Svangerskabsforgiftning øger barnets risiko for astma

Ny dansk forskning peger for første gang på, at en svangerskabsforgiftning under graviditeten (se faktaboks) øger risikoen for, at barnet får astma senere i livet.

Fundet er det seneste i en lang række fra Dansk BørneAstma Center, som viser, at astma starter meget tidligt i livet og formentlig skyldes blandt andet miljøet i moderens mave.

»Resultatet er i sig selv simpelt, men alligevel ret opsigtsvækkende, da det peger på, at sygdomsprocessen, som leder til astma, er i gang, allerede inden barnet bliver født,« fortæller en af forskerne bag, professor og overlæge Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center på Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet.

»Det falder godt i tråd med vores generelle hypotese om, at en lang række kroniske sygdomme starter meget tidligt i livet, og det derfor er her, man skal sætte ind, hvis man vil forebygge dem,« fortsætter han.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine.

LÆS OGSÅ: Hyppig sex kan forhindre svangerskabs-forgiftning

Resultater dobbelttjekket

I det nye studie har forskerne undersøgt astma, allergi og eksem blandt en gruppe på 411 danske børn (den såkaldte COPSAC-kohorte).

De har derefter sammenlignet tilfældene med, hvorvidt børnenes mor havde haft en svangerskabsforgiftning under graviditeten.

Forskerne fandt, at børn af mødre med svangerskabsforgiftning havde:

• øget risiko for at være i astmabehandling
• øget risiko for at have påvirket lungefunktion ved syv års- alderen
• havde forhøjet risiko for allergi i barndommen

Efterfølgende gentog forskerne deres undersøgelse i Landspatientregistret, der dækker hele den danske børnepopulation (1,7 millioner børn), og også her kunne de se, at der var en klar sammenhæng mellem svangerskabsforgiftning og risikoen for, at barnet havde astma, allergi og eksem.

LÆS OGSÅ: Svangerskabsforgiftning giver øget risiko for hjerteproblemer

Længden af svangerskabsforgiftning spiller ind

I Landspatientregistret var det på grund af størrelsen af undersøgelsesgruppen ligeledes muligt for forskerne at finde ud af, om længden af svangerskabsforgiftningen havde en betydning.

Det havde det. Forskerne fandt, at der var størst risiko efter svangerskabsforgiftning på mere end 14 dage.

»Det er en meget klar sammenhæng, som man overhovedet ikke har kendt til før. Data er meget stærke og viser, at jo længere tid moderen har haft svangerskabsforgiftning, des større er barnets risiko for at få astma,« fortæller Hans Bisgaard.

Studiet viste desuden, at det omvendte også er tilfældet – altså at kvinder med astma oftere oplever en svangerskabsforgiftning under graviditeten.

LÆS OGSÅ: Danske forskere jagter behandling mod svangerskabs-forgiftning

Flere studier peger på sammenhæng mellem astma og graviditet

Det nye forskningsresultat falder i god tråd med tidligere forskning fra Dansk BørneAstma Center, som viser, at en stor del af risikoen for at udvikle astma kan spores tilbage til den tid, hvor barnet lå i moderens mave.

• Blandt andet har forskerne vist, at D-vitamin til moderen under graviditeten sænker risikoen for, at barnet udvikler astma.
  
• Forskerne har også vist, at børn af mødre med astma har større risiko for også at udvikle astma end børn af fædre med astma.
  
• Et helt tredje studie har vist, at børn i fire ugers-alderen har et immunforsvar, som kan disponere for astma, hvis moderen har haft astma, men ikke hvis faderen har haft astma. Det på trods af at barnet har arvet lige mange gener fra hver.

»Alle disse studier og vores nye studie peger på, at der sker noget inde i moderens mave, som gør, at barnet har en øget risiko for at udvikle astma og andre kroniske infektionstilstande. Det er ikke genetik, men noget andet, som vi endnu ikke har fået sat fingeren på,« siger Hans Bisgaard.

LÆS OGSÅ: Light sodavand og fiskemangel kan skade gravide og deres børn

Flere og flere får astma

Grethe Elholm er postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og forsker selv i de bagvedliggende årsager, der kan give astma, men hun har ikke deltaget i det nye studie.

Hun har dog læst det, og synes, at det er spændende, da det er med til at belyse nogle af de faktorer, som i sidste ende resulterer i, at børn udvikler astma.

