Overblik: Blåtand på ego-trip, plantedød på Månen og frø på frierfødder
Bliv klogere! Tag Videnskab.dk's ugentlige nyhedsoverblik med dig på weekend.

Overblik kommer som sædvanligt vidt omkring - fra danske vikingekonger, til kinesiske månehaver og supersjældne bolivianske vandfrøer. (Fotos: Wikimedia Commons / Bildarchiv Austria, Chongqing University & Shutterstock)

Overblik kommer som sædvanligt vidt omkring - fra danske vikingekonger, til kinesiske månehaver og supersjældne bolivianske vandfrøer. (Fotos: Wikimedia Commons / Bildarchiv Austria, Chongqing University & Shutterstock)

Årets første sne er faldet, og det betyder måske, at det meste af din weekend skal bruges med at sumpe hjemme i varmestuen.

Weekendsumpen kan du jo passende supplere med dit ugentlige skud videnskabsvitaminer.

Vi kommer blandt andet omkring Blåtand som PR-mand, planter på Månen og en dating-profil til en frø.

Overblikket fås som altid i podcast-format ved at klikke i afspilleren i toppen af artiklen og her på skrift.

Lad os kaste os ud i det.

Blåtand som PR-mand

Harald Blåtand var en magtfuld vikingekonge med sans for entreprenørskab og store byggeprojekter.

Det kom især til udtryk i Ringborgene; minimum 5 borge på størrelser med moderne sportsstadier placeret rundt omkring i landet - alt i alt en kraftig markering af kongemagten.

Det er stadig usikkert, hvad borgenes funktion var, men i ugens løb har arkæolog Jens Ulriksen, som er forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark, givet et godt bud, der handler om, hvad vi på moderne dansk kalder PR:

»Mit bud er, at de her borge og øvrige bygningsværker allesammen indgik i en plan for, hvordan Blåtand skulle markere sig som ny, kristen konge. Han ville vise, at han var til stede i hele landet, uanset om han var der rent fysisk. Jeg tror, at de var symboler for ham selv,« sagde Jens Ulriksen til Videnskab.dk.

Op- og nedtur i kinesisk månehave

Vi tager en sviptur fra den danske vikingetid og helt op til bagsiden af Månen.

Det gik nok ikke manges næser forbi, da Kina lige efter nytår landede en rumsonde på Månens bagside.

I løbet af ugen kunne kineserne så yderligere fortælle, at de havde fået raps, kartofler og bomuldsplanter til at spire deroppe i nogle særlige beholdere, hvilket er et stort skridt mod etableringen af en månebase.

Men ak ja, succeshistorien varede kun en dag. For blot et døgn efter, at planterne var begyndt at spire, kunne den slukørede kinesiske rummission meddele, at planterne var døde.

Romeo fandt sin Julie - i et frø-spin-off

Romeo og Julie, verdenslitteraturens største kærlighedshistorie, har nu fået sig en slags spin-off-serie med frøer - på en måde.  

Her ses den sjældne frø, Romeo, som ikke længere er single. (Video: CGTN/ YouTube)

I ti år har en sjælden vandfrø kaldet Romeo levet et ensomt liv i forskeres hænder uden en mage.

Forskerne frygtede, at den sjældne frø-art, Sehuencas, var noget nær uddød, og det fik dem til at oprette en dating-profil til Romeo på Valentinsdag sidste år.

Og nu er det lykkedes forskerne at finde hele fem Sehuencas-frøer – heriblandt en mage til den ensomme Romeo.

Missionen lykkedes takket være dating-brugere, der havde doneret det, der svarer til 160.000 kroner, som gjorde det muligt at samle et hold forskere, der kunne lede efter frøen i Bolivias skove.

Blodmåne, joint-forskning og tøj af gamle aviser

Har du appetit på lidt ekstra videnskabs-guf, så se nærmere på disse godter:

God weekend!

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.