Patienter med type 2-diabetes ser ud til at have stor gavn af at dyrke motion 3 dage ugentligt.
Fordelene ved motionen lægger sig endda oven i fordelene ved sund kost og medicinsk behandling, lyder konklusionen i et nyt dansk studie, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Metabolism.
Motionen kan i visse tilfælde føre til mindre brug af medicin, melder Mathias Ried-Larsen, seniorforsker på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, og seniorforfatter til den videnskabelige artikel:
»Vi kender til patienter, der har lagt medicinen fra sig på den måde, og det her studie har så gjort os klogere på, hvad der egentlig skal til motionsmæssigt, så vi bedre kan informere dem, der har lyst til at smide medicinen.«
God gevinst ved motion bare 3 gange om ugen
Studiet bygger på et forsøg med 82 personer, der blev inddelt i 4 grupper. Forsøget skulle prøve at modvirke sygdom med forskellige grader af behandling og livsstilsændringer:
- Patienter i den første gruppe skulle nøjes med standard medicinsk behandling, primært medicin der sænker glukose i blodet
- I anden gruppe skulle de supplere behandlingen med sundere kost med fokus på mindre kalorieindtag
- Tredje gruppe patienter skulle bruge både medicin, sund kost og dyrke 50 minutters motion tre gange om ugen,
- I fjerde gruppe skulle patienterne det samme som gruppe 3, men dyrke motion seks gange om ugen
Forskerne har undersøgt effekterne af de forskellige behandlinger på patienternes beta-celler. Det er de celler, der laver insulin i kroppen.
»Man vidste allerede, at vægttab som følge af sund kost kunne hjælpe beta-cellerne i kroppen til at producere mere insulin, men vi ville se, om motion kunne tilføje flere gode effekter oveni,« forklarer Mathias Ried-Larsen.
Det lader til, at motion har en positiv effekt: I kost-gruppen steg produktionen af insulin med omkring 50 procent – men den steg med cirka 100 procent hos 3-dages motionsdyrkerne og med cirka 110 procent hos 6-dages motionsdyrkerne.
Beta-cellernes funktion er super-vigtig, da de danner insulin i bugspytkirtlen. Type-2 diabetes opstår som en blanding af, at kroppen ikke udnytter sit insulin særligt godt og ikke kan producere ekstra til at kompensere.
Resultaterne er især interessante, da der lader til at være meget gavn at hente ved bare at bevæge sig tre gange om ugen.
»Vi ser jo at motion generelt er gavnligt, men selvom at træne seks gange ugentligt er bedre end tre gange, kommer man rigtig langt med bare tre gange om ugen,« forklarer Mathias Ried-Larsen:
»I en behandlingssituation ville det kun være godt at kunne informere patienter om, at de kan gøre en stor forskel ved bare at introducere lidt mere motion.«
\ Hvorfor er insulin så vigtigt?
- Hvis ens blodsukker (glukose i blodet) er for højt, især i længere tid, kan man blive ret syg. Kroppen kan blandt andet miste meget vand og salt, og det kan også påvirke hjernen
- Ens celler bruger til gengæld gerne glukose som energikilde, og insulinen er en slags ‘nøgle’, der lukker op for at celler kan optage glukosen
- Diabetes opstår typisk, fordi vores kroppe enten ikke laver nok insulin eller ikke kan finde ud af at bruge det, der er
»As good as it gets« blandt interventionsstudier
Studiet er et såkaldt interventionsstudie.
I et interventionsstudie kan man, simpelt forklaret, måle effekten af for eksempel en behandling ved at inddele forsøgspersonerne i en gruppe, der modtager behandlingen, og sammenligne med en kontrolgruppe, der ikke får behandlingen.
\ Tema: Forskning søger løsninger
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på interventionsforskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.
I videnskabelige studier prøver forskere at tage højde for faktorer, der kan påvirke resultaterne, men der er altid udfordringer og meget at tage højde for, også i interventioner, hvor man forsøger at måle en ændring i et menneskes liv.
