I de seneste måneder har en særlig bakterie fået internationale sundhedsorganisationer til at ringe med alarmklokkerne.
Der er tale om den ellers velkendte tarmbakterie Klebsiella pneumoniae. Bakterien, som er i familie med den mere kendte E. coli, findes naturligt i tarmene hos mennesker, men kan forårsage alvorlige infektioner, hvis den spreder sig til andre dele af kroppen.
Det bekymrende ved bakterien er, at den let kan udvikle resistens over for antibiotika, herunder de stærke carbapenemer, der ofte bruges som sidste udvej i behandlingen af svære infektioner.
For nylig opdaterede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) sin risikovurdering af bakterien. Siden den seneste vurdering i 2019 er der tydelige tegn på, at situationen er forværret i Europa, især på hospitaler, hvor bakterien let spredes mellem patienter, lyder det.
Derudover har en ny, farligere mutation af bakterien i de seneste år fundet vej ind på de europæiske sygehuse, og blandt andet det har fået Verdenssundhedsorganisationen WHO til at fremhæve K. pneumoniae som en topprioritet for sygdomsbekæmpelse i en ny undersøgelse.
Spørgsmålet er, om den resistente superbakterie også bør vække bekymring her i Danmark, og hvad det er for nogle særlige forhold, der gør, at den har fået fodfæste i Europa netop nu.
Hvornår skal du være bekymret?
K. pneumoniae lever som sagt i mave-tarmkanalen, men hvis bakterien finder vej ud af tarmen, kan den forårsage alvorlige problemer for nogle mennesker.
»Bakterien er ikke et problem, hvis du er sund og rask – så bliver den slået ihjel, hvis den trænger ind i blodet. Men K. pneumoniae kan give infektioner hos svækkede personer, og selv en høj alder kan være nok til at øge risikoen,« siger Svend Birkelund, der er professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
\ Sådan smitter bakterien
Resistente Klebsiella-bakterier, som for eksempel dem, der bærer NDM-1 enzymet, kan overføres fra person til person på flere måder:
Efter operationer, især dem, der involverer mave-tarmkanalen, kan åbne kirurgiske sår blive inficeret med resistente bakterier. I hospitalsmiljøer, hvor antibiotikaforbruget er højt, er der en øget risiko for, at der kommer resistente bakterier på udstyr eller hænder, og de kan overføres til såret.
Direkte kontakt: Den mest almindelige måde, hvorpå bakterierne overføres, er gennem direkte fysisk kontakt mellem personer. Hvis en person, der er inficeret med Klebsiella, ikke vasker hænderne ordentligt efter at have brugt toilettet, kan bakterierne overføres til andre mennesker, hvis man rører ved dem.
Indirekte kontakt: Bakterierne kan også overføres via kontaminerede overflader (f.eks. medicinsk udstyr, dørhåndtag e.lign.), som patienter eller sundhedspersonale rører og derefter rører ved en anden person uden at have vasket hænderne ordentligt.
Hos mænd med forstørret prostata kan blæren ikke tømmes helt, og det giver bakterien mulighed for at formere sig hurtigt i den urin, der er tilbage i blæren. Det samme kan ske for kvinder, der har problemer med at tømme blæren, for eksempel på grund af nedsunken livmoder.
I de tilfælde fører K. pneumoniae til blærebetændelse med alle de klassiske symptomer som sviende vandladning og hyppig toilettrang. Men i værre tilfælde kan infektionen også sprede sig til blodbanen og give blodforgiftning, hvis man er ældre og svækket.
Det er en livstruende situation, der kan udvikle sig indenfor få timer, fortæller Svend Birkelund, der forsker i, hvordan bakterier som i K. pneumoniae forårsager sygdom på molekylært niveau.
»I Danmark har vi dog et godt system, hvor du hurtigt bliver indlagt, hvis du ringer til lægevagten. I livstruende situationer, hvor vi ikke kender den præcise bakterie, sigter vi efter at give en antibiotikabehandling, der dækker mindst 90 procent af patienterne, og heldigvis er vores behandling effektiv,« siger Svend Birkelund.
I Danmark er der derfor overraskende få, der dør af blodforgiftning, lyder det.
En usynlig trussel
Problemet med Klebsiella pneumoniae er, at bakterien besidder enzymer, der gør den modstandsdygtig over for de antibiotikatyper, læger oftest bruger. Det gælder også de bredspektrede antibiotika, carbapenemer.
Det enzym, der udgør det største resistensproblem hos K. pneumoniae, hedder 'New Delhi Metallo-beta-lactamase-1' (NDM-1). Som navnet antyder, blev det første gang opdaget i New Delhi i Indien i 2008, men siden da er NDM-1-bærende bakterier fundet over hele verden.
K. pneumoniae har nemlig en særlig evne til at overføre sin resistens til andre bakterier ved hjælp af såkaldte plasmider. Det er små stykker DNA inde i bakterien, der kan indeholde NDM-1-genet og altså har en særlig evne til at dele genmateriale med andre bakterier.
I Danmark er overførsel af resistens ikke så stort et problem, fortæller Svend Birkelund.
