Livsstilsbehandling af diabetes har god effekt, viser »sjældent grundigt studie«

»Skidtet virker, for at sige det på godt jysk.«

Sådan lyder seniorforsker Mathias Ried-Larsens dom over et nyt studie, der har undersøgt effekten af et britisk behandlingsprogram for diabetes.

Programmet varer ni måneder og tilbyder møder i grupper, hvor der snakkes om motion og sundere kost. 

10 procent af verdens voksne befolkning forventes at blive ramt af diabetes i 2023.

Mens videnskaben kender sygdommen ganske godt, har man stadig ikke undersøgt effekten af national implementering af behandlingsprogrammer meget. Dét laver det nye studie, der netop er udgivet i Nature, nu om på.

Ved at gennemgå data på patienter i det britiske sundhedssystems (NHS) Diabetetes Prevention Programme, har forskerholdet bag fastslået en god effekt på forhindring af diabetes.

»Et grundigt og kreativt studie«

Dog skal man holde tungen lige i munden.

For effekten er ganske vist relativt lille for hver enkel patient i livsstilsprogrammet. Men studiet giver et billede af en »tydelig gevinst på samfundsplan«, lyder vurderingen fra Mathias Ried-Larsen, seniorforsker på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

»Det er et spændende og kreativt udført studie, og jeg må sige, at jeg sjældent har set så grundigt arbejde i mit felt,« siger forskeren, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Hvad diabetes angår, har forskerne faktisk ‘kun’ målt en lille nedgang i blodsukkerniveauet over lang tid hos patienterne med behandling, et fald på 0,85 mmol/mol - et særligt mål for til blodsukkerniveauer, som du kan læse mere om i faktaboksen.

Men mange bække små:

Givet at studiet påviser den lille effekt på samfundsplan, indikerer det en god gevinst ved udbredelsen af denne form for behandlingsprogram, lyder Mathias Ried-Larsens vurdering.

Han kan dog ikke umiddelbart sætte et tal på, hvor stor gevinsten vil være på samfundsplan.

Svært at undersøge effekt af nationalt behandlingsprogram

Hvis du er interesseret i lægevidenskab, har du måske hørt om Randomized Controlled Trials (RCT) før. Metoden anses for at være den gyldne standard, når man skal teste effekten af en behandling eller en type medicin.

Helt simpelt har forskerne nogle testpersoner, som de deler tilfældigt op i to grupper, hvor den ene gruppe får behandlingen eller medicinen, og den anden ikke gør.

»Men når man vil se på effekten af for eksempel et nationalt behandlingsprogram, en helt anden skala end laboratorie-eksperimenter, er det meget svært at opstille et RCT,« påpeger Mathias Ried-Larsen.

Det nationale britiske behandlingsprogram udpeger personer med høj risiko for type 2-diabetes ved at se på deres blodsukkerniveau i sundhedssystemets patientdata.

Studiet bygger på data fra næsten 300.000 mennesker, der deltog i programmet.

Men fordi folk, der takker ja til behandlingen, gerne vil have det bedre, og programmet har et godt ry, er det meget svært at lave en kontrolgruppe ud af dem.

»Det er ret svært at overbevise patienter, der har sagt ja til frivilligt at ændre deres livsstil, om, at de nu skal trække lod om, hvem af dem der skal fortsætte præcis som de plejer,« forklarer Mathias Ried-Larsen.

Forskerne måtte tænke ud af boksen

Forskerne greb derfor undersøgelsen an på en meget anderledes måde. De inddelte deres patient-data i to grupper:

1. Personer der lå lige over grænseværdien for høj type 2-diabetes-risiko og havde fået en henvisning til programmet
2. Personer der lå lige under grænseværdien for risikoen og derfor ikke havde fået en henvisning

Der er nemlig det med den grænseværdi, at den på en måde er ret tilfældigt lagt. Sundhedsmyndighederne har diskuteret, hvor den skulle ligge, men i sidste ende er det ikke en fast regel.

Selvom det lyder mærkeligt og løst, når man snakker om forskning, var det en fordel for studiet, fordi det betyder at folk lige over og lige under værdien er stort set ens BORTSET fra, at de lige over er blevet henvist til programmet.

Netop dét betyder, at forskerne havde både en test-gruppe, der blev introduceret til programmet, og en kontrolgruppe, der ikke gjorde.

Svært at lave samme vurdering i Danmark

Her i Danmark har kommunerne en generel forpligtelse til generel forebyggelse og sundhedsfremme, men desværre ikke noget rettet specielt mod forhindring af prædiabetes.

Og fordi der ikke bliver samlet data ind så systematisk i kommunerne som i det britiske sundhedssystem, ville det faktisk være svært at lave en lignende vurdering herhjemme.

»Hos den enkelte praktiserende læge ligger der data, men de data er ofte ikke tilgængelige for forskere,« påpeger Mathias Ried-Larsen.