»Interventioner er på en måde ikke klassisk statisk forskning, men meget mere dynamisk, og det er simpelthen ikke muligt at holde styr på alle faktorer, der kan rykke på resultaterne,« forklarer Niels Jessen, forskningschef på Steno Diabetes Center på Aarhus Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
For eksempel får patienterne i de fire grupper på papiret alle en standard medicinsk behandling, men den kan variere meget person-til-person gennem de 16 uger, blandt andet fordi nogle af dem bliver så raske, at de kan smide en del af medicinen.
Det kan også ske, at kontrolgruppen (her: dem der skal nøjes med medicinen) har ret svært ved at opføre sig helt stringent som en kontrolgruppe, hvor deltagerne gør helt, som de plejer.
»Prøv at forestille dig, at du som diabetes-patient skriver dig op til et studie, hvor du skal forbedre dit liv gennem kost og motion, og du så får at vide, at du er i kontrolgruppen og faktisk ikke skal ændre noget,« påpeger Niels Jessen:
»Så kan det godt være, at nogle patienter i den gruppe alligevel sniger lidt livsstilsændringer ind i forsøgsperioden, som man ikke kan kontrollere for.«
En anden mulig svaghed er, at studiet ‘kun’ undersøger 82 forsøgspersoner. Det ville have givet mere statistisk betydelige resultater med flere deltagere.
Men det kræver mange ressourcer at følge op på livsstilsændringer i 82 personer, så der er mere tale om en begrænsning ved interventionsstudier generelt end ved lige præcis det her studie.
»Patienterne med motionen både taber sig og får bedre blodsukkerniveau, så studiet peger i de helt rigtige retninger. Som interventionsstudie er det her altså ‘as good as it gets’,« påpeger Niels Jessen.
\ Beta-celle funktion er virkelig svær at måle!
En krølle ved studiet er den måde, man måler beta-cellernes funktion på i det. Man kan ikke ligefrem direkte observere beta-cellerne, så det skal ske på en lidt anden måde.
Det gøres sådan, at forskerne stikker en nål i forsøgspersonen og pumper sukkervand i deres blodårer, så det kunstigt hæver deres blodsukkerniveau til det punkt, det ligger på efter et måltid.
Så kan de måle, hvor meget insulin, der bliver produceret af kroppen som respons på det niveau, hvilket giver et billede af, hvor godt beta-cellerne fungerer. At spise et egentligt måltid medfører processer, der kunne gøre det sværere at måle insulinen, så derfor bruger forskerne sukkervand.
»Der er nogen tvivl om, hvor nøjagtigt det billede er, så studiet har et lille målings-problem her,« forklarer Niels Jessen:
»Men forskningen på området kender ikke til bedre målemetoder, og den her er bredt anerkendt, så det er ikke noget, som det her studie skal høre for, selvom man lige skal holde det for øje.«
Et vigtigt fokus på motion i diabetes-behandling
På trods af begrænsninger peger studiet på, at der er god gavn at hente i motion for patienter med type-2 diabetes, der oven i købet kan supplere med sund kost.
»Vi har tidligere set patienter, der har lagt store dele af medicinen fra sig gennem motion, og resultaterne af studiet virker lovende for motion som en ikke-medicinsk behandlingsform,« siger Mathias Ried-Larsen.
Jo mere lægevidenskaben ved om effekterne af sund kost og motion, og hvor meget det kan gavne, jo nemmere er det også for læger at vejlede patienter i det.
»Man skal jo huske, at råd om ændringer i kost og motion for mange patienter kan virke langt mere indgribende, end ‘bare’ at få noget medicin, så det er især godt, hvis vi kan vise en betydelig effekt ved bare nogle få ændringer,« mener Niels Jessen:
»Alt i alt illustrerer studiet derfor et behov for opmærksomhed på motion, i både diabetes-forskning og -behandling.«