Tidlige forsøg: Dansk blodprøve opdager stort set alle typer kræft

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark.

Derfor er det vigtigt, at sygdommen opdages så tidligt som muligt, så patienten kan få den rette behandling. Nu kan nye metoder være på vej til netop dette, fortæller danske forskere.

I et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Communications beskriver en dansk forskergruppe, hvordan det er lykkedes dem at spore kræftceller i blodprøver fra kræftpatienter.

Forskerne udnytter, at kræfttumorer lækker celler, som kaldes cirkulerende tumor-celler – såkaldte CTC’er, til patientens blodbaner.

Tumorcellerne er svære at genkende, men der findes metoder, der kan opspore dem.

For to år siden fandt professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet ud af, at et særligt protein fra en malariaparasit kunne binde sig til kræftceller.

Og nu har samme danske forskergruppe altså udviklet en metode, hvor de ved hjælp af malariaproteinet ved navn VAR2CSA kan se, om der er CTC’er i en blodprøve fra en patient og potentielt opklare, om han eller hun har kræft.

»Vi finder 86 procent af de cancerceller, der er i blodprøven,« siger Mette Ørskov Agerbæk, der er post doc ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og en af førstefortatterne på studiet.

»Vi kan bruge det til at finde stort set alle cancertyper, og vi kan finde dem i selv tidlige stadier. Hvis alt går godt, håber vi i fremtiden at kunne bruge det til at diagnosticere kræft ved hjælp af blodprøver i praksis,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Danske forskere har måske fundet behandling mod kræft

Sporer flere kræfttyper end andre metoder

Der forskes naturligvis meget i at kunne diagnosticere kræft bedre og tidligere.

Hidtil har biopsier, hvor man udvinder væv fra patientens kræftsvulst, været den mest tilregnelige måde at undersøge kræftpatienter på. Men indgrebet kan både være ubehageligt for patienten og farligt eller umuligt afhængigt af svulstens placering.

Derfor er de såkaldte flydende biopsier, der går efter spor i spyt, blod eller urin, i høj kurs.

En af de flydende biopsier ved navn Cell Search er for nyligt blevet godkendt til behandling i USA af den amerikanske sundhedsstyrelse, Food and Drugs Administration.

Metoden er baseret på en biomarkør (et spor, der eksempelvis indikerer kræftsygdom) ved navn EpCAM, som findes i det, der kaldes epitelvæv.

Men det er ikke alle kræftformer, der har denne biomarkør.

»Mange af de metoder, man bruger i øjeblikket, baserer sig på en enkelt markør på epitelceller, men den kan ikke bruges til alle slags tumorer eller alle CTC-undertyper,« siger Mette Ørskov Agerbæk.

Det betyder blandt andet, at man skal vide, hvilken kræftform man leder efter, og det gør det også sværere at finde alle CTC’er, når kræften har spredt sig til et andet organ.

Proteinet VAR2CSA ser til gengæld ud til at kunne finde frem til en bred gruppe af kræftformer.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke nok kliniske beviser til at gå ud og sige, at vores metode er bedre, men vi viser, at det ser lovende ud. Det skal selvfølgelig testes på mange flere patienter og kontrolgrupper,« siger Mette Ørskov Agerbæk.

Nuværende metoder kan tage fejl

Endnu en mulig fordel ved de danske forskeres metode er, at metoder som Cell Search, der baserer sig på epitelvæv i blodbanerne, ikke kan bruges på mennesker, der har vævsskader eller betændelsestilstande.

Dette kan nemlig også medføre epitelceller i blodbanerne, fortæller Mette Ørskov Agerbæk.

Indtil videre ser det til sammenligning ikke ud til, at proteinet VAR2CSA reagerer på andet end cancerceller og moderkageceller.

»Vi finder ingen CTC’er hos raske personer eller personer, der fejler noget andet end kræft,« siger Mette Ørskov Agerbæk.

