Det var lidt af et tilfælde, da forskere fra Københavns Universitet gjorde en opdagelse, der måske kan lægge grunden for en helt ny form for kræftbehandling.
Professor Ali Salanti og hans gruppe forskede egentlig i malaria hos gravide, da de fandt ud af, at et særligt 'bindingsmiddel' - en sukkerstruktur - får malariaparasitterne til at binde sig til moderkagen hos de gravide. Og det viste sig, at der er tale om præcis den samme sukkerstruktur, som man længe har vidst findes i kræft.
Sammen med den danske kræftforsker Mads Daugaard fra University of British Columbia i Canada, fandt Ali Salanti ud af, at et protein i malariaparasitten kan binde sig til kræftcellerne og bruges til at transportere gift ind i kræftcellerne, så de bliver slået ihjel.
»For første gang nogensinde har vi vist, at det kan lade sig gøre at ramme den særlige sukkerstruktur i cancer. Og den eneste grund til, at vi har kunnet det er, at vi har brugt et malariaprotein,« siger Mads Daugaard.
Stor effekt på mus
Proteinet i malariaparasitten kan forskerne lave kunstigt. Når proteinet binder sig til sukkerstrukturerne på kræftcellerne, kan det bruges til at transportere gift til de ondsindede kræftceller. Og det kan vise sig at være et gennembrud for kræftforskningen:
»Denne behandling kan vise sig at være noget rigtig stort. Det springende punkt er, om det er sikkert for mennesker. Men det forventer vi, at det er, for denne malariaparasit kan normalt kun binde sig til moderkagen og intet andet sted i kroppen,« siger Mads Daugaard.
Indtil videre har forskerne kun prøvet behandlingsformen af på mus, men det har haft gode resultater. I museforsøgene blev en tredjedel mus med prostatakræft kurerede, mens samtlige mus med brystkræft blev raske. Planen er at teste behandlingen på mennesker inden for de næste fire år.
»Vi ved ikke, om det virker på mennesker, før vi har prøvet det af på mennesker. Men alle forsøgene på mus har haft god effekt,« siger Mads Daugaard.
Behandler mange kræfttyper
Det allerførste skridt, forskerne tog, var at finde sukkerstrukturen, som fik malariaparasitter til at binde sig til moderkagen. Herefter besluttede de at teste, om det var den samme sukkerstruktur, der findes i kræft.
Der er nemlig åbenlyse fællestræk mellem kræftceller og moderkagen. Blandt andet deler cellerne sig utrolig hurtigt i moderkagen, ligesom de gør i en kræfttumor. Forskerne prøvede at sætte malariaparasitterne på kræftceller, og det viste sig, at de bandt lige så godt til kræftcellerne, som de gjorde til moderkagen.
»Vi har prøvet det af på kræftceller fra alle de store kræfttyper, som for eksempel lungekræft, brystkræft og prostatakræft. Alle de her kræfttyper indeholdt samme sukkerstruktur, som altså kan binde sig til malariaproteinerne,« fortæller Mads Daugaard.
Det betyder, at hvis det viser sig, at behandlingen også virker på mennesker, kan den bruges på en lang række kræfttyper. Faktisk tyder det på, at over 90 procent af alle tumortyper kan blive angrebet af malariaproteinet.
»Vi kan gå ind med dette meget tidligt i kræftforløbet, for de sukkerstrukturer i kræftcellerne, som proteinet virker på, bliver dannet tidligt. Men behandlingen kan også bruges, hvor andre behandlingstyper fejler,« siger Mads Daugaard.
Lettere at behandle mus end mennesker
Professor på Rigshospitalet Ulrik Lassen, som ikke har deltaget i studiet, anser resultaterne for spændende, men bider mærke i, at kræftbehandlingen ikke nødvendigvis kan overføres til mennesker:
»Det er lettere at behandle mus end mennesker. Og der kan jo dukke uforudsete bivirkninger op, når vi afprøver metoden på kræftpatienter. Men med den virkningsmekanisme, der er tale om, og med de dyreforsøg, der foreligger, ser det rigtig spændende ud,« siger Ulrik Lassen til Jyllands-Posten.
Professor Peter Hokland fra Aarhus Universitet tror på, at behandlingen også kan bruges på mennesker og håber, at det lykkes forskerne at teste den på mennesker inden for de forventede fire år. Han er imponeret over det grundige arbejde, der ligger til grund for resultaterne.
»Nogle gange er de ting, der udråbes som kræftgennembrud i medierne bygget på ret tvivlsomme data. Det her er benhårdt,« forklarer Peter Hokland, som er professor i leukæmi og andre blodsygdomme ved Aarhus Universitet.
Han gør opmærksom på, at den nye behandling ikke dræber alle kræftceller, selvom den i de foreløbige forsøg har gjort det af med mange af dem. Det er en af de ting, han håber, forskerne kan arbejde videre med.
»Det man skal se nærmere på nu er, om man også kan få dræbt selve kræftstamcellerne. Men det er foreløbigt et meget imponerende og flot stykke arbejde, som man forhåbentlig kommer til at gå videre med,« siger Peter Hokland.
