Det danske sundhedsvæsen er blevet markant bedre til at udrede og behandle kræft.
Faktisk er vi blevet så gode, at vi er næsten oppe på siden af vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, som vi ellers har ligget langt bag i forhold til kræftoverlevelse.
Det viser en ny stor international undersøgelse, udgivet i tidsskriftet The Lancet, hvor netop Danmark fremhæves for sine store fremskridt.
»Det er fantastisk, at vi er lykkedes med at vende statistikken på blot 15 år,« siger Gerda Engholm, seniorstatistiker hos Kræftens Bekæmpelse. Hun har bidraget med danske tal til den nye undersøgelse.
»Vi har indhentet rigtig meget i forhold til de andre nordiske lande. Vi er stadigvæk ikke helt ligeså gode, men vi har indhentet virkelig meget.«
Danmark i spidsen med resten af Norden
Generelt er det gået frem for verdens lande, når det kommer til kræftoverlevelse. Det gælder også for vores nordiske naboer. I Danmark har vi dog taget et kvantespring fra at have sakket bagud til at være med i spidsen.
»Analysen af tallene giver et imponerende overblik over udviklingen i overlevelsen for kræftpatienter,« siger Elsebeth Lynge, professor på Københavns Universitet og Nykøbing Falster Sygehus.
Hun har ikke selv bidraget til undersøgelsen, men forsker selv i forekomsten af kræft i samfundet, og hvordan screening af brystkræft har virkning på overlevelsen.
Se her, hvor meget overlevelsen er steget i Danmark for en række kræftsygdomme:
Patienter med prostatakræft oplever størst forskel
Især for prostatakræft er der sket en dramatisk udvikling i overlevelsen i Danmark. Her steg overlevelsen for prostatakræftpatienter med hele 35 procent mod kun 4-11 procent i de andre nordiske lande.
Her er der ingen tvivl om, at brugen af den såkaldte PSA-test (se faktaboks) spiller ind, mener Elsebeth Lynge.
\ PSA-testen
PSA-testen undersøger mængden af PSA – Prostata Specifikt Antigen – i blodet. Hvis det er forhøjet i forhold til alderen, kan det betyde, at man har prostatakræft. Men testen er desværre ikke specielt pålidelig og medfører overdiagnostik og overbehandling.
Kilde: Sundhed.dk
»Ingen af de nordiske lande har organiserede programmer for screening for prostatakræft. Men PSA-testen bruges alligevel meget, og den brug er startet tidligere i de andre nordiske lande end i Danmark. Men i 2000’erne steg brugen af PSA-testen i Danmark. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at vi ser en dramatisk stigning i overlevelsen for prostatakræft i undersøgelsen,« vurderer Elsebeth Lynge.
Der er også sket meget i forhold til overlevelsen af brystkræft, der hovedsageligt rammer kvinder. Overlevelsen for de danske brystkræftpatienter er nemlig steget med 7 procent mod 2-4 procent i de andre nordiske lande.
»Både bedre behandling og tidligere diagnostik via screening kan have bidraget til, at de danske brystkræftpatienter har set en større udvikling i overlevelsen i den undersøgte periode, end det er set i de andre nordiske lande,« siger Elsebeth Lynge.
\ Læs mere

\ Danmark haltede bagud allerede i 60’erne
Helt tilbage i 60erne var der ikke forskel på overlevelsen mellem Danmark og de andre nordiske lande, men så blev vi virkelig overhalet af de andre nordiske lande, da regeringen valgte at spare på sundhedsvæsenet.
»Den daværende regering sparede på sundhedsvæsenet, på teknologien. Det gjorde, at vi sakkede bagud, men i slutningen af 90’erne og starten af nullerne satte man sig for at ville ændre på det,« siger Gerda Engholm.
Forskere: »Indsatsen mod kræft har virket«
Forbedringer i overlevelsen er kommet i takt med investeringer i bedre udstyr og kortere ventetid til diagnose og behandling gennem de seneste 15 år. Danmark ligger derfor nu sammen med de andre nordiske lande i spidsen på verdensplan.
»Vi har god grund til at antage, at pakkeforløbene har spillet en væsentlig rolle,« siger Elsebeth Lynge.
Hun møder opbakning fra Gerda Engholm.
»Når jeg ser på, hvordan udviklingen har været over tid i kræftoverlevelsen, så sker det største ryk, da man sætter ind med kræftpakken,« siger Gerda Engholm.
»Kræft begyndte at blive set som en akutsygdom, hvor ventetiden kunne have afgørende effekt på overlevelsen. Det er især ved bestemte kræftformer, såsom hoved-hals-tumorer, hvor det er afgørende,« siger Gerda Engholm.
Før årtusindskiftet tog lægerne en undersøgelse af gangen, men da regeringen i starten af nullerne satte ind med de såkaldte kræftpakker, fik patienterne booket tid til alle undersøgelser med det samme, før det var sikkert, at de havde kræft, fordi man indså at ventetiden var afgørende for overlevelse.
\ Læs mere
Lever- og bugspytkirtelkræft er de mest dødelige kræftformer
I undersøgelsen, der går under navnet CONCORD-3, har forskerne samlet oplysninger på 37,5 millioner patienter fra 71 lande og regioner.
Forskerne har set på, hvor mange patienter der stadig var i live fem år efter diagnosen, og samtidig justeret for den generelle dødelighed i befolkningen. Informationerne er hentet fra flere hundrede befolkningsbaserede kræftregistre.
Resultatet fra undersøgelsen viser, at 5-års overlevelsen i Danmark mellem 2000 og 2014 er gået fra:
- 10 til 17 procent chance for at overleve lungekræft.
- 8 til 14 procent chance for at overleve spiserørskræft.
- 4,4 til 7,5 procent chance for at overleve leverkræft.
- 3,8 til 8 procent chance for at overleve bugspytkirtelkræft.
Tallene peger altså også på de muligheder, der er for at forbedre situationen for verdens kræftpatienter, siger Elsebeth Lynge.
»Der er altså stadig kræftformer, som er meget dødelige, men det gælder over hele verden,« siger Elsebeth Lynge.
Eksempelvis viser statistikkerne, at i de fleste lande overlever mindre end 10 procent af patienterne bugspytkirtelkræft set over 5 år. Det illustrerer, at der stadig er store udfordringer for kræftbehandlingen globalt set, selvom der har været fremskridt, konkluderer forskerne.
»Der kræves større international indsats for at forstå risikofaktorerne for denne hurtigt dødelige kræftform (bugspytkirtelkræft, red.) og for at forbedre forebyggelse, tidlig diagnose og behandling«, siger medforfatter professor Michel Coleman fra London School of Hygiene & Tropical Medicine.
\ Kilder
- Gerda Engholms profil (Kræftens Bekæmpelse)
- Elsebeth Lynges profil (KU)
- “Global surveillance of trends in cancer survival 2000–14 (CONCORD-3): analysis of individual records for 37 513 025 patients diagnosed with one of 18 cancers from 322 population-based registries in 71 countries” DOI: http://dx.doi.org/10.1016/S0140-6736