»Vi har i dette studie ikke fundet CTC’er hos raske personer eller personer, der fejler noget andet end kræft. Derved håber vi, at en CTC-metode baseret på VAR2CSA-proteinet vil være mere specifik end de nuværende metoder,« siger Mette Ørskov Agerbæk.

Professor udenfor studiet: Hvis det holder, er det en meget stor landvinding

Indtil videre har den danske forskergruppe udgivet et datasæt med:

• 25 patienter med prostatakræft på forskellige stadier,
• 9 med bugspytkirtelkræft,
• 6 med lungekræft
• og 4 med leverkræft.

Succesraten er høj, og hos alle patienter har mængden af fundne CTC’er i blodprøven korreleret med patientens sygdomsstadie, hvorimod ingen CTC’er er fundet hos raske, skriver forskerne i studiet.

Professor og overlæge ved Aarhus Universitet Peter Hokland, der har forsket i diagnosticering af blodkræft, og som ikke har været en del af studiet, fortæller, at det vil være et meget stort fremskridt at have en generel metode til at spore kræftceller, hvis metoden altså viser sig at virke på mange flere patienter.

»Der er ingen tvivl om, at det er meget stort, hvis det holder. Men det skal testes på mange flere patienter, og de skal følges i et længere forløb. Før det sker, er jeg ikke overbevist,« siger han.

Han lægger især vægt på, at de indledende positive resultater ikke bør overdrives for tidligt af hensyn til patienterne.

»Hver gang der kommer de her overskrifter med nye ‘gennembrud’, så har vi desperate patienter, der ringer ind og spørger, hvorfor vi ikke kan hjælpe dem med de her nye metoder, som måske ikke er færdigudviklede,« siger han.

\ Læs mere

Stor uenighed: Kan uhelbredelig hjernekræft bekæmpes med immunterapi?

Flere forsøg på vej

Mette Ørskov Agerbæk fortæller, at de er i fuld gang med at teste flere patienter.

»Vi har samarbejdet med en forskergruppe på Barts Cancer Institute i London, og nu venter vi på flere tests, så vi vil have mange flere resultater klar om et par måneder,« siger hun.

»Håbet er, at vores metode ikke reagerer på andet end kræft, og at den kan bruges til at finde flere kræftformer gennem en blodprøve tidligt i forløbet. Det bliver vi klogere på i de kommende forsøg,« siger Mette Ørskov Agerbæk

Ali Salanti, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og medforfatter på det nye studie fortæller også, at den engelske forskergruppe, de har samarbejdet med, også selv har studier undervejs.

»De har et stort klinisk studie på vej, der fokuserer specifikt på pancreaskræft (bugspytkirtelkræft red.), og her kan vi allerede nævne, at de i omkring 100 testede personer fandt kræftceller med vores malariaprotein hos alle kræftpatienter og ingen kræftceller hos patienter med andre sygdomme,« siger Ali Salanti.

Professor bag studiet: Kan bruges i kræftbehandling

Ifølge Ali Salanti er der stort potentiale i metoden i indenfor de næste år.

»På kort sigt vil vi udvikle det her til at diagnosticere patienter med symptomer på kræft og på kræftpatienter, der har gennemgået en operation for at undersøge, om de får tilbagefald eller for at se, om de responderer på kemobehandlingen,« siger han.

Kommer der færre kræftceller i blodprøverne, vil forskerne kunne se, at behandlingen virker, hvorimod der bør skiftes behandling, hvis der kommer flere kræftceller, forklarer han.

Men længere ude i fremtiden ser Ali Salanti også, at proteinet VAR2CSA kan bruges til direkte behandling af kræft. En plan, som Videnskab.dk også tidligere har skrevet om.

»Vi arbejder også fortsat på fuld tryk på en terapeutisk behandling, hvor vi sætter et målrettet toksin (gift, red.) på proteinet, så det kan finde og slå kræftceller ihjel, men det er længere ude i fremtiden,« siger han.

\ Læs mere

Markant flere danskere overlever kræft