»Vi lever i en tid, hvor den måde, vi lever på, og den miljøeksponering, som vi er udsat for, gør, at flere og flere mennesker får kroniske inflammationssygdomme som eksempelvis astma. Derfor er det godt, at vi finder ud af så meget som muligt omkring de bagvedliggende årsager,« siger Grethe Elholm.

LÆS OGSÅ: Forkølelse kan udløse astma

Astma opstår i komplekst samspil mellem gener og miljø

Dog fortæller Grethe Elholm også, at det kan være svært at komme med endelige konklusioner på baggrund af det nye studie, da astma opstår i et komplekst samspil mellem gener og miljø, som forskere stadig har meget svært ved at forstå. Forskere debatterer endda fortsat, hvad astma egentlig er.

»Her peger de fra Dansk BørneAstma Centers side på en sammenhæng mellem svangerskabsforgiftning og fostrets udvikling af et immunforsvar. Spørgsmålet er selvfølgelig så, om svangerskabsforgiftning giver barnet astma, eller om noget helt tredje giver både moren svangerskabsforgiftning og barnet astma. Der er en sammenhæng, men hvordan den sammenhæng ser ud, kan være svær at sige,« siger Grethe Elholm.

»Astma er en kompleks sygdom, som kan have mange forskellige årsager. Det kan være, at sygdommen udvikles i samspil mellem mor og barns immunforsvar, men det kan også være, at det eksempelvis skyldes noget med blodtilførslen fra barn til mor under svangerskabsforgiftningen, som gør, at barnets organer ikke udvikles helt,« fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Astma kommer ind gennem huden

Kan skyldes en betændelsestilstand

En mulig forklaring på sammenhængen kan ifølge Hans Bisgaard være, at svangerskabsforgiftning er en betændelsestilstand, på samme måde som astma, allergi, eksem, gigt, kronisk tarminfektion og andre sygdomme også er.

»Denne infektionstilstand kan måske lave nogle epigenetiske ændringer i barnet – det vil sige ændringer i den måde, som barnets gener er aktive på – som gør, at disse sygdomme opstår. Det er vi i gang med at kigge på,« uddyber Hans Bisgaard.

LÆS OGSÅ: Astma starter allerede i mors mave

Mere fokus på astma tidligt i livet

Ifølge Hans Bisgaard bør forskning i astma fokusere på de tidligste stadier i livet.

»Jeg plejer at sammenligne astma med et hus, der brænder. Førhen har vi haft en tendens til at kigge på huset, mens det brændte, fremfor at prøve at finde ud af årsagen til, at branden er opstået,« fortæller Hans Bisgaard.

»Det gør vi til gengæld nu, og den strategi har ført os længere og længere tilbage i livet til først børn, så spædbørn og nu til fostret. Det er her, man bør fokusere på eventuel forebyggelse for at modvirke den tendens, der er i dag, hvor flere og flere mennesker får astma,« mener han.

LÆS OGSÅ: Ibuprofen under graviditeten kan føre til astma

Astma er tidligt varsel om kommende epidemier

At der er kommet flere og flere mennesker med astma kan blot være en begyndelse.

Ifølge Hans Bisgaard kommer vi til at opleve, at endnu flere mennesker kommer til at lide af astma og også andre kroniske betændelsessygdomme.

Flere studier har ifølge Hans Bisgaard vist, at der er klare sammenhænge mellem de faktorer, som leder til astma, og de faktorer, som leder til mange af de andre kroniske sygdomme.

LÆS OGSÅ: Mors antibiotika kan give barnet astma

Blandt andet har Hans Bisgaard med kollegaer selv vist, at mennesker, der er født ved kejsersnit, har øget risiko for at udvikle astma, allergi, eksem, gigt, diabetes og så videre.

»Jeg tror, at astma bare er et tidligt varsel om, at der er noget galt, og astma bare er det første tegn på, at de andre kroniske sygdomme er på vej. Antallet af folk med de andre kroniske sygdomme stiger også, og de kommer til at stige mere i fremtiden. Ban Ki Moon (FNs generalsekretær, red) kalder dem en epidemi i slowmotion, og jeg giver ham ret,« siger Hans Bisgaard.

»Hvis astma kun er en forløber for, hvad der kommer efter, så er perspektivet i vores fund meget større, og så bør vi fokusere meget mere på forsterstadiet, og hvad der sker der, som disponerer for astma og de andre sygdomme,« slutter han.