Overblik: 'Ringe'-nyt fra Saturn, menneskeheden overhales af aber, og din kat er ikke ond

Sidste weekend i januar er en realitet, og kursen er sat mod lysere tider.

Se, det var en god nyhed, og dem kan du finde mange flere af i Videnskab.dk’s ugentlige nyhedsoverflyvning - det, som vi på redaktionen kalder for ‘Overblik’.

Der er endnu engang astro-nyt, og denne gang handler det om Saturn, hvis ringe er meget yngre end selve planeten. Historien byder også på et dramatisk selvmord.

Desuden er der deprimerende nyt for menneskeheden, for vi er tilsyneladende sat af, når det gælder evolution, hvor flere aber bevæger sig meget hurtigere end os, og så er der nyt om katte.

Du kan som altid få det friske ‘Overblik’ direkte ned i ørerne gennem vores podcast, eller du kan hænge på og læse om det hele i artiklen her.

Saturn-nyt: »Dælemsprøjteme et svært puslespil«

Saturns ikoniske ringe er markant yngre end selve gasgiganten.

Ringene er i omegnen af 100 millioner år gamle, måske lidt yngre, og blev altså formentlig dannet, mens dinosaurerne stadig hoppede rundt og hyggede sig på Jorden.

Planeten selv er over 4 milliarder år gammel.

Det viser analyser fra den allersidste data, som rumsonden Cassini sendte hjem til Jorden, inden den begik ‘selvmord’ og fløj i døden 15. september 2017 - ciao!

Professor John Leif Jørgensen fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space fortalte i ugens løb til Videnskab.dk, at han var imponeret over forskningen.

»Det er dælemsprøjteme et svært puslespil, og det er rigtig flot, at det er lykkedes for dem i så store detaljer,« sagde han.

Det er altså ikke så ringe endda, kunne man tilføje (og ja, du har helt ret, man kunne også lade være.)

Overhalet: Primater udvikler sig hurtigere end mennesker

Vores evolution går cirka en tredjedel langsommere end hos de andre primater.

Ja, du læste rigtigt: I et nyt studie har danske forskere fundet frem til, at mennesket har langt færre DNA-mutationer, end vores nærmeste nulevende slægtninge: De store menneskeaber.

Det vil sige, at vores gener ikke varierer ligeså meget fra vores forældres, som de gør hos menneskeaberne, og det betyder, at vores evolution går langsommere.

»Et barn hos mennesker bliver ikke født med lige så mange mutationer, som et barn hos en chimpanse. Vores evolution går cirka en tredjedel langsommere end hos de andre primater,« fortalte Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk i ugens løb.

Nej, det er ikke din kat, der er forkert

Det hænder, at katte får skudt i skoen, at de er reserverede og stædige dyr, der ikke rigtigt gider at være i nærheden af dig, medmindre du har en lækker kattesnack med.

Men det er altså ikke helt rigtigt ifølge et nyt studie.

Det nye studie viser, at hvis du giver katte opmærksomhed, vil de rigtig gerne være sammen med dig.

»Ved at tilbyde en gnaven kat lidt kærlighed, kan du faktisk måske hjælpe den til at blive mere social,« fortalte den ledende forsker bag studiet, Kristyn R. Vitale, post.doc. i dyreadfærd ved Oregon State University, til Washington Post.

Ny hjerne-podcast, psykiatri-nyt og nyt om menneskets stamtræ

Det var de tre historier, som vi har håndplukket til dig, men hvis din nysgerrighed efter viden ikke er slukket, så se nærmere på disse historier:

• Ny Videnskab.dk-podcast går i kødet på hjernen: »Formidling af hjerneforskning kan hurtigt blive lidt læge-agtig - ‘Brainstorm’ er et forsøg på at lave en podcast om hjernen, der er lidt mere Rock’n’roll,« fortæller podcastredaktør på Videnskab.dk.
• Teater tager livtag med depressions-tabu: Hvordan er det at leve med en depression? Og hvad er en depression egentlig? Det er nogle af de spørgsmål, teaterstykket Menneskebyrden i Skuespilhuset tager op. Samtidig undersøger stykket danskernes syn på depression.
• En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene: Nyt studie viser, at hvis man har fået en psykiatrisk diagnose, er risikoen for at få andre diagnoser markant forøget. »Jeg tror, det afspejler, at de psykiatriske sygdomme ikke kommer i afgrænsede kasser,« siger professor i psykiatri til Videnskab.dk.
• Ny art skrives ind i menneskets stamtræ: De fleste har måske hørt om Homo neanderthalensis og Homo erectus, men nu kan endnu en art tilføjes til menneskets store stamtræ. Det drejer sig om arten Australopithecus sediba, der gik oprejst som mennesker, men svingede sig i træerne som aber - en kombination, der overrasker forskerne.
• Så du blodmånen i morges? Ellers kan du se den her: Blev du liggende under dynen, spejdede du forgæves op mod en overskydet himmel, eller er blodmånen helt gået din næse forbi, så har Videnskab.dk samlet et lille udvalg af dugfriske billeder af fænomenet.

God weekend!