Du kender måske fornemmelsen af at sidde hjemme i sofaen og se en spiller blive skiftet ud i en kamp i fodboldens Champions League og tænke, at han virkelig har arbejdet, hvis han har løbet 10 km – og omvendt formentlig har løbet og drevet den lidt af, hvis han kun har løbet 7 eller 8.
Så kan du være helt forkert på den. Lange løb er selvfølgelig vigtige, men stort set al videnskab fokuserer i øjeblikket på en helt anden del af præstationen:
- hvor mange såkaldt højintense løb en spiller tager i løbet af en kamp,
- hvor mange meter han eller hun dækker på den måde og
- hvor langt hen i kampen, det kan lade sig gøre at holde tempoet så højt oppe – 15 km i timen eller mere.
Højintense løb afgjorde muligvis dansk guldkamp
Forskning viser for eksempel, at evnen til at accelerere, vende og agere hurtigt langt henne i kampen i dag har afgørende betydning for resultatet, blandt andet fordi det øger chancen for at score mål sidst i kampen. På et seminar hos Dansk Boldspil-Union i Brøndby, arrangeret af forskere ved Københavns Universitet, kom det frem, at teorien er blevet fint bakket op af praksis så sent som i weekendens guldkamp i Superligaen mellem FC Midtjylland og FC København.
”Vi løb flere højintense løb i 1. halvleg, end vi plejer at gøre i hjemmekampene mod FC København – og alligevel løb vi også flere i 2. halvleg. 11 procent mere højintensivt løb alt i alt. Og vi scorede to mål i de sidste 17 minutter af kampen,” bemærkede ph.d. Mads Bendiksen, der står for tekniske analyser af markspillerne i FC Midtjylland efter hver hjemmekamp.
Antallet af sprint nærmest eksploderet i Premier League
I England forsker Paul S. Bradley i at optimere præstationer og fodboldtræning, blandt ved at analysere data fra 15 års kampe i Premier League.
Bradleys analyser af data fra 2006 til og med 2012 viser, at en mens en Premier League-spiller gennemsnitligt løb det samme i en kamp i 2012 som i 2006 – cirka 10,5 km - så er antallet af højintense løb steget fra 120 pr. kamp til 170 pr. kamp.
Samtidig er antallet af sprint – løb på over 25 km i timen – steget fra 30 pr. kamp i 2006 til 55 i 2012. Sprintdistancen er samtidig øget med hele 30 procent.
Udviklingen skyldes især, at backer løber meget mere med helt frem til straffesparksfeltet, end de har gjort tidligere. Backer sprinter hele 60 procent mere, end de gjorde for få år siden.
Moderne fodbold stiller større krav til træning af hver spiller
Ud over at det viser, at man virkelig skal løbe hurtigt mange gange på 90 minutter, hvis man vil begå sig på højeste internationale niveau, viser det også, at kravene til træningen af de enkelte spillere er blevet meget mere individuel.
\ Fakta
Gode træningsråd fra videnskaben Hvis du gerne vil forbedre sprintevnerne hos dine fodboldspillere, skal du ikke sende dem på løb på tværs af banen. Det øger ganske vist pulsen – men fodboldspillere får langt bedre sprinttræning og træning i at accelerere og decelerere ved at spille på en lille bane, 1 mod 1 eller 2 mod 2. Kilder: Morten B. Randers Thomsen, KU, samt Carlo Castagna, Coverciano Lab, Italien.
”En back løber slet ikke på samme måde som midtbanespiller. Mange taler om, at man skal træne hastigheds- og udholdenhedstræning hos moderne fodboldspillere, men det der er brug for, er positionsspecifik træning,” lød det fra Paul S. Bradley, ph.d. i fysiologi og forsker ved Leeds Brackett University med praktisk erfaring blandt andet træningsforsøg hos Premier League-holdet Newcastle.
Sådan bør fodboldspillere trænes
Positionsspecifik træning er kort sagt, at spillere træner bevægelser og løb, som de normalt ville opleve i kampe. En midtbanespiller løber meget mellem de to straffesparksfelter, sprinter en gang imellem, og løber i mange forskellige retninger. En fløjspiller løber derimod lige frem og tilbage med mange sprint. Forskellige funktioner kræver forskellig træning.
Træningen kan planlægges ved at analysere de løb, en spiller laver i løbet af en kamp. Hvis en fløjspiller på et hold har det med at trække ned i banen og aflevere tilbage og så sprinte frem, bremse op og vente på en back og så spille den videre ud, inden han løber ind i feltet for at afslutte – kan en træningsbane med den rute og forskellige intervaller være den bedste måde at træne ham på.
