Glutenforskere: Læger bør teste flere for cøliaki

Cøliaki - glutenintolerans - er en sygdom med diffuse symptomer, der gør den svær at diagnosticere.

Det betyder, at mange får diagnosen sent, og at mange tilfælde aldrig bliver opdaget, og det kan muligvis få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser på lang sigt, ifølge et nyt dansk studie, der peger på, at ubehandlet cøliaki kan føre til flere kræft- og hjertekarsygdomme.

Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen 'Ny dansk forskning peger på, at ubehandlet glutenintolerans kan føre til alvorlige sygdomme'.

Derfor håber forskerne bag studiet, der netop er publiceret i American Journal of Gastroenterology, at den nye viden kan hjælpe de praktiserende læger med at diagnosticere dem, der har cøliaki, tidligere.

»I dag er det oftest patienter med mavetarm-symptomer, der får diagnosen cøliaki, men der kan også være tale om mange andre symptomer. Det er vigtigt, at vi hjælper de praktiserende læger med at tegne et bredt billede af de mulige symptomer, så de kan have det med i deres overvejelser og forhåbentlig fange flere af dem, der lider af cøliaki uden at vide det.«

Det siger læge og postdoc Line Lund Kårhus. Hun står bag studiet sammen med professor Allan Linneberg ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital.

Flere med cøliaki i Danmark, end de officielle tal anslår

Vi har kun set 'toppen af isbjerget', for der er tilsyneladende ti gange flere med cøliaki i Danmark, end de officielle tal i Landspatientregistret anslår. Det viser et studie fra 2015 af samme forskere, der konkluderer i studiet, at mange har cøliaki uden at vide det.

Og det er netop opsporingen af patienterne, der er den store udfordring, hvad angår cøliaki, fremhæver forskerne.

For når man først har fundet frem til dem, er kuren ligetil: Glutenfri kost.

»Vi vil ikke på baggrund af vores studie (det nye fra 2020, red.) anbefale generelle screeninger for glutenintolerans. Men resultaterne viser, at det ikke er ufarligt at gå med udiagnosticeret cøliaki og understreger derfor, at det kan være vigtigt, at læger bliver mere opmærksomme på at screene udvalgte patienter med diffuse og atypiske symptomer for at undersøge, om der kan være tale om cøliaki,« siger Line Lund Kårhus.

Her er det dog vigtigt at understrege, at studiet ikke tager højde for skjulte faktorer som kostvaner, rygning og alkohol, som kan spille en afgørende rolle for at slå fast, hvorvidt det er cøliaki alene, der er skyld i de alvorlige følgesygdomme.

\ Læs mere

Forsker: Det er ikke sundt at undgå gluten

»Kæmpe opmærksomhed« på gluten

Formand i Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, byder den nye forskning velkommen, men mener, at de praktiserende læger allerede har mere fokus på cøliaki - og gluten - end nogensinde før.

»Der er sket meget på det her område. Cøliaki er ikke en ukendt sygdom. Der er kæmpe opmærksomhed på gluten som et kost-element, der kan volde skade. Vi møder mange mennesker, der gerne vil vide mere om gluten, og som har eksperimenteret med at tage gluten ud af kosten,« siger Anders Beich, der er praktiserende speciallæge i almen medicin.

Han ser dog ingen grund til, at praktiserende læger skal ændre praksis på baggrund af det nye studie, der peger på, at udiagnosticeret cøliaki kan føre til 50 procent øget risiko for kræftsygdomme og 30 procent øget risiko for hjertekarsygdomme.

»Jeg kunne godt tænke mig at kende det aktuelle forbrug af cøliakiprøver, for at vide om vi tager for få prøver for glutenintolerans, i forhold til dengang studiets data er fra, efter det store fokus på gluten, der er kommet de senere år,« siger Anders Beich.

