Depression: Hvorfor tager de sig ikke bare sammen?
Hvordan er det at leve med en depression? Og hvad er en depression egentlig? Det er nogle af de spørgsmål, teaterstykket Menneskebyrden i Skuespilhuset tager op. Samtidig undersøger stykket danskernes syn på depression.
Menneskebyrden teater depression Skuespilhuset Det Kongelige Teater forskning Poul Videbech

I teaterstykket ’Menneskebyrden- møder vi tre rigtige mennesker, som har haft depression. (Foto: Søren Meisner)

I teaterstykket ’Menneskebyrden- møder vi tre rigtige mennesker, som har haft depression. (Foto: Søren Meisner)

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?:

»Der er meget, man selv kan gøre for at forhindre en depression.«

»Lines depression skyldes hendes grundindstilling til sig selv.«

»Hvis jeg var i Daniels situation, ville jeg bebrejde mig selv for ikke at tage nok ansvar for min familie.«

Teaterstykket er sat på pause. Lyset på scenen er slukket og i stedet tændt over publikum, hvor alle trækker en lille remote, som er monteret bag på alle sæder, til sig. Remoten har knapper nummereret fra 1-10, og alle har nu omkring 15 sekunder til at svare.

Videnskab.dk er taget til forpremiere på teaterstykket ‘Menneskebyrden’, som skildrer livet med depression og forsøger at give publikum et videnskabeligt svar på spørgsmålet: Hvad er en depression?

Vi har inviteret Kezia med. Hun har tidligere været syg med en belastningsreaktion, som endte med at minde om depression.

»Folk, som ikke har prøvet det, forstår ikke, hvordan det føles. Og de ved ikke, hvordan de skal forholde sig. Jeg sagde til min mand: ‘Hold om mig. Du skal holde om mig hele tiden’. Jeg havde ikke brug for medlidenhed. Jeg havde brug for at føle mig elsket og føle, at jeg var værdig,« siger hun.

Du kan læse mere om Menneskebyrden og købe billet på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Livet med depression

Teaterstykket havde premiere torsdag 17. januar i Skuespilhuset, som hører under Det Kongelige Teater.

Stykket er blandt andet støttet af Lundbeck Fonden, og er kommet i stand i et samarbejde mellem Københavns Universitet, vidensinstitutionen Enactlab og teater-institutionen Stages of Science, som forsøger at kombinere scenekunst og forskning.

»Den videnskabelige diskussion om depression handler meget om medicin og diagnosekultur. Med stykket her ville vi godt sætte fokus på, hvordan det er at leve med depression, og samtidig blive klogere på folks syn på depression,« fortæller postdoc på Institut for medier, erkendelse og formidling Kristian Martiny fra Københavns Universitet.

Han er desuden en del af Stages of Science og har været med til at planlægge det nye teaterstykke, som spiller fra 17. januar til 16. februar i år (2019).

Menneskebyrden teater depression Skuespilhuset Det Kongelige Teater forskning Poul Videbech

Daniel fik medicin, som gav flere bivirkninger, for eksempel tanker om døden. (Foto: Søren Meisner)

To skuespillere og tre personer med depression

På scenen er seks mennesker i alt: To skuespillere en musiker og Daniel, Randi og Line som alle tre har haft en eller flere depressioner.

De tre depressionsramte fortæller om og opfører sammen med skuespillerne deres oplevelser af at få og leve med en depression.

På den måde skildrer stykket:

  • Hvordan det opleves at få depression.
  • Hvordan det opleves  at få medicin.
  • Hvordan det opleves  at gå i terapi.
  • Og hvordan man bliver mødt på arbejdspladser, af familie og venner og i systemet, når man er syg med depression.

De tre skuespillere spiller forskellige roller omkring de tre deprimerede: Læge, psykiater, terapeut, ægtefælle, jobkonsulent.

Og de spiller også forskellige forskere, der hives ind i stykket som et led i Lines, Daniels og Randis jagt på et svar på spørgsmålet:

Hvad er en depression?

Professor med croissant

En af de forskere, som stykket er baseret på, er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet Poul Videbech, som også er overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Med en croissant i hånden bliver en skuespiller, som spiller Poul Videbech, hevet ind på scenen for at svare på Line, Daniel og Randis 20 spørgsmål til professoren.

Han var egentlig midt i en forelæsning om elektrochok, fortæller han på scenen, men har en kort pause, hvor han har tid til at spise croissant og svare på spørgsmål.

»De har været ude og interviewe mig flere gange, da de skulle planlægge stykket, og spørge, hvad jeg mente om det ene og det andet og det tredje i forhold til depression. Så har de åbenbart besluttet, at nogle af de ting, jeg har sagt, er interessante nok til at få med i stykket,« understreger den rigtige Poul Videbech i telefonen og tilføjer:

»Men det var grænseoverskridende at se en skuespiller spille mig!«

Han hilser projektet velkommen:

»Jeg synes, det er fremragende at lave det. Jeg synes, idéen er god, og der er stort behov for oplysning om sygdommen,« siger han.

