lande
I nogle lande er der næsten ingen, som modtager behandling
Ét af studiets hovedfund er, at diabetes er steget mest i lav- og mellemindkomstlande, siger Bjørn Olav Åsvold.
»I mange af disse lande var der dog en lille eller ingen stigning i andelen af diabetespatienter, der modtog behandling med lægemidler.«
Næsten 60 procent af personer over 30 med diabetes i verden får ikke korrekt behandling for sygdommen, viser studiet.
I lavindkomstlande er der næsten ingen, der modtager ordentlig behandling for sygdommen. I visse afrikanske lande modtager mindre end 10 procent behandling.
»Samlet set betyder det, at sygdomsbyrden forbundet med diabetes i stigende grad bæres af lav- og mellemindkomstlande,« lyder det afslutningsvist fra Bjørn Olav Åsvold.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
