Hvis dit barn vågner med røde øjne, en øget produktion af tårer og en smule gult pus i øjenkrogen, har det muligvis fået en mild øjenbetændelse.
Det er heldigvis helt normalt og går oftest over af sig selv.
Alligevel blev der i 2016-2024 udskrevet over 600.000 recepter til danske børn i alderen 0-5 år.
\ Serie om behandlinger i sundhedsvæsenet
Hver eneste dag foretager sundhedsprofessionelle behandlinger med tvivlsom effekt.
Men hvornår er man sikker på, at en behandling virker?
Det undersøger vi i Videnskab.dk-serien ‘Tvivlsom effekt’.
Serien udspringer af et samarbejde mellem Gravercentret og fire øvrige medier: DR, Kommunen.dk, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner.
Sammen har vi foretaget den hidtil største rundspørge om spild, evidens og overflødige behandlinger i sundhedssektoren.
»Mild øjenbetændelse skyldes omtrent lige så ofte virus som bakterier, og den går i langt de fleste tilfælde over af sig selv,« siger Helene Kildegaard, postdoc ved Syddansk Universitet med speciale i lægemiddelforbrug hos børn og unge.
»Så langt de fleste behandlinger med antibiotika er formentlig unødvendige.«
Så hvorfor bliver der udskrevet så meget antibiotika mod øjenbetændelse til børn i Danmark?
Forsker og praktiserende læge kommer med deres bud.
Kan give flere negative konsekvenser
Der er flere gode grunde til at skrue ned for antibiotikabehandlingen mod mild øjenbetændelse.
En af dem er økonomi:
»Alene i prisen på øjenantibiotika bruger vi i Danmark over 50 millioner kroner om året,« siger Helene Kildegaard, der er forfatter på en undersøgelse af forbruget blandt danske børn.
»Det er oftest forældrenes egne lommer, der betaler for medicinen, men dertil kommer også alle henvendelserne til egen læge og lægevagtsystemet .«
En endnu vigtigere grund er, at jo mere bakterier udsættes for antibiotika, desto større er risikoen for, at de med tiden bliver resistente, så langt mere alvorlige tilstande ikke kan behandles med antibiotika.
Derudover kan det give en falsk tryghed, ifølge praktiserende læge Cees Stavenuiter, medlem af Dansk Selskab for Almen Medicin.
»Man kan nemt komme til at lempe på hygiejnen og forholdsreglerne mod smitte, hvis ens barn er på antibiotika,« siger han til Videnskab.dk.
»Så man slækker på hygiejnen på grund af en behandling, der formentlig ikke virker, fordi den for det meste kommer fra virus.«
Misforståede retningslinjer skaber pres
Undersøgelsen, som Helene Kildegaard og hendes kolleger står bag, er lavet i forbindelse med en anbefaling fra den sundhedsfaglige organisation Vælg Klogt, der modarbejder spild i sundhedsvæsenet.
»Anbefalingen er både til læger og forældre, men også til daginstitutioner,« fortæller Helene Kildegaard.
Hun og hendes kolleger mener, at mange daginstitutioner misforstår retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der bedyrer, at børn skal holdes hjemme, hvis de har ‘svær tilstand’ af øjenbetændelse.
\ Hvornår skal barnet blive hjemme?
I Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 2020 står der således om, hvornår barnet skal holdes hjemme fra daginstitution:
‘Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:
• hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
• hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
• hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand.
Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge og evt. henvises videre til øjenlæge. Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand, må det komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid.’
»Nogle steder er retningslinjen blevet tolket, som om børnene skulle være i antibiotikabehandling, før de måtte komme i institution,« forklarer hun.
»Men det, retningslinjen egentlig siger, er, at børnene godt må komme afsted, hvis de ikke er alment påvirkede.«
Det kan lægge et pres på systemet, fortæller læge Cees Stavenuiter.
»Når forældrene ringer, vil de selvfølgelig gerne have en vurdering af infektionen. Men der er også en forventning om, at vi udskriver medicin,« forklarer han.
»De er selvfølgelig bekymret for barnets trivsel og smitte generelt, men mest er det et behov for, at barnet kan vende tilbage til institutionen.«
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse i Region Hovedstaden i 2019 oplever 74 procent af læger, at forældre spørger direkte til antibiotika til deres småbørn, og 88 procent af lægerne føler sig indirekte presset af forældrene til at udskrive antibiotika.
»Fra vores (lægernes, red.) side handler det også om en travl hverdag. Når forældre ringer med en forhåbning og forventning om en recept, så kan det reducere konflikt og tid til lange forklaringer, hvis man bare udskriver den,« siger Cees Stavenuiter, der er praktiserende læge i Svendborg Kommune.
Vi slår vores nordiske naboer i forbrug
Ifølge Syddansk Universitets undersøgelse modtog 343.096 børn mellem nul og fem år antibiotikabehandling mod øjenbetændelse i 2016-2024.
Det tal er betydeligt højere end i resten af Norden.
Eksempelvis udskriver Sverige blot en tredjedel af den type recepter per barn.
Nedenfor kan du se, hvor mange recepter danske kommuner udskriver til antibiotikabehandling mod øjenbetændelse hos børn. ‘IR’ er behandlinger per 1.000 børn:
»Vi lavede undersøgelsen som optakt til Vælg Klogts anbefaling, som blev sendt ud i efteråret. Sundhedsstyrelsen er på vej med en revideret anbefaling, og til foråret udkommer en række webinarer til blandt andre daginstitutionerne,« forklarer Helene Kildegaard.
»Og så kommer vi til at bruge vores undersøgelse som startpunkt fremover for at se, om anbefalingerne har en effekt.«
Hos Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO, ser man frem til en mere præcis vejledning på området.
»Det er naturligvis ikke en faglig spidskompetence for en pædagog at vurdere, hvornår en øjenbetændelse er svær eller mild. Og vi vil hverken sætte forældrene i et pasningsdilemma eller sprede smitte,« siger Thinne Nielsen, der er konsulent hos DLO.
»Vi kan jo kun forholde os til den vejledning, der er tilgængelig. Så hvis den bliver endnu mere præcis, end den er i dag, så vil det da være en hjælp til pædagogerne. Men hvis der er tvivl, vil vi altid henvise til lægen.«