»Det vil være interessant at se, hvor mange prøver, der tages i dag. Bliver de taget rigtigt eller forkert? Det er den type studier, der kunne supplere dette studie,« siger han og uddyber:

»Det er let at tage prøver for alt muligt, og vi kan bruge sundhedsbudgettet mange gange, hvis vi tester for alt det, der kan testes for, uden skarpe indikationer.«

Eksempelvis nævner han, at der er mange mennesker med uspecifikke mavesymptomer, som ikke har en specifik grund til det, men udgør en kæmpe gruppe af mennesker med irritabel tyktarm.

»Vi skal have en rationel tilgang til det og fokusere på, at vi ikke bruger for mange prøver, både af hensyn til samfundet og den enkelte borger,« siger Anders Beich.

\ Læs mere

Brystkræftscreening: Forskere har svært ved at dokumentere en effekt

Er det overhovedet gluten, der er problemet?

Derudover peger Anders Beich også på, at det er vigtigt at vide med sikkerhed, om en diagnosticering i sig selv gavner patienten.

Studiet siger nemlig ikke noget om, hvorvidt den øgede risiko for kræft- og hjertekarsygdomme faktisk kan reduceres ved at blive diagnosticeret og gå på glutenfri diæt.

»Er det antistofferne, den genetisk betingede forstyrrelse eller gluten, der er problemet? Det kan være, at årsagen til den autoimmune forstyrrelse ligger bagved og forårsager andre alvorlige sygdomme,« siger Anders Beich.

Som Videnskab.dk skrev i en tidligere artikel, mener forskerne på baggrund af det nye studie heller ikke, at det er nødvendigt at screene for cøliaki.

Men det er vigtigt at teste for cøliaki oftere hos de patienter, der går rundt med uspecifikke symptomer som træthed, hovedpine og blodmangel, end det er tilfældet, mener Line Lund Kårhus.

»Det er vist, at patienter med cøliaki ofte går lang tid med symptomer og klager, før de får diagnosen, og når de så endelig får diagnosen og begynder at spise glutenfrit, får de det meget bedre,« siger Line Lund Kårhus.

\ Læs mere

Forskers anbefaling af glutenfri kost til migrænikere møder kritik

Diagnoser hjælper ikke altid patienten

Men Anders Beich er ikke overbevist om, at en diagnose nødvendigvis altid hjælper patienten.

Da der på nuværende tidspunkt ikke er sikkerhed om, hvorvidt behandling af dem med cøliaki-antistoffer uden symptomer faktisk nedsætter patientens risiko for at udvikle kræft- og hjertekarsygdomme, kan vi ikke vide, om fordelene ved at diagnosticere flere patienter er større end ulemperne, mener han.

»Der er mange diagnoser, man kan stille, og flere og flere ender op med at have en kronisk lidelse, efterhånden som vi bliver mere ivrige og får bedre måle- og skannemetoder.«

\ Læs mere

Er diagnoser for bestemte sygdomme kommet på mode?

Mangler solid dokumentation for årsagssammenhæng

Før det giver mening for de praktiserende læger at ændre praksis, vil han gerne være sikker på, at der er solid dokumentation for, at diagnosticering er vigtigt.

»Det tror jeg faktisk, det er for cøliaki, men jeg synes ikke, årsagssammenhængene står lysende klart,« siger Anders Beich med henvisning til usikkerheden om, hvorvidt det er cøliaki alene, der er skyld i de alvorlige følgesygdomme.

Det er rigtigt, at studiet ikke med sikkerhed slår fast, at det er cøliaki alene, der fører til kræft- og hjertekarsygdomme, og at vi endnu ikke med sikkerhed ved, om den potentielle risiko, studiet peger på, bliver reduceret, hvis patienterne spiser glutenfrit, siger Line Lund Kårhus.

»Men ud fra de screeningsstudier, som er udført, er det set, at en glutenfri diæt har gavnlig effekt, selv hos individer som ikke selv følte sig syge inden screeningen. Derfor kan man ved tidlig diagnose og behandling hos patienter med uspecifikke symptomer som træthed, hovedpine, anæmi (blodmangel, red.) med mere undgå mange år med mistrivsel for patienterne,« mener hun.

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

\ Læs mere

Er tarmkræftscreeninger den bedste løsning?