Vaccine mod helvedesild kan have overraskende sideeffekt: Beskytter muligvis mod demens

En vaccine mod helvedesild ser ud til at kunne reducere risikoen for demens.

Det konkluderer et nyt studie offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature, hvor forskere har fulgt 282.541 personer i Wales.

Her fandt de, at de personer, der blev tilbudt vaccinen, havde en 20 procent lavere risiko for at have fået stillet en demensdiagnose efter 7 år.

Resultaterne er opsigtsvækkende - men man bør ikke tolke dem som endegyldige beviser, mener Anders Hviid, der ikke har været involveret i studiet, men som er professor og afdelingsleder på Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut:

»Det er bestemt interessante resultater, men der er stadig flere ting, vi skal blive klogere på, før man kan begynde at overveje vaccinen som forebyggelse mod demens,« siger han til Videnskab.dk. Det kommer vi tilbage til.

Unikt vaccineforsøg

Studiet bygger på en særlig vaccineudrulning i Wales, hvor der opstod en naturlig eksperimentel situation:

Fra 1. september 2013 blev personer, der ikke var fyldt 80 år, tilbudt en gratis vaccine mod helvedesild, mens personer, der allerede var fyldt 80, ikke var berettiget.

Blandt personer født bare én uge efter skæringsdatoen, blev 47,2 procent vaccineret, mens det kun gjaldt 0,01 procent af dem, der var født én uge før.

Forskerne udnyttede, at personer på hver side af skæringsdatoen mindede om hinanden – blandt andet på køn og brug af sundhedsvæsenet - og at man dermed kunne efterligne et såkaldt randomiseret studie, der er guldstandarden inden for sundhedsforskning.

Det er en type undersøgelse, hvor man tilfældigt fordeler folk i to grupper, så man bedre kan finde ud af, om en behandling – som for eksempel en vaccine – virker, fordi alt andet er fordelt lige.

Bør ikke gives for demens i Danmark

Studiet viste altså en tydelig sammenhæng mellem gruppen, der var berettiget til vaccinen, og en lavere risiko for demens.

Men betyder det, at vi her i Danmark bør begynde at tilbyde vaccinen med det formål at forebygge demens?

Anders Hviid er tøvende:

»Det, vi mangler at blive klogere på, er generaliserbarheden. Vi har blandt mange andre ting en anden demografi og et andet sundhedsvæsen i Danmark, så vi kan ikke overføre resultaterne direkte,« siger han til Videnskab.dk.

Derudover ser studiet kun på en snæver gruppe: ældre omkring 80 år, som endnu ikke var diagnosticeret med hverken helvedesild eller demens.

»Man kan ikke uden videre overføre resultaterne til yngre aldersgrupper. Hvis man lavede det samme studie på for eksempel 50-årige, kunne man sagtens få et helt andet resultat,« fortæller professoren.

Han peger også på, at diagnoserne, som studiet bygger på, ikke nødvendigvis giver det fulde billede.

»Det handler om registrerede demensdiagnoser i sundhedssystemet – men ikke alle med demens bliver diagnosticeret. Der kan være forskelle i, hvornår folk søger læge, og hvordan diagnoser stilles, og det kan i sig selv påvirke resultaterne.«

Andre ting kunne have spillet ind

Studiet står samtidig over for et af videnskabens klassiske dilemmaer: Korrelation er ikke det samme som kausalitet - eller sagt på en anden måde: Blot fordi to ting hænger sammen, betyder det ikke, at den ene forårsager den anden.

»Metoden er kun valid, hvis man kan være sikker på, at der ikke er andre ting forbundet med den præcise fødselsdato, som også kan påvirke risikoen for demens,« forklarer han.

Som eksempel nævner han, at man i 1947 forlængede skolepligten i England og Wales. Ændringen gjaldt børn, der fyldte 14 år efter 1. september 1947 – altså børn født efter 1. september 1933. Det er præcis samme skæringsdato, som forskerne i det nye studie bruger til at afgøre, hvem der fik tilbudt vaccinen.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at længere skolegang har påvirket resultaterne her. Men det viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, om andre faktorer utilsigtet følger den samme skillelinje,« siger Anders Hviid.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan vaccinen overhovedet skulle virke mod demens. Det står stadig hen i det uvisse.

»Det her er et registerstudie, hvor forskerne har sammenlignet grupper på baggrund af tal – men vi ved ikke noget om den fysiologiske mekanisme bag,« siger han og tilføjer:

»Der er spekulationer om, at det kan handle om immunforsvarets respons eller færre reaktiveringer af helvedesilds-virussen, men det er stadig meget usikkert.«

Professorer: Overvejer at tage vaccinen

Studiet er dog spændende og åbner i høj grad døren for at undersøge vaccinen nærmere, fortsætter professoren.

»Det har faktisk fået mig til at overveje, om jeg selv skal have vaccinen,« fortæller Anders Hviid til Videnskab.dk. I Danmark kan man købe sig vaccinen.

Det samme gælder Ali Salanti, der er professor i immunologi og vaccineudvikling ved Københavns Universitet:

»Helvedesild er i sig selv en forfærdelig sygdom, der kan ødelægge livskvaliteten – både for unge og gamle. Når vaccinen samtidig ser ud til at kunne reducere risikoen for demens, bliver det ekstra attraktivt at prioritere at blive vaccineret,« siger han i et skriftligt svar til Videnskab.dk.

Salanti kalder det et »meget stærkt studie« og fremhæver, at en 20 procents relativ risikoreduktion er et bemærkelsesværdigt fund.

»Jeg har i hvert fald skrevet mig op til vaccination,« tilføjer han.

Hvis fremtidige studier bekræfter sammenhængen mellem vaccinen og en nedsat risiko for demens, kan det potentielt ændre vores tilgang til forebyggelse af demens, fortæller Anders Hviid.

»Mig bekendt har vi ikke nogen vaccine mod demens, så hvis denne viser sig at have den effekt, ville det være et stort gennembrud,« siger han.

»Det ville også give forskere mulighed for at dykke længere ned i, hvad der sker med kroppen – og måske i fremtiden udvikle en vaccine mod demens, der er endnu bedre målrettet og dermed mere effektiv,« afslutter professoren.