Resistensoverførsel kræver ofte gentagne eller langvarig eksponering for antibiotika, det tager nemlig timevis for bakterierne at overføre resistensgener mellem hinanden. Lægerne herhjemme giver typisk kun antibiotika én gang før og én gang efter operationer, så det gør overførslen mindre sandsynlig.
»Men hvis man bruger antibiotika i større mængder i samfundet, kommer der stille og roligt flere resistente bakterier som klebsiella. Jo mere antibiotika, jo flere bakterier,« lyder det fra Svend Birkelund.
De resistente bakterier overføres ved fysisk kontakt, så på den måde kan der ophobe sig flere resistente bakterier i befolkningen - også selvom du ikke selv har taget antibiotika.
Bakterien har fået en farligere søskende
Der er flere grunde til, at internationale sundhedsorganisationer som WHO og ECDC råber vagt i gevær overfor K. pneumoniae netop nu.
Ifølge ECDC’s nye risikovurdering har blodinfektioner med carbapenem-resistente K. pneumoniae siden 2019 været stigende i 23 EU-lande på grund af spredning på hospitaler.
\ Læs også
Oveni det har man de seneste år fundet flere af en særlig farlig og sygdomsfremkaldende ‘søskende’ til K. pneumoniae, den såkaldte hvKp ST23-stamme, på hospitaler over hele verden, rapporterer WHO.
K. pneumoniaes farligere søskende-stamme har sin oprindelse i Asien, hvor den har en høj dødelighed. Forskning viser, at den adskiller sig fra mange andre K. pneumoniae-stammer ved at skabe langt alvorlige infektioner flere steder i kroppen, og at den ovenikøbet kan ramme mennesker, der er sunde og raske.
I Danmark har man fundet 4 tilfælde af hvKp ST23 mellem 2018 og 2023, skriver ECDC i deres nye risikovurdering. Til sammenligning blev der i andre europæiske lande rapporteret 87 i Irland, 9 i Frankrig og 2 i Norge i samme periode.
Krigszoner kan være smitte-reder
En anden grund til, at det er relevant at snakke om K. pneumoniae netop nu, er, fordi, bakterien trives særligt godt i krigsområder. Og med krigen i Ukraine er smittefaren rykket tættere på Danmark.
»I en krigszone som Ukraine kommer der patienter ind med skudsår og granatsplinter. Det er åbne og urene sår, der kan blive inficeret med en masse bakterier,« siger Svend Birkelund og fortsætter:
»Et andet problem er, hvis folk bliver skudt i maven, og der går hul på tarmen. Så kan tarmbakterierne såsom Klebsiella pneumoniae komme ud i resten af kroppen.«
\ Læs også
Tarmbakterier kan også sprede sig i resten af kroppen hos danske patienter, der kommer på hospitalet med skader på tarmen. Problemet i en krigszone er bare, at der kan gå lang tid, før patienter kommer i behandling, og i mellemtiden kan de nå at få alvorlige infektioner af flere forskellige bakterier.
Det betyder, at lægerne er nødt til at bruge store mængder af kraftig antibiotika i en lang periode for at være sikre på at få bugt med alle de mulige bakterier, der kan have skabt infektionen.
»Det vil sige, at antibiotikaforbruget stiger helt ekstremt. Derfor kommer der også en helt ekstrem selektion af de bakterier, der kan udvikle resistens, og en af de bakterier, der er rigtig slem til at optage resistens, er jo Kebsiella,« siger Svend Birkelund.
Man har ikke mulighed for at holde nøje øje med forekomsten af antibiotikaresistente bakterier på ukrainske hospitaler, men nogle af de patienter, der har haft det værst, er blevet sendt til Europa. Blandt andet til Danmark, hvor man har fundet multiresistente bakterier hos soldaterne.
Resistens er den største trussel
Det er vigtigt at understrege, at behandlingen af ukrainske soldater i Danmark sker under dybt sikrede forhold. Desuden er brugen af antibiotika herhjemme så restriktiv, at man overordnet set ikke skal gå rundt og være bange for at blive smittet.
»Som almindelig rask dansker skal man ikke være bekymret. Det eneste, man kan være bekymret for, er, at der generelt kommer flere resistente bakterier i samfundet. Det er det, vi kæmper med lige nu,« lyder det fra Svend Birkelund.
»Som fagperson er man bekymret for, at vi kan ende i en situation, hvor vi ikke kan behandle med antibiotika. K. pneumoniae påvirker jo heldigvis ikke raske mennesker, men vi har en aldrende befolkning, hvor bakterien kan spredes og give infektioner, som vi så ikke vil kunne behandle.«
For at undgå det scenarie søgte WHO for nyligt eksperter til at rådgive om at udvikle vacciner mod bakterien.
Man forsøgte allerede at udvikle en klebsiella-vaccine i 1980’erne uden held, for det har vist sig at være svært at udvikle en virkningsfuld vaccine. Indtil videre er kun en klinisk afprøvning nået fase to ud af de i alt fire faser, vaccineforsøg skal igennem, før de kan blive godkendt til brug.
Svend Birkelund tøver også med at gætte på, hvornår en eventuel vaccine kan være klar til brug.
»Det vil jeg nødig udtale mig om. Det kommer helt an på, om der er nogen, der får en god ide til at skabe beskyttelse mod de mange K. pneumoniae varianter.«
