Rekordstort studie har undersøgt kræftrisiko ved aspartam og andre sødemidler

Kunstige sødemidler som aspartam, der tilsættes light drikkevarer og diverse fødevarer, har længe været genstand for en heftig debat: Er de kræftfremkaldende eller ej?

Indtil videre har spørgsmålet primært været undersøgt i dyreforsøg, som har peget i forskellige retninger, og som ikke giver resultater, der direkte kan overføres til mennesker.

Men nu har franske forskere taget skridtet videre fra mus og rotter.

Nyt studie når ikke i mål

I et nyt studie, netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine, har forskerne undersøgt, om kunstige sødemidler er forbundet med øget risiko for kræft i mennesker.

Forskerne finder flere kræfttilfælde blandt franskmænd, som får kunstige sødemidler gennem mad og drikkevarer, end blandt andre der ikke gør.

Men det betyder ikke, at sødemidlerne er årsag til, at der er flere kræfttilfælde.

Selv om studiet med over 100.000 deltagere er rekordstor på sit felt, når det ikke i mål med at påvise, at kunstige sødemidler er kræftfremkaldende, vurderer Anja Olsen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

»Forskerne har gjort en habil indsats, men studiet har en række svagheder, som medfører, at man ikke kan udlede, at sødemidler i de doser, der er tilladt i fødevarer, er skadelige,« siger hun.

Anja Olsen nævner følgende tre grunde til, at det nye studie ikke kan bruges som dokumentation for, at sødestoffer øger risikoen for kræft.

1) Kræft kan skyldes vægtproblemer

Studiet kan ikke vise, om deltagerne oftere får kræft, fordi de vejer for meget, eller om det er, fordi de indtager store mængder sødestoffer, vurderer Anja Olsen.

»Vi ved, at mange af dem, der vælger at købe produkter med sødestoffer, er folk, der slås lidt med vægten. Og vi ved, at overvægt øger risikoen for visse kræfttyper markant,« siger hun.

Forskerne finder netop en øget forekomst af kræfttyper, som, man i forvejen ved, er forbundet med overvægt.

»Det er en gordisk knude, at overvægtige ofte bruger sødemidler, for det er virkelig svært at trække de metaboliske effekter af overvægt ud af ligningen. Det kunne være interessant at se et studie, som undersøger, om sødemidler er forbundet med øget risiko for andre typer kræft end dem, vi ved er forbundet med overvægt.«

Tendens til at undervurdere egen vægt

Forskerne bag det nye studie har forsøgt at finde ud af, om den forhøjede risiko for kræft er der, uanset hvor meget forsøgsdeltagerne vejer.

Det har de gjort ved at spørge deltagerne, hvor meget de vejer. Så har de inddelt dem i grupper efter vægt og sammenlignet kræftrisikoen i forskellige vægtklasser.

Men der er et problem, som gør resultaterne af analysen upålidelige, siger Anja Olsen.

Når forsøgsdeltagerne selv har vurderet, hvor sunde de er, og hvor meget de vejer, er der en stor risiko for, at de ikke oplyst sandheden.

»En af de stående svagheder i den slags studier er, at folk ofte giver et sundere billede af sig selv end virkeligheden. Der kan for eksempel være en tendens til at undervurdere, hvor meget man vejer,« siger Anja Olsen.

»Derfor kan man ikke udelukke, at det er vægten eller noget andet ved livsstilen hos dem, der spiser mange sødestoffer, som øger risikoen for kræft,« tilføjer hun.

2) Højere dosis giver ikke mere kræft

Når forskere indsamler data om tusindvis af mennesker for at undersøge, om et stof i deres kost øger risikoen for sygdom, er der en regel:

Sandsynligheden for, at der er en årsagssammenhæng mellem det stof og den sygdom, forskerne undersøger, er højere, hvis risikoen stiger, i takt med at dosis af det pågældende stof øges.

Jo mere folk er eksponeret for det mistænkte stof, desto flere sygdomstilfælde skal der med andre ord være, hvis forskere vil sandsynliggøre, at eksempelvis kunstige sødemidler er kræftfremkaldende.

Hvis risikoen ikke stiger i takt med øget dosis, kan en undersøgelse næppe sandsynliggøre, at der er en kausal sammenhæng - altså at sødemidler øger risikoen for kræft.

»I det her studie kan man overhovedet ikke se, at risikoen for kræft stiger, i takt med at dosis øges,« siger Anja Olsen.

Nærmest ingen forskel

De franske forskere har godt nok forsøgt at vise, at øget dosis er forbundet med højere risiko, ved at dele forsøgsdeltagerne op i tre grupper:

• Gruppe 1 indtager aldrig sødestoffer
• Gruppe 2 indtager lave doser
• Gruppe 3 indtager høje doser

Gruppe 1 har lavere kræftrisiko end de øvrige grupper.

Men mellem gruppe 2 og gruppe 3 er der nærmest ikke forskel på kræftforekomsten. Forskellen er så minimal, at den kan være tilfældig, påpeger Anja Olsen.

»Risikoen er nærmest den samme i de to grupper. Hvis stofferne virkelig øger risikoen for kræft, ville jeg forvente en meget større forskel. For så burde det jo være sådan, at jo mere man får, desto mere skadeligt er det,« siger hun.

Er der en biologisk sammenhæng?

Anja Olsen undrer sig over, at forskerne kun har inddelt forsøgspersonerne i tre grupper, efter hvor meget sødestof de indtager.