Imens kan for eksempel en forsvarsspiller træne andre løb andre steder på træningsbanen, og hvis det hele går op i en højere enhed, kan hver af de to spilleres øvelser slutte samme sted i feltet, hvor forsvareren forsvarer mod fløjspillerens afslutning.
Stor forskel på at træne John Terry og Frank Lampard
Det vigtigste er – forklarede Magni Mohr, der som forsker er tilknyttet blandt andet Göteborgs universitet og tidligere har tilrettelagt den fysiske træning i Premier League-klubben Chelsea (nykårede engelske mestre) – at den individuelt tilpassede træning hele tiden foregår med korte perioder af høj intensitet, afbrudt af perioder med lavere intensitet; samme rytme, som man møder i en fodboldkamp.
Magni Mohrs egen erfaring fra Chelsea er, at det giver bonus at fokusere på særlige områder, man som træner gerne vil have, spilleren udvikler sig på.
”Vi så på taktik, teknik og fysik for hver spiller. Nogle skulle forbedre spring, andre driblinger, andre højintense løb. Jeg samlede fem minutters videoklip fra hver kamp, som jeg syntes var vigtige, og så vendte jeg dem med træneren, så vi kunne diskutere, hvad det var vigtigt at gøre ved den enkelte spiller. Man skal huske, at kampsituationer varierer fra spiller til spiller, så det var slet ikke det samme at analysere John Terry, Frank Lampard og Nicolas Anelka.”
”Sammen med den fysiske træner tilpassede vi derefter træningen,” fortalte Magni Mohr på seminaret i Brøndby foran 100 fodboldforskere, -trænere og –spillere fra ind- og udland.
Teknologiske målinger hjælper med overblik over hele truppen
Mens det kan være let nok at lade sig inspirere af de store klubber, hvis man er træner eller spiller i en mindre klub eller på et langt lavere niveau, er det svært at tage skridtet fuldt ud og lave samtlige, grundige analyser.
De videoklip, Magni Mohr refererer til, stammer fra en række avancerede videokameraer på Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge. I FC Midtjylland har man siden januar haft tilsvarende kameraer for at gøre analyserne af kampene bedre og for eksempel kunne kortlægge præcist, hvor mange højintense løb de enkelte spillere tager.
Det kan måske virke ekstravagant eller overflødigt, men det giver faktisk en masse hjælp til trænerne i klubberne, og ikke kun så man kan punke de bedste spillere for, at de skal løbe mere højintenst eller med flere sprinter, fortæller Mads Bendiksen fra FC Midtjylland.
”En træner har nok en fornemmelse af, hvem der er de tre stærkeste i truppen. Men ved han også, hvem der er nummer 16 og hvad han kan? Det er også vigtigt. Se nogle få dage tilbage: hvem lavede det afgørende mål i pokalfinalen for FCK? Brandur Olsen, der ikke er en del af startopstillingen. Hvem scorede det for mig at se afgørende mål for os mod FCK? André Rømer, der er reserve for anføreren. Man er nødt til at se på hele truppen,” lød det fra Mads Bendiksen.
Vigtigt at få videosystemer udbredt i Danmark
Systemer som ProZone (i Premier League), ZXY (i FC Midtjylland) og Bagadus (brugt sammen med ZXY i Norge) koster ganske vist penge og er umuligt at indføre for hold med mindre budgetter – men det ikke desto mindre vejen frem for fodboldklubberne, hvis man skal tro teknisk direktør i DBU, Peter Rudbæk.
”Uden videnskab i fodbold har vi ikke så gode chancer i et lille land som Danmark,” konstaterede den tidligere toptræner på seminaret.
Praktikerne får opbakning af videnskaben:
”Det er vigtigt, at man indfører sådan nogle systemer rundt om i Danmark, som FC Midtjylland har gjort, for de kan bidrage med meget viden om de enkelte spillerers arbejdsmønstre og hvordan træningen kan optimeres. Men der er lang vej endnu. Vi har talt med Parken om det i 15 år nu,” sagde Peter Krustrup, professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og medarrangør af seminaret i Brøndby.
Med sejren over FC København så godt som sikrede FC Midtjylland sig det danske mesterskab.
Seminaret i Brøndby var en slags opvarmning til en stor fodboldkongres, der starter i København i dag, arrangeret af forskere ved Københavns Universitet.
