Når du har drukket en light-sodavand, og den skal ud igen, så ender resterne af sødemidlet sandsynligvis i det danske spildevand.
Det konstaterer en ny screening foretaget i de nordiske lande, blandt andet af Aarhus Universitet. Screeningen viser, at spildevandet fra renseanlæg indeholder sødestofferne sukralose og cyclamat, og der er faktisk ingen regler for, hvor meget anlæggene må udlede.
»De fleste sødemidler tilbageholdes ikke særlig godt. De bliver opløst i vandet og slipper derfor nemt igennem anlæggene og ud i spildevandet,« siger Jakob Strand, der er seniorforsker i biologi med speciale i økotoksikologi på Aarhus Universitet, og som ikke var med til screeningen.
Der er ingen regler, fordi man endnu ikke har kunnet bevise, at sødestofferne har en effekt på miljøet.
»Man har ikke kunnet konstatere nogen akutte effekter, når disse stoffer ender i miljøet. Til gengæld ved man ikke så meget om langtidseffekterne,« siger Susanne Boutrup, der er chefkonsulent ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.
Krebs bliver hyperaktive og sultne
Jakob Strand mener, at sødestofferne muligvis kan ændre dyrenes adfærd.
»Der findes en svensk undersøgelse, hvor man har opdaget, at krebs bliver mere sultne og leder efter føde, når der er sødemidler i vandet. Krebsene kunne nemlig smage, at vandet var sødt, og derfor ledte de efter føden,« siger han.
Jakob Strand mener, at når sødestofferne virker på krebs og hos mennesker, da vi finder det sødt, så kan de også have en effekt på andre dyr. Og det er effekter, som man ikke fanger i undersøgelser af biologiske skader.
»Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne have en effekt på fisk. Det kan være, at ændringen af vandets smag kan forvirre fiskene, så de ikke kan finde vej til ynglesteder,« siger Jakob Strand.
Alternativ til syntetiske sødemidler på vej
Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne have en effekt på fisk. Det kan være, at ændringen af vandets smag kan forvirre fiskene, så de ikke kan finde vej til ynglesteder
Jakob Strand
Man kunne frygte, at efterhånden som der kommer flere og flere produkter med sødemidler, så vil der også slippe mere kunstigt sødemiddel ud i spildevandet, men der er også et naturligt alternativ på vej.
I slutningen af 2011 blev planten Stevia godkendt til brug i fødevarer i Danmark. Forbindelser i plantens blade er 450 gange sødere end sukker og Per Bendix Jeppesen, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og ekspert i sødemidler, mener at flere og flere produkter kommer til at skifte de syntetiske stoffer ud med planten.
»Det har taget lidt tid for Stevia at vinde frem hos produktudviklerne, men der er nu kommet både yoghurter, is og chokolade, som gør brug af de isolerede søde forbindelser i planten, og i fremtiden kommer vi til at se mange flere af den slags produkter. Det ved vi fra andre lande som Frankrig og Schweiz, der tillod planten flere år før Danmark,« siger Per Bendix Jeppesen.
Han mener ikke, at Stevia vil give nogen problemer i spildevandet.
»Der er ingen problemer, der hvor de dyrker den, og den er jo naturligt forekommende. Sukralose og cyclamat er syntetiske stoffer,« siger han.
Phthalater slipper også igennem
Phthalatet DEHP, der bruges til at blødgøre plastik, slipper også igennem spildevandet. Her har EU dog lavet nogle grænseværdier for, hvor meget der må komme ud i miljøet igen.
Den højeste koncentration, man fandt i dansk spildevand var på 6 mikrogram per liter, og miljøkravene fra EU lyder på 1,3 mikrogram per liter. Det kunne man tro var en stor overskridelse af kravene, men biolog Jakob Strand forklarer, at man skal regne med, at det bliver fortyndet mange gange i vandet ude i miljøet.
»Som en tommelfingerregel skal man regne med, at det bliver fortyndet minimum med faktor 10, altså at koncentrationen bliver ti gange mindre, når spildevandet kommer ud i vandmiljøet,« siger Jakob Strand.
Han mener dog stadig ikke, at det er helt uproblematisk at udlede syntetiske stoffer i naturen.
»Phthalater kan virke hormonforstyrrende, og de kommer jo ikke kun ud fra rensningsanlæg. De findes også i maling og i plastikaffald, som kan ende i vandmiljøet. Derudover kan der være samspil mellem forskellige stoffer, som man sjældent undersøger,« siger han.
Han tror, at miljøkrav og anbefalinger i fremtiden vil ændre sig i takt med, at vi få mere viden på området.
