Du kan faktisk selv gøre meget for at undgå at blive dement. Mere, end man tidligere har troet.
Det er hovedbudskabet i en ny videnskabelig rapport, hvor nogle af de førende forskere indenfor feltet føjer to nye risikofaktorer til sygdommen:
Et nedsat syn (som ikke bliver korrigeret) og et højt kolesteroltal.
Dermed er der nu evidens for i alt 14 mulige risici, som vi alle kan og bør være opmærksomme på. Det skriver forfatterne til den seneste ‘Commission’-rapport om demens i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.
»Det er glædeligt, at vi nu har fået nyt og stærkere data, så man kan fastslå flere faktorer og måder, vi kan forebygge udviklingen af demenssygdomme,« siger Gunhild Waldemar, professor i klinisk neurologi ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet.
Hun har gransket den nye rapport for Videnskab.dk og tilføjer følgende om indholdet:
»Det er ekstremt solidt arbejde lavet af dygtige folk.«
14 risikofaktorer for udvikling af demens
Den nye Lancet-rapport er den tredje i rækken af udgivelser, som samler viden om forebyggelse og mulige indsatser over for demens. En sygdom som hvert år rammer omkring 8.000 danskere, og som på verdensplan kostede op mod syv billioner kroner at håndtere, alene i 2019.
Den seneste Lancet Commission om demens udkom i 2020, og her udpegede man i alt 12 risikofaktorer. Siden da er der kommet tilstrækkelig evidens for yderligere to faktorer, skriver forskerne bag 2024-udgaven.
Derfor er der nu i alt 14 faktorer, inddelt efter hvornår de har størst indvirkning på vores risiko for at få sygdommen:
Tidligt i livet (op til 45-årsalderen):
- Kortvarig uddannelse (under fem år)
Midt i livet (45-65 år):
- Traumatisk hovedskade (for eksempel fra slag, fald på cykel eller for mange hovedstød i fodbold)
- Fysisk inaktivitet
- Rygning
- Højt alkoholforbrug (flere end 21 genstande om ugen)
- Svær overvægt (BMI på over 30)
- Type 2-diabetes
- Depression
- Forhøjet blodtryk
- Nedsat hørelse
- Højt kolesterol (tilføjet i 2024)
Sent i livet (+65 år):
- Luftforurening
- Social isolation
- Nedsat syn (tilføjet i 2024)
Forskerne udpeger flere andre faktorer, som de også mistænker for at kunne udgøre en risiko. For eksempel søvn, kost og mental sygdom, herunder bipolar lidelse og skizofreni. Men der er altså stadig ikke tilstrækkelig evidens nok til at kunne føje dem til listen.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
45 procent af alle tilfælde af demens kan undgås
Men der er allerede rigeligt at tage fat på, understreger de videnskabelige eksperter bag rapporten.
45 procent af alle tilfælde af demens kan faktisk forhindres, skriver de.
Altså, hvis både den enkelte og vi som samfund gør en aktiv indsats for at forebygge de 14 risikofaktorer, tilføjer de.
Hvis vi allesammen sørger for at dyrke motion, får tjekket vores syn og hørelse, lader være med at ryge og drikke for meget, undgår luftforurening og ensomhed sent i livet. Og at man politisk gør mere for at begrænse for eksempel fedme, rygning og alkoholforbrug.
»Med den her viden om demens kan vi gøre meget mere for at forebygge sygdommen,« siger Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens.
»Men vi kan selvfølgelig ikke sikre os 100 procent,« tilføjer hun og fremhæver, at mange af den øvrige halvdel af tilfældene kan spores tilbage til gener, og at de derfor er sværere at forebygge.
Desuden kan man godt risikere at få demens, selv om man sørger for at holde sit kolesteroltal lavt hele livet. Generelt er de nævnte faktorer ikke direkte årsager til hjernesygdommen, understreger Gunhild Waldemar. De er fremhævet som risikofaktorer, vi med fordel kan have særlig fokus på.
Nogle på et mere individuelt plan end andre.
»Det kan for eksempel være svært for den enkelte at helbrede sig selv for svær depression,« siger Gunhild Waldemar.
Men vi kan altså gøre meget for at forebygge demens. Mere, end forskerne tidligere har haft evidens nok til at kunne pege på.
\ Kilder
"Dementia prevention, intervention, and care: 2024 report of the Lancet standing Commission" - The Lancet (2024) https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736%2824%2901296-0/fulltext
































