Ubehandlet glutenintolerans kan måske føre til alvorlige sygdomme, antyder ny dansk forskning

Forskellige kræfttyper som mavetarm-, bryst-, æggestokke-, livmoder, hoved- og halskræft og hjerte-kar-sygdomme.

Det er nogle af de alvorlige sygdomme, ubehandlet glutenintolerans - cøliaki – øger risikoen for at få, og derfor kan sygdommen potentielt have alvorlige langvarige helbredskonsekvenser. Det indikerer dansk forskning, der er publiceret i American Journal of Gastroenterology.

Det er læge og postdoc Line Lund Kårhus, der står bag studiet sammen med professor Allan Linneberg ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital.

»Vi ved fra tidligere studier, at cøliakipatienter kan have en forhøjet risiko for visse typer af kræft, men i vores studie ser vi en bred kræftrisiko. Det var lidt overraskende, for det er ikke set andre steder tydeligt før,« siger Line Lund Kårhus.

50 procent øget kræftrisiko

Det nye studie er baseret på 17.000 danske blodprøver indsamlet siden 1970’erne. Forskerne har undersøgt blodprøverne for antistoffer, der er et tegn på glutenintolerans.

Blodprøverne blev sammenlignet med data i Landspatientregistret, hvor kendte diagnoser er registreret. På den måde kunne forskerne udelukke de personer, der allerede havde fået diagnosen cøliaki.

Til sidst stod forskerne tilbage med 169 mennesker med udiagnosticeret cøliaki.

Dem har forskerne så sammenlignet med den øvrige befolkning, for at undersøge om udiagnosticeret cøliaki spiller en rolle for forekomsten af forskellige kræft- og hjerte-kar-sygdomme samt andre autoimmune sygdomme og dødelighed. Det gør det tilsyneladende, konkluderer de.

Forskerne finder frem til i deres studie, at der for kræft samlet er en 50 procent øget risiko for personer med ikke-diagnosticeret cøliaki, i forhold til dem som ikke har ikke-diagnosticeret cøliaki.

For hjerte-kar-sygdomme er der ifølge studiet en øget risiko på 30 procent.

Det betyder, at ubehandlet cøliaki har alvorlige langvarige helbredsmæssige konsekvenser for hele kroppen - og altså ikke blot mavetarm-kanalen. Og resultaterne bekræfter, at cøliaki er en såkaldt systemisk sygdom, fordi sygdommen påvirker hele kroppen.

Det er dog vigtigt at understrege, at studiet ikke tager højde for skjulte faktorer som kostvaner, rygning og alkohol, som kan spille en afgørende rolle for at slå fast, hvorvidt det er cøliaki alene, der er skyld i de alvorlige følgesygdomme. Det uddyber to uafhængige glutenforskere længere nede i artiklen.

»Dette studie viser, at der kan være øget risiko ved at have ikke-diagnosticeret cøliaki. Derfor kan det være en god idé at få en diagnose og få behandling. Vi bliver nødt til at få mere viden og flere studier, men dette aktuelle studie tyder på, at det er en god idé at teste for cøliaki. Måske ikke hele befolkningen, men dem med atypiske symptomer, man kunne mistænke for cøliaki,« foreslår Line Lund Kårhus.

Glutenforsker: Understreger vigtigheden af bedre diagnosticering

Studiet bliver positivt modtaget blandt danske glutenforskere.

Blandt dem er seniorforsker på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet, Julie Christine Antvorskov. Hun har i mange år forsket i gluten og senest fundet frem til, at glutenindtag under graviditet muligvis kan øge risikoen for, at barnet udvikler type 1-diabetes.

»Det er et rigtig fint og vigtigt studie, i og med at der er mange, der går rundt med udiagnosticeret cøliaki,« siger Julie Christine Antvorskov.

Ifølge et dansk studie fra 2015 findes der 10 gange flere med cøliaki i Danmark, end de officielle tal i Landspatientregistret viser. Derfor mener Julie Christine Antvorskov også, at det nye studie peger på vigtigheden af, at vi i Danmark bliver bedre til at diagnosticere cøliaki, hvilket ofte er vanskeligt på grund af diffuse symptomer på sygdommen.

»Derudover viser studiet også, at det er væsentligt at komme videre med, hvilke specifikke mekanismer der ligger til grund for denne sammenhæng, eksempelvis hvordan glutenindtag påvirker vores immunforsvar,« siger Julie Antvorskov.

Samtidigt slår hun dog også fast, at cøliaki ifølge det nye studie ikke ser ud til at påvirke dødeligheden, selvom forskerne finder, at cøliaki giver en øget risiko for flere sygdomme.

