Det er lørdag aften, og du har downloadet en ny app til levering af mad. Du har kigget menuerne igennem, valgt et par mexicanske retter, afgivet din bestilling og følger nu leveringen.
Men din mad kommer aldrig, og det havde du heller aldrig forventet, at den ville gøre.
Det lyder absurd, hvis du aldrig har prøvet det, men denne virale trend er mere populær, end man måske skulle tro.
Alene én app, 'FoodNeverComes', hævder indtil videre at have stillet næsten en million 'cravings'.
Men hvorfor bruger folk tid på apps eller hjemmesider, der er skabt til aldrig at levere noget? I sidste ende handler det om at få et dopaminkick.
Det lyder som uskyldig underholdning, hvor brugerne kan 'købe' mad, tøj eller andre produkter uden omkostninger i den virkelige verden, eftersom de fleste af disse apps er gratis at bruge.
Men selv når en app eller hjemmeside ikke koster dig noget, er der ulemper, du bør være opmærksom på. Blandt andet at dine valg kan hjælpe annoncørerne med at målrette reklamer mod dig i den virkelige verden.
Fra Sydkorea til resten af verden
FoodNeverComes er et eksempel på en gratis, reklamefinansieret app og hjemmeside, der efterligner en online-tjeneste til levering af mad.
Men der findes også andre typer. For eksempel er den gratis, reklamefinansierede 'Dopamine Shop' en falsk netbutik. Her kan kunderne se på varer – alt fra en sten, som man kan have som 'kæledyr', til 99 cent til en måne til 99 millioner dollar – og derefter fylde deres indkøbskurve.
Men du skal ikke indtaste betalingsoplysninger, og handlen bliver heller aldrig gennemført. Intet bliver nogensinde sendt.
Der findes endda gratis 'rygeapps' som No Smoke Zone, også kendt som Virtual Smoke, der beskriver sig selv sådan her:
»Virtual Smoke er en realistisk cigaretsimulationsapp, der giver dig mulighed for at nyde synet, følelsen og afslapningen ved at ryge – uden nikotin eller skadelige virkninger. Perfekt til dem, der forsøger at holde op, reducere stress eller bare have det sjovt med en virtuel cigaret.«
Disse nye platforme kaldes 'dopaminapps' eller 'dopaminsites'.
Selvom Dopamine Shop begyndte i Sydkorea, er appen interessant nok ejet og udviklet af Fenwick Holdings LLC, et lille uafhængigt studie i USA. Det tyder på, at denne nye genre af apps og hjemmesider kan være ved at sprede sig globalt.
Hvorfor føles det så godt?
Dopamin er både en kraftig neurotransmitter og neuromodulator, hvilket betyder, at det overfører kemiske signaler og sætter gang i forandringer i hjernen.
Dopamin spiller flere vigtige roller, blandt andet ved at motivere os til at forfølge mål og hjælpe hjernen med at lære, hvilke handlinger der fører til gavnlige resultater.
På disse nye dopaminplatforme oplever brugerne:
- Forventning (»Jeg finder måske noget godt«)
- Udvælgelse (»Jeg bestemmer selv, hvad jeg vælger«)
- En følelse af bekræftelse (»Min bestilling er i hus!«)
Det eneste element i processen, der mangler sammenlignet med en rigtig app eller hjemmeside, er forbruget (»Jeg har modtaget det«).
Allerede før disse nyeste apps fandtes, havde mange opdaget, at de kunne få et lignende kick af shoppingterapi ved at oprette ønskelister eller fylde deres indkøbskurv og derefter tømme den igen uden at købe noget.
Man kan simulere den samme følelse ved at oprette Pinterest-tavler med sit drømmehjem uden at bygge noget som helst. Eller man kan forestille sig sin drømmeferie ved hjælp af forskellige gratis eller betalte apps og hjemmesider til rejseplanlægning.
Potentiale som 'gateway-adfærd'
Kan det have nogen ulemper at lade, som om man bestiller mad, shopper eller »har det sjovt med en virtuel cigaret«?
Disse dopaminapps og -hjemmesider er forholdsvis nye, så vi har endnu ikke specifik forskning i, hvor meget de eventuelt kan fungere som 'gateway-adfærd'. Gateway-adfærd er adfærd, der kan bane vejen for anden adfærd.
Det er imidlertid et område, der tidligere er blevet grundigt undersøgt på andre områder, blandt andet gambling og gaming.
Her peger tidligere forskning på området på mulige problemer – især fordi disse dopaminapps indeholder en vis grad af gamification, hvilket vil sige, at appsne bruger elementer fra spil.
For eksempel fulgte et studie fra 2014 409 personer, der spillede sociale casinospil, men som aldrig havde spillet online om rigtige penge. Seks måneder senere var omkring 26 procent gået over til rigtig online-gambling.
Et studie fra 2016 af 521 brugere af sociale casinospil viste, at 19 procent oplyste, at de var begyndt at gamble om rigtige penge som en direkte følge af deres brug af sociale casinospil.
Og et studie fra 2018 med 1.178 tyske teenagere i alderen 11 til 19 år viste, at deltagelse i simuleret gambling kunne forudsige efterfølgende gambling om rigtige penge et år senere.
Dine 'cookies' fodrer appsene med gratis information
Vi bør huske på, at intet er helt gratis.
Selvom disse apps og hjemmesider måske er sjove og gratis at bruge, kan dine fiktive valg stadig være utroligt værdifulde for annoncører og marketingfolk.
Gratis apps er ofte afhængige af reklamer for at kunne tilbyde deres indhold gratis. Apps eller hjemmesider, der bruger Google AdSense til at vise reklamer, anvender cookies, som er små tekstfiler, der gemmes i din browser for at registrere dine vaner, når du færdes på nettet.
Tredjepartsannoncører, herunder Google, kan derefter bruge din historik til at vise dig mere målrettede reklamer. (Hvis du læser det med småt, oplyser siderne, hvordan du kan fravælge personaliserede reklamer).
Når du ‘køber’ den fiktive jakke eller bestiller en levering af fiktive tacos, skal du derfor ikke blive overrasket, hvis du efterfølgende begynder at se flere reklamer for den ægte vare.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