»De har gjort sig umage med at indhente data om, hvor meget sødestof forsøgsdeltagerne får gennem kosten. De har lavet 6 interview med hver enkelt, hvor de har spurgt, hvad de har spist indenfor de seneste 24 timer, og så har de analyseret indholdet af sødemidler i de enkelte produkter,« siger Anja Olsen.

»Men selv om de har så detaljerede oplysninger, laver de alligevel nogle meget rå grupper. Jeg ville gerne have set, at de havde lavet flere trin,« tilføjer hun.

Når forskerne kun har lavet tre grupper, er der stor forskel på, hvor mange sødestoffer høj-dosis-gruppen og lav-dosis-gruppen indtager. Så der burde også være stor forskel på deres risiko for at få kræft.

»Indtaget er 10 gange højere i høj-risiko-gruppen. Så der burde også være en mange flere kræfttilfælde. Men det er der ikke. Er der så en biologisk sammenhæng? Eller handler det mon om, at folk, der køber produkter med sødestoffer, er anderledes på andre måder, som øger deres kræftrisiko? Det kan man ikke vide,« siger hun.

3) Studiet er det første af sin slags

Når forskere skal sandsynliggøre, at der er en årsagssammenhæng - i dette tilfælde at sødestoffer øger risikoen for, at mennesker får kræft - er det ikke nok at lave dyreforsøg eller en enkelt befolkningsundersøgelse som den, de franske forskere har lavet.

Resultater af dyreforsøg kan ikke direkte overføres til mennesker, og i befolkningsundersøgelser - også kaldet epidemiologiske studier eller observationsstudier - kan man aldrig helt udelukke, at det er noget andet end det, forskerne undersøger, der er årsag til den sammenhæng, de finder.

»Der skal laves meget mere forskning. Det skal undersøges i flere forskellige studier i forskellige populationer og med forskellige svagheder. Man kan ikke udlede noget af det ene studie,« siger Anja Olsen.

»Hvis der pludselig kommer en lang række tilsvarende studier, som overvejende peger i samme retning trods forskellige metodiske svagheder, så kan man begynde at tale om, at det er sandsynliggjort, at sødemidler er skadelige,« tilføjer hun.

Randomiserede forsøg er ikke mulige

Den bedste måde at undersøge, om der er en årsagssammenhæng - at sødemidler medfører kræft - er ved at lave randomiserede forsøg, også kaldet lodtrækningsforsøg, hvor forskere inddeler folk tilfældigt i to grupper:

• En gruppe skal indtage en bestemt dosis sødemidler over en årrække.
• Den anden gruppe må ikke spise fødevarer med kunstige sødestoffer.

Men det er vanskeligt at lave den slags forsøg, både fordi det er svært at kontrollere, hvad folk spiser gennem flere år, men også fordi det kan være problematisk at bede folk om at spise store mængder sødestoffer, hvis man har en mistanke om, at det kan være skadeligt.

»Vi får aldrig sådan et interventionsstudie, hvor vi giver folk sødestoffer i så og så mange år og ser, hvad der sker. Det ville være uetisk,« siger Anja Olsen.

Sukker er mere usundt end sødestoffer

Anja Olsen understreger, at den franske befolkningsundersøgelse er et væsentligt bidrag til forskningslitteraturen om sødestoffer.

»Det er en udmærket undersøgelse i sin egen ret, og det er en brik i et puslespillet om sødemidler. Men det er ikke hjørne-brikken, som gør, at nu er billedet lagt færdigt. Det vil ikke overraske mig, hvis andre studier i fremtiden når frem til det modsatte resultat,« siger hun og tilføjer:

»Studiet giver ikke en vægtig konklusion, men det holder gryden i kog og er et godt indspark.«

Det nye studie kan altså ikke dokumentere, at sødestoffer i de tilladte doser er kræftfremkaldende. Men det kan heller ikke afkræfte, at der er en sammenhæng.

EU's fødevarepanel EFSA har tidligere frikendt aspartam.

De franske forskere mener selv, at deres studie giver anledning til, at potentielle helbredsskadelige effekter ved kunstige sødemidler undersøges nærmere i flere befolkningsstudier, og at myndighederne revurderer stoffernes sikkerhed.

Studiets resultater skal genfindes i andre befolkningsundersøgelser, understreger studiets førsteforfatter Charlotte Debras fra Sorbonne Universitet i Paris, i en pressemeddelelse.

Men fundene peger på, »at kunstige sødemidler tilsat mange fødevarer og drikkevarer verden over kan være forbundet med øget kræftrisiko, hvilket er på linje med laboratorie- og dyreforsøg,« siger hun.

Anja Olsen gør opmærksom på, at mad og drikkevarer ifølge reglerne ikke må tilsættes ubegrænsede mængder sødestoffer, netop fordi dyreforsøg har vist, at høje doser kan være skadelige.

»Der er også studier, som har fundet, at kunstige sødemidler muligvis kan påvirke mikrobiomet i vores tarme. Det kan godt være, at det er en relevant mekanisme, som kan påvirke vores sundhed. Men det er ikke endeligt påvist,« siger Anja Olsen.

Sukker i store mængder er højst sandsynligt mere skadeligt end sødemidler, påpeger seniorforskeren:

»Det gode spørgsmål er: Hvad er alternativet til at spise fødevarer med sødemidler? Store mængder sukker er ikke et godt alternativ. Så kan man selvfølgelig helt holde sig fra det søde og for eksempel drikke postevand i stedet for cola. Men er det mon realistisk for alle?« spørger Anja Olsen.