»De (forskerne, red.) kigger på cancerrisiko og sekundære autoimmune sygdomme og finder blandt andet en øget forekomst af en række cancertyper. Men det ser ikke ud til markant at ændre dødeligheden. Det er væsentligt at bemærke i studiet, synes jeg,« fremhæver hun.

Professor finder studiet »aldeles interessant«

Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder, Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Københavns universitet, mener, at studiet er 'aldeles interessant':

»Så vidt jeg kan se, er det et af de største studiematerialer, der viser, at mennesker, som er positive for at have cøliaki-associerede antistoffer, har en øget risiko for en bred vifte af cancer og hjertekredsløb-sygdomme. Hvorvidt tidlig diagnose og behandling med glutenfri kost vil forhindre eller mindske forekomsten af de alvorlige følgesygdomme vides endnu ikke,« siger Oluf Borbye og tilføjer:

»Cøliaki er ikke en ligegyldig sygdom. Den er forbundet med alvorlige bivirkninger. Undersøgelsen vil forhåbentlig inspirere til, at der foretages flere screeningsundersøgelser og langvarige opfølgninger andre steder i verden for at bekræfte eller afkræfte fundene og for at belyse, om behandling reelt er i stand til at forebygge de mange følgesygdomme.«

Mange flere studier skal til, før der skal screenes for glutenintolerans

Forskerne bag studiet håber også, at deres fund bidrager til diskussionen om, hvornår og hvem der skal screenes for glutenintolerans.

For selvom det ikke er alle med sygdommen, der får det dårligt, er det vigtigt at få den diagnosticeret og behandlet med 100 procent glutenfri kost, som er den eneste behandling i dag.

»I mange år har vi diskuteret, om man skal screene for cøliaki. Vi ved fra vores, men også andre studier, at der kan gå lang tid, før man får diagnosen. I den diskussion mangler vi viden om, hvorvidt det er farligt. Ud over at have symptomer har det så andre konsekvenser? Det ønskede vi at undersøge,« siger Line Lund Kårhus.

Hun mener, at det nye studie er et skridt på vejen til at finde ud af flere svar og evidens til at screene for cøliaki, men medgiver, at dette ene studie ikke giver grund til at anbefale en generel screening.

Der skal mange flere studier til - gerne internationalt - for at have nok viden om de langvarige konsekvenser for at træffe sådan en beslutning. Og det kan tage flere år, siger Line Lund Kårhus.

»Det er ikke ufarligt at have ikke-diagnosticeret cøliaki. Indtil videre skal man være opmærksom på at teste, når man kan have mistanke. Men vi kan ikke sige, vi skal screene en hel befolkning. Ikke i Danmark, heller ikke på verdensplan.«

Det er Oluf Borbye Pedersen enig i:

»Hvis de danske fund underbygges i internationale studier, og der over nogle år fremskaffes evidens for, at tidligt indsættende behandling nytter i forhold til at mindske udviklingen af de mange følgesygdomme, vil situationen sandsynligvis ændres,« siger han.

I sådan et tilfælde kan det give mening at screene befolkningen for cøliaki-associerede antistoffer i en blodprøve, hvilket er relativt billigt.

Og for de antistofpositive vil det efterfølgende give mening at tilbyde den noget dyrere og omkostningstunge tarmvævsprøve, som kan bekræfte diagnosen med sikkerhed, mener Oluf Borbye Pedersen.

Studiet har ikke justeret for kostvaner, rygning og alkohol

Flere studier skal desuden slå fast med større sikkerhed, om det er glutenintolerans alene, der fører til de forskellige kræft- og hjerte-kar-sygdomme, eller om det skyldes andre faktorer.

»Som forfatterne selv er inde på i diskussionen af deres resultater, så kan der være 'confounders' - skjulte faktorer - i spil. I det her tilfælde kan det for eksempel være usunde kostvaner, rygning og alkohol. Det er der ikke justeret for i de foreliggende analyser, og det giver mulighed for at lave fejlslutninger,« påpeger Oluf Borbye Pedersen.

»Så vi skal have flere større studiematerialer, hvor der tages højde for skjulte faktorer, før vi kan konkludere noget sikkert,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Line Lind Kårhus fortsætter da også sin forskning de næste to år for at blive klogere på, i hvilken grad glutenintolerans fører til forskellige kræft- og hjerte-kar-sygdomme, og hvorfor det i så fald er tilfældet.

»Det er ét studie, og vi har brug for mere viden på området. Efter flere studier har vi måske evidens til at tage en beslutning. Det er værd at forske videre i,« siger Line Lund Kårhus.

Det glæder Oluf Borbye Pedersen.

»Resultaterne fra forskningsprojektet er en inspiration for andre videnskabelige grupper i verden til at lave noget lignende, så resultaterne kan vurderes i en samlet analyse, der kan danne grundlaget for fremtidige anbefalinger for screening for cøliaki.«