Før i tiden kogte nordmændene suppe på gråspurven, og herhjemme i Danmark spiste vi dem stegte.
Nu skal den lille gråbrune fugl, som længe har levet tæt sammen med mennesker, have ekstra opmærksomhed, mener BirdLife Norge, som har udnævnt den til årets fugl.
Her er 10 fakta, der viser, at der er mere ved gråspurven, end du måske vidste.
1. Har levet sammen med mennesker i tusindvis af år
De fleste vilde dyr undgår mennesker, men sådan er det ikke med gråspurven.
»Det er naturligt for gråspurve at leve sammen med mennesker. Det har de gjort næsten lige så længe, som vi har dyrket jorden,« fortæller Henrik Jensen, der forsker i gråspurve.
Han er professor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, i Trondheim.
Det er mere end 10.000 år siden, at mennesker i Mellemøsten begyndte at dyrke jorden. Det gav mad til både mennesker og gråspurve. Siden da har fuglene tilpasset sig et liv sammen med os.
»En stor del af gråspurvenes føde består af rester fra den mad, vi dyrker og fremstiller, især kornbaserede produkter,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
Han er professor ved Institut for Biovidenskab på Universitetet i Oslo og har skrevet en bog om gråspurven.
De spiser frø i vores haver og korn på marker og i lader. De små fugle går heller ikke af vejen for at spise krummer, der falder ned fra cafébordene.
»Man ser ikke mange gråspurve i skoven eller andre steder i vildmarken. Den foretrækker at leve i nærheden af os,« siger Glenn-Peter Sætre.
2. Gråspurven findes over hele kloden
De fleste dyr og fugle specialiserer sig i et bestemt miljø eller klima. Det gør gråspurven ikke.
»Gråspurven er den vilde fugleart i verden med den største geografiske udbredelse. Den findes på alle kontinenter undtagen Antarktis,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
Gråspurven er bevidst indført af mennesker til store dele af kloden. For 175 år siden fandtes der for eksempel ingen gråspurve i Nordamerika.
Dengang havde man i New York problemer med larver, der spiste bladene på træerne i parkerne. For at løse problemet med at kontrollere insektplager i parkerne 'importerede' man gråspurve fra England.
Men man havde ikke undersøgt grundigt nok, hvad gråspurven egentlig spiser. Det er kun ungerne, der spiser insekter, og det gør de kun i de første to uger efter, at de er klækket.
Men da var det for sent. Gråspurvene trivedes og spredte sig lynhurtigt.
Det blev begyndelsen på spurvekrigen. Mange ønskede at udrydde gråspurvene. De mente, at fuglene var aggressive og beskidte, at de var skadelige for økosystemet, og at de fortrængte lokale fugle.
Andre ville beskytte gråspurvene. De påpegede, at fuglene ikke selv havde bedt om at komme til landet og derfor burde have lov til at leve i fred.
Gråspurvene vandt krigen. I dag findes de over hele USA.
3. Gråspurven kan bo næsten overalt
Gråspurve bygger rede tæt på mennesker, gerne oppe under taget på huse og stalde. De kan også bo i træer og buske.
De små fugle er gode til at tilpasse sig. Deres beskedne reder af tørt græs og fjer er også blevet fundet på trafiklys og skilte.
Der er endda fundet reder og gråspurve i miner mange hundrede meter under jorden, og fuglene er blevet observeret på 80. etage i Empire State Building i New York.
Gråspurve flyver ind og ud af fabrikker og indkøbscentre. Nogle slår sig ligefrem ned der.
»Nogle steder har lokale gråspurve lært at åbne elektroniske døre ind til indkøbscentre ved at flyve rundt foran sensoren,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
4. Norge har et helt unikt forskningsprojekt om gråspurve
Det er ikke så let at forske i vilde dyr og fugle. For hvordan kan forskerne være sikre på, at de dyr, de fanger og undersøger, er repræsentative for hele arten?
Når det gælder gråspurven, har forskerne på NTNU godt styr på det. De har studeret alle gråspurvene på 18 øer ud for Nordlands kyst, som er et kystområde i det nordlige Norge, der strækker sig langs Norskehavet og rummer tusindvis af øer og skær.
»Vi har været i gang i mere end 30 år. Fordi gråspurven ikke er en trækfugl, har vi fulgt mere end 38.000 fugle, fra de blev klækket, til de døde,« siger Henrik Jensen.
Målet er at lære om fuglenes genetik og økologi, hvad der sker, når en arts levesteder bliver opdelt og mindre, og hvordan fuglene er påvirket af klima og miljø. Det giver viden om, hvordan nedarvningen af forskellige egenskaber påvirker evnen til at tilpasse sig miljøforandringer.
Hver sommer rejser Henrik Jensen ud til øerne. Hans datter Våga har været med, siden hun var seks år.
»Det er dejligt at kunne være med til noget så spændende,« siger Våga, der i dag er 13 år.
