Stort dansk studie viser nu, at antibiotika-indtag under graviditeten giver gennemsnitligt 20 procent højere risiko for, at barnet udvikler astma.
»Vores forskning tegner et billede af, at antibiotika påvirker moderen under graviditeten og dermed barnets risiko for at udvikle astma.«
»Mere specifikt tyder meget på, at antibiotika/penicillin forstyrrer moderens naturlige forekomst af bakterier, og at det på én eller anden måde øger risikoen for, at barnet udvikler astma efter fødslen,« fortæller Hans Bisgaard, leder af Dansk BørneAstma Center, overlæge, dr.med. og professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet.
Forskernes resultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Pediatrics. Det bygger på omfattende materiale fra over 31.000 danske børn.
»Studiet peger på, at antibiotika under graviditeten forstyrrer moderens mikrobiologi, uafhængigt af hvornår i graviditeten, moderen har taget antibiotika. Vi kan også se, at jo mere antibiotika den gravide har taget, des højere er risikoen for, at barnet udvikler astma,« uddyber artiklens førsteforfatter, læge og ph.d. Lone Graff Stensballe.
To studier viser samme resultat
I studiet undersøgte forskerne, i hvilket omfang gravide havde taget antibiotika under graviditeten – og hvor hyppigt.
Mistanken opstod oprindeligt, da forskerne gjorde et fund i en unik gruppe af 411 danske børn, der er fulgt minutiøst ved Dansk BørneAstma Center siden 1998; den såkaldte COPSAC-kohorte (se også faktaboks). Her kiggede forskerne på antibiotika-indtag i sidste trimester af graviditeten.
De undersøgte børn stammer fra to befolkningsundersøgelser:
Copenhagen Prospective Study on Asthma in Childhood (COPSAC) under Dansk BørneAstma Center, der indeholder information om 411 danske børn af mødre, der har astma.
Bedre Sundhed for Mor og Barn på Statens Serum Institut, der indeholder information om mere end 100.000 danske børn, hvoraf 30.675 indgår i denne undersøgelse.
Forsøget blev efterfølgende bekræftet i befolkningsundersøgelserne 'Bedre Sundhed for Mor-Barn' ved Statens Serum Institut (se også faktaboks). Her kiggede forskerne på antibiotika-indtag under hele graviditeten i en gruppe på godt 30.000 danskere.
Begge studier viste, at når den gravide havde indtaget antibiotika, havde barnet en øget risiko for at udvikle astma.
»Fundet falder fint i tråd med Dansk BørneAstma Centers øvrige studier, som peger på en afgørende betydning af det bakteriemiljø, barnet udsættes for i det helt tidlige liv, og risikoen for senere udvikling af astma,« bemærker Hans Bisgaard.
Jo flere behandlinger med antibiotika, des større risiko for astma
Desuden viste studierne også, at risikoen steg for, at barnet udviklede astma, jo flere antibiotika-behandlinger den gravide havde fået.
Således var risikoen omkring tre gange større for børn af kvinder, der havde fået fire eller flere antibiotika-behandlinger i forhold til børn af kvinder, der kun havde fået én antibiotika-behandling.
I tillæg har forskerne i deres undersøgelse siet gravide fra, som fik antibiotika, fordi hun selv havde infektioner i luftvejene.
»Vi ville være sikre på, at børn ikke fik arvelig betinget astma, så vi filtrerede vores resultater for kvinder, der havde fået antibiotika, fordi de selv havde svage lunger. Selv når vi justerede for denne faktor, forblev resultatet, at antibiotika øger risikoen for astma, og mere antibiotika øger risikoen endnu mere,« siger Lone Graff Stensballe.
Forstyrret bakterie-flora giver børn astma
I forbindelse med forskningen var Lone Graff Stensballe affilieret med Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut. I dag arbejder hun ved BørneUngeKlinikken på Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
Årsagen skal ifølge Lone Graff Stensballe formentlig findes i den måde immunforsvaret udvikles på i relation til bakterier.
»Når børn ligger i maven, ligger de i et sterilt miljø. Når de bliver født, kommer de for første gang i kontakt med bakterier. Flere studier peger på, at netop den meget tidlige kontakt med bakterierne i fødselskanalen, fra moderen og fra omgivelserne har stor betydning for udviklingen af et sundt immunforsvar, der for eksempel ikke udvikler astma.«
»Når en gravid tager antibiotika, slår hun ikke bare en infektion ned. Hun ændrer også på sin egen mikrobielle balance. Derfor får barnet måske ikke de bakterier, det skal bruge, til at udvikle det sunde immunforsvar. Det kan være årsagen til, at de udvikler astma,« funderer Lone Graff Stensballe.
Praksis omkring antibiotika til gravide bør revideres
På baggrund af de nye resultater mener Lone Graff Stensballe, at læger bør tænke sig om en ekstra gang, før de uddeler antibiotika til gravide.
Lægerne skal i hvert tilfælde være sikre på, at antibiotika er nødvendigt.
»Mange læger vil overveje at udskrive antibiotika, hvis en gravid eksempelvis fortæller om ømhed i underlivet eller svie ved vandladning. Men det er ikke givet, at det er en bakterieinfektion hver gang. Her må man opfordre læger til ikke at være så rundhåndede med antibiotika til gravide, at de i nogle tilfælde giver det uden at have undersøgt, om det vil overhovedet vil hjælpe,« siger Lone Graff Stensballe.
Hun understreger også, at der selvfølgelig er mange tilfælde, hvor antibiotika er nødvendigt, og at man ikke kan undlade at give det her – eksempelvis når der virkeligt er tale om en urinvejsinfektion med bakterier. Urinvejsinfektioner kan brede sig til livmoderen og igangsætte fødslen for tidligt.
»Der skal man naturligvis give antibiotika,« siger Lone Graff Stensballe.