Hvis du vil minimere risikoen for at udvikle brystkræft hos dig selv eller dit barn, kan det måske være en idé at prøve at finde ud af, hvilke genstande du kommer i kontakt med i hverdagen.
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at et væld af populære ting fra vores hverdag indeholder stoffer, der øger risikoen for brystkræft.
»Stofferne ser ud til at være både hormonforstyrrende og udgøre en risikofaktor i forhold til udviklingen af brystkræft. Fordi stofferne ikke bliver opløst i fedt, har man i lang tid ikke regnet med, at de blev ophobet i kroppen – men det bliver de altså,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Overraskende effekt på brystkræft
De danske forskere har sammen med kolleger fra Grønland og Canada undersøgt 31 grønlandske kvinder, der fik konstateret brystkræft i perioden 2000-2003; det svarer til, at 80 procent af alle brystkræftramte kvinder i Grønland i den periode er med i undersøgelsen.
\ Fakta
Der er kun lavet ganske få studier af, hvordan perfluorerede stoffer påvirker kroppen, men hidtidig forskning antyder, at de kan påvirke fostres vækst og udvikling, fertilitet hos både mænd og kvinder – og muligvis har PFC-stofferne også en association til ADHD. »Men det kræver flere studier, før vi kan bekræfte det,« beretter Eva Bonefeld-Jørgensen.
Ved hjælp af spørgeskemaer og blodprøver fra kvinderne og sammenligninger med en kontrolgruppe på 115 raske kvinder har forskerne fundet ud af, at kvinderne havde flere forskellige giftige stoffer fra omgivelserne i kroppen.
Det drejer sig om blandt andet nedbrydelige miljøkemikalier som PCB, organiske pesticider og så en særlig gruppe af stoffer, som man hidtil ikke har tænkt på som en risiko: såkaldt perfluorerede stoffer.
»Vi havde forventet, at det ville slå ud hos patienterne, at de var udsat for PCB og organiske pesticider. Det gør det også hos den fjerdedel af kvinderne, der er hårdest ramt – men de perfluorerede stoffer slår igennem på alle niveauer for brystkræft. Det var vi ikke forberedte på,« fortæller Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, leder af Center for Arkitsk Miljømedicin.
Perfluorerede stoffer findes også i mad
De perfluorerede stoffer gemmer sig også bag betegnelsen PFC-stoffer og findes så mange steder i vores omgivelser, at det er stort set umuligt at undgå dem. I en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet nævnes i flæng:
- Regntøj
- Teflonbelægninger
- Pizzabakker
- Chipsposer
- Bagepapir
- Imprægneringsmidler
- Neglelak
- Tandtråd
- Tæpper
\ Fakta
Perfluorerede stoffer er kemisk set en gruppe stoffer, hvor der på carbonkæden er flere fluorforbindelser, som erstatter hydrogen. Et fuldt fluoreret stof er en organisk forbindelse, hvor alle hydrogener på en carbonkæde er udskiftet med fluor. De stoffer kaldes perfluorerede stoffer. De bliver bl.a. brugt i industrien til at gøre materialer vandafvisende. Kilder: Forbrugerkemi.dk og au.dk
Som om det ikke var nok, findes stofferne også i kød og andre fødevarer.
»Disse stoffer er jo enormt praktiske i vores hverdag, for madpapir er jo perfekt til børnenes madpakker, imprægnering gør jakkerne vandafvisende, og teflonbelægning gør, at bøffen ikke hænger fast på panden. Problemet er bare, at PFC-stofferne nu viser sig at blive optaget og ophobet i kroppen, og det har altså konsekvenser for vores helbred,« fortæller Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Vi bør vide, hvad der er i selve indpakningen
Forskerne vil nu kaste sig over tilsvarende undersøgelser i danske kvinder. Ifølge professoren er det dog allerede nu en logisk konsekvens, at vi som forbrugere ikke bare oplyses om, hvad der er af indhold i f.eks. maden eller tøjet, men også hvad der er i selve indpakningen, mens varerne ligger i butikken.
»Når vi nu ved, at emballagen i sig selv også kan være sundhedsskadelig, er det selvfølgelig vigtigt, at forbrugerne fremover oplyses om, hvilke stoffer der findes i emballagen. I dag har man mulighed for at købe f.eks. svanemærket bagepapir uden perfluorerede stoffer, men i langt de fleste tilfælde har man som forbruger ikke en jordisk chance for at gennemskue, om der er brugt PFC-stoffer i emballagen,« bemærker hun.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health.