Menneskebyrden teater depression Skuespilhuset Det Kongelige Teater forskning Poul Videbech

Randi følte sin depression, som om hun blev suget ned i et sort hul. (Foto: Søren Meisner)

Bebrejdelse og skyld

Et bærende tema i stykket handler om bebrejdelse og selvbebrejdelse. De spørgsmål, publikum skal svare på i løbet af stykket, kredser også i høj grad om bebrejdelse - for eksempel:

»Randi burde bruge mere tid på at forstå, hvad der udløser hendes depressioner.«

»Lines depression skyldes hendes grundindstilling til sig selv.«

Svarene fra publikum skal Kristian Martiny bruge i sin forskning, som skal skabe en større forståelse af, hvordan vi opfatter mennesker med depression og hvorfor.

Publikums svar kombineres med svar fra spørgeskemaundersøgelser, som uddeles før og efter stykket, interview med tilfældigt udvalgte blandt publikum samt interview med en række personer med depression.

Før teaterstykket har forskerne desuden udviklet en podcast-app i samarbejde med teaterinstruktør, Thomas Cornelius, som har instrueret stykket, og som også er en del af Stages of Science.

I podcasten følger man over syv afsnit to personer, Linnea og Troels, som har haft depression. I hvert enkelt afsnit er der nogle spørgsmål om lytterens syn på depression. De svar indgår også i forskningsprojektet.

Podcast app’en hedder ‘Den Sorte Hund’ og kan downloades gratis.

Nyd dog livet lidt

Ifølge Poul Videbech er selvbebrejdelser og skyld et meget centralt tema i depression.

Fordi det er gennemgående, når man har en depression, at man bebrejder sig selv alt muligt. Ikke mindst, at man ikke kan holde op med at være deprimeret.

Men også fordi depression er så svært for omgivelserne at forstå. Man kan jo ikke se, at personen fejler noget. Så hvorfor prøver de ikke bare at nyde livet lidt i stedet for at ligge i sengen og græde?

»Ved depression kan andre ikke se, at der er noget galt. Mange folk tænker jo: ’Personen er jo ikke handicappet, så hvorfor kan de ikke bare stå op?’ Men når jeg har interviewet folk med depression, så fortæller de, at deres oplevelse er, at de faktisk rent fysisk ikke kan,« siger Kristian Martiny.

Kezia kan godt genkende det med ikke at kunne:

»Jeg følte, at kraften forsvandt fra min krop. Jeg trak mig væk fra alt. Alt var gråt og trist. Der var ingen glæde. Jeg følte ikke, jeg var værdig. Jeg følte ingen livskraft. Farverne forsvandt,« fortæller hun.

Hvad siger Poul Videbech til det? Hvorfor kan de ikke?

»Det er et rigtigt godt spørgsmål. De fleste har prøvet at være kede af det, men depression er noget helt andet. Ved depression er følelserne væk. Man har ingen beslutningskraft, man er ikke ked af det, man føler ingenting,« siger Poul Videbech, som aldrig selv har haft en depression, men som har haft det tæt inde på livet i den nærmeste familie og har mødt hundredvis af svært deprimerede patienter i sit arbejde som psykiater.

Menneskebyrden teater depression Skuespilhuset Det Kongelige Teater forskning Poul Videbech

Stykket afsluttes med citater fra mennesker, som har prøvet at have en depression. For eksempel dette: »Depression føles, som om kroppen forsøger at leve, mens sindet forsøger at dø.« (Foto: Søren Meisner)

Ingen følelse af belønning

Poul Videbech fortæller, at skanningsundersøgelser viser, at bestemte områder i hjernen ikke kan samarbejde, når man har en depression.

For eksempel er områder i pandelapperne, som man skal bruge til at planlægge, tage beslutninger og føre dem ud i livet, optaget af andre ting i tæt forbindelse med dybere strukturer i hjernen.

»Det betyder blandt andet, at hjernens belønningssystem ikke fungerer, som det skal, og det mærkes netop som en manglende evne til at føle glæde eller betydning ved det, der plejede at optage én,« siger han.

Hippocampus, som man skal bruge til at regulere stresshormonerne, og som også har betydning for hukommelsen, bliver gradvis beskadiget, hvis man ikke får behandling. Det holder depressionen ved lige gennem lang tid.

Forskerne er altså blevet bedre til at måle depressionen i hjernen, men har stadig ikke et entydigt svar på, hvor den kommer fra.

Efter stykket sidder man tilbage med en fornemmelse af, at have en bedre forståelse af, hvordan man har det, når man er deprimeret. Samtidig med at man ikke er blevet meget klogere på, hvad depression egentlig er, og hvorfor man får det.

Måske fordi ingen faktisk helt ved det. Ikke engang Poul Videbech.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.