Hun har lært at fange spurve, tage blodprøver og sætte ringe på deres ben.
»Vi finder ud af, hvem der er i live, hvem der er døde, og hvilke fugle der er fløjet til en anden ø,« siger Henrik Jensen.
Forskningen har også vist, hvor afhængige gråspurvene er af mennesker.
»På nogle af øerne er gårdene blevet nedlagt, og folk er flyttet væk. Så forsvandt de gråspurve, der levede der, også,« forklarer Henrik Jensen.
5. Gråspurven er notorisk utro
Gråspurve lever i par, der deles om arbejdet med ungerne.
Men hunnerne er utro. Studier har vist, at omkring 10 procent af ungerne har en anden far.
Forskerne ved ikke helt, hvorfor hunnerne vælger flere fædre til deres unger. Det kan være for at få så mange befrugtede æg som muligt. Eller måske fordi de vil have hanner med gode gener, der gør ungerne stærke.
Hannerne holder godt øje med deres partnere for at forhindre utroskab. Hvis de har mistanke om, at ungerne ikke er deres egne, giver de dem mindre omsorg og mad.
6. Gråspurven kan godt lide at bade
Gråspurvene kan godt lide at tage bad, men det skal være i sand.
»De lægger sig på maven i sandet og basker med vingerne. Så sætter sand- og støvpartikler sig fast i de fedtstoffer, som fjerene er smurt ind i,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
Efter badet plejer fuglene fjerdragten. De bruger næbbet til at fjerne støv, snavs og små parasitter som fjerlus og andre snyltere.
»Støvet hjælper ganske enkelt med at holde fjerdragten ren og pæn og fri for parasitter,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
7. Gråspurven er klog
Når man er en fugl, der spiser menneskemad, må man lære menneskenes metoder.
»I nogle lande, hvor folk bruger mælkeflasker med låg af metalfolie, har spurvene lært at hakke hul i folien for at nå ind til mælken,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
De har også lært farvekoderne.
»Forskellige slags mælk har forskellige farver på lågene, og spurvene foretrækker fløde og sødmælk frem for skummetmælk og letmælk.«
8. I Norge spiste man spurve
Småfugle blev fanget og spist i Norge, senest under Anden Verdenskrig, hvor der var mangel på mad.
Det var oftest drosler, men spurve endte også i gryden. Dengang blev de kaldt kramsfugle.
I Christopher Hammers 'Norsk Kogebog' fra 1793 kan man finde opskrifter på fyldte spurve og spurvesuppe.
Man plukker fuglene og fylder dem med fars af andre fugle. Snør kødet, og steg det gerne på en grill eller et spid.
Derefter koger man en god fond på fugleskrogene. Suppen krydres efter smag, men Christopher Hammer anbefaler, at man tilsætter noget sødt og surt. Til sidst pynter man med æbler.
9. De fleste gråspurve dør unge
»Den ældste gråspurv, vi har fulgt, blev 11 år gammel,« siger Henrik Jensen.
Men det er bestemt ikke normalt.
Gråspurvene får unger to eller tre gange om året. Som regel klækkes fem æg hver gang.
Af de fem spurveunger er det normalt kun én, der overlever den første vinter.
»Ungerne bliver taget af spurvehøge eller katte. Desuden er efteråret og vinteren hårde for dem, når det bliver koldt, og der er mindre mad,« fortæller Jensen.
Ungerne klarer sig bedre, hvis de får mad af mennesker, og hvis de holder til i stalde, hvor der er mad og varme.
Henrik Jensens forskning viser, at der er stor forskel på, hvor mange unger den enkelte gråspurv får, som overlever og når voksenalderen. Omkring halvdelen af de voksne gråspurve får i løbet af deres liv slet ingen unger, der når at blive voksne.
I den anden ende af skalaen findes der gråspurve, som får helt op mod 20 unger, der overlever til voksenalderen.
10. Gråspurven er i stærk tilbagegang
Siden år 2000 er der blevet langt færre gråspurve, ifølge BirdLife.no. Det sker over hele Europa, også i Norge.
Årsagerne kan være færre insekter, færre gårde med husdyr og mindre korn på markerne om vinteren.
I 2015 blev det anslået, at der kunne være op mod en halv million gråspurve i Norge. Nu kan der være 30 til 50 procent færre, ifølge Artsdatabanken.
I Danmark er gråspurven også gået stærkt tilbage. Bestanden blev halveret i 1970'erne, og fra 2016 er det gået meget ned ad bakke for den lille fugl i Danmark, fremgår det af punkttællinger udført af Dansk Ornitologisk Forening.
Henrik Jensen har forsket i gråspurve i 30 år.
»Jeg bliver aldrig træt af gråspurven. Vi finder ud af så meget vigtigt og interessant,« siger Henrik Jensen.
»Desuden er forskningen på øerne langs Nordlands kyst et rigtig godt modelsystem for mange andre arter, der er truede.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
