Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt?

Vi danskere hælder i gennemsnit 72 liter sodavand i os om året.

Og for at passe på vægten, vælger hver tredje forbruger i dag et light-produkt. I modsætning til sukkersødet sodavand, indeholder light-sodavand nemlig ingen kalorier, da det er sødet med kunstigt sødemiddel – i mange tilfælde aspartam.

Flere af vores læsere er dog i tvivl om, om aspartam i virkeligheden er usundt for helbredet.

»Jeg har fået at vide, at aspartam er skadeligt og kræftfremkaldende. Er det rigtigt? Og hvad består aspartam egentlig af?« spørger en læser, der kalder sig Kittyangel.

Aspartam er ikke skadeligt i tilladte mængder

Aspartam har, siden det blev godkendt som tilsætningsstof i 1981, været kilde til stor debat. Senest har to nye undersøgelser vist, at aspartam måske kan være skyld i for tidlige fødsler og kræft.

Men da aspartam er sikkerhedsgodkendt af myndighederne i EU og Danmark, ringer Spørg Videnskaben i første omgang til seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Udover at være toksikolog, giftekspert, er hun også formand for ekspertpanelet, ANS, der beskæftiger sig med tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat til fødevarer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA (European Food Safety Authority). (Se boks under artiklen)

Hun kan fortælle mere om, hvad myndighederne baserer deres vurdering på.

»Lad mig fastslå, at danske forbrugere ikke skal være bekymrede for at indtage aspartam i de tilladte mængder. Vi har myndigheder, der sikrer, at det, vi putter i munden, ikke er skadeligt,« siger Alicja Mortensen.

Aspartam består af aminosyrer

Når aspartam vækker mistro hos nogle forbrugere, skyldes det blandt andet, at aspartam er et kunstigt fremstillet sødestof. Vi beder derfor Alicja Mortensen om at forklare, hvad aspartam egentlig består af.

»Aspartam findes ganske rigtigt ikke naturligt, men er fremstillet af to proteinbestanddele, aminosyrerne ’phenylalanin’ og ’asparaginsyre’. Disse aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i kød, fisk, æg, ost, frugt og grøntsager,« forklarer hun.

Både phenylalanin og asparaginsyre er nødvendige for kroppens normale funktion, men kan i meget store mængder medføre hjerneskader.

Men Alicja Mortensen indskærper, at hverken phenylalanin eller asparaginsyre er sundhedsskadeligt for raske børn, spædbørn eller voksne i de mængder, som findes i den daglige kost eller i fødevarer, der er sødet med aspartam.

»Fødevarer eller drikkevarer, sødet med aspartam i de tilladte mængder, påvirker hverken hjernens funktioner eller personens opførsel. Eksempelvis bliver blodets koncentration af phenylalanin og asparaginsyre ikke mærkbart forhøjet hos et fireårigt barn, selv om barnet på kort tid drikker en liter læskedrik sødet med aspartam,« siger hun.

Aspartam omdannes til træsprit i tarmen

Aspartam er også et omdiskuteret sødestof, fordi det, som følge af det almindelige stofskifte, bliver omdannet til methanol (træsprit), når det kommer ned i tarmen. Methanol er giftigt og kan i store mængder føre til alvorlig forgiftning og blindhed.

Men Alicja Mortensen understreger, at den mængde methanol, der opstår, når aspartam omdannes i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning. Det metanol, som herefter optages fra tarmen, vil hurtigt omdannes via formaldehyd til myresyre, der nedbrydes til kuldioxid og vand.

»Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke en måleligt forøgelse af blodets normale koncentration af methanol, hverken hos børn eller voksne,« siger hun. Methanol findes i menneskelig kost fra f.eks. frugter, grøntsager og frugtjuice.

Aspartam er undersøgt på kryds og tværs

Alicja Mortensen forklarer, at aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU efter at have gennemgået omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og mennesker, der viser, at aspartam ikke er sundhedsskadeligt for mennesker.

Flere forskere har gennem tiden sat spørgsmålstegn ved, om disse undersøgelser har været troværdige, da 90 procent af forskningen er betalt af virksomheder bag aspartam.

Ifølge Alicja Mortensen spiller det dog ingen rolle, da samme strenge krav til sikkerhedsvurderingen gælder, uanset om studierne er udført af forskere, der er betalt af industrien, eller af uafhængige forskere.

Når forskellige kemikalier i fødevarer skal sikkerhedsvurderes før deres godkendelse til brug i fødevarer, sker det efter nogle bestemte principper, forklarer hun:

• Hvis et firma ønsker at få godkendelse til at bruge et nyt tilsætningsstof, skal firmaet først fremlægge en række oplysninger om stoffet for myndighederne.
  
• Firmaet skal bl.a. dokumentere videnskabeligt, hvordan stoffet optages, omdannes og udskilles fra organismen, og at stoffet er ikke farlig i de mængder, som ønskes anvendes i fødevarer.
  
• Oplysningerne skal omfatte resultater fra en række toksikologiske undersøgelser, f.eks. reagensglasundersøgelser og dyreforsøg for at belyse stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort- eller langtidsindtagelse. Herunder om stoffet kan give skader på arveanlæg, forstyrre forplantningsevnen, give fosterskader eller kræft.

Toksikologer fastsætter grænseværdier

»På baggrund af dokumentationen vurderer vi toksikologer så, hvor meget du kan indtage af et bestemt kemisk stof, uden at det forstyrrer balancen i kroppen,« siger Alicja Mortensen. Den mængde kaldes en ’acceptabel daglig indtagelse’ (ADI).

ADI for aspartam er i EU fastsat til 40 mg dagligt per kilo kropsvægt. En liter sodavand sødet med aspartam må højst indeholde 600 mg aspartam, hvilket svarer til cirka 60 mg methanol. Til sammenligning er det gennemsnitlige indhold af methanol i eksempelvis frugtjuice, som også indeholder methanol, cirka 140 mg per liter.

Det svarer til, at en person, som vejer 60 kilo, kan indtage 2400 mg af stoffet per dag.

»Dermed ikke sagt, at man bliver sundere af at spise så og så meget aspartam, det er en helt anden sag. Men sundhedsskadeligt er det ikke i de mængder, det er tilladt,« siger hun.

Forskere uenige i myndighedernes vurdering

Diskussionen slutter dog ikke her. Følg debatten her på Videnskab.dk i artiklen Forskere uenige i myndighedernes vurdering af aspartam. Her kritiserer to anerkendte forskere myndighederne for ikke at tillægge den aspartam-kritiske forskning nok vægt.

Spørg Videnskaben takker Alicja Mortensen for at informere om myndighedernes vurdering af aspartam. Og tak til Kittyangel for spørgsmålet – vi kvitterer med en af vores nye T-shirts.

Går du også og undrer dig over noget, så husk, at du kan sende en mail til sv@videnskab.dk

Eller du kan læse 77 af vores bedste spørgsmål i bogen ‘Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’.