Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene
Nyt studie viser, at hvis man har fået en psykiatrisk diagnose, er risikoen for at få andre diagnoser markant forøget. »Jeg tror, det afspejler, at de psykiatriske sygdomme ikke kommer i afgrænsede kasser,« siger professor i psykiatri.
Psykiatrisk diagnose risiko for at få andre psykiske sygdomme

Freja Heitmann Christensen på 31 år fik diagnosen depression, da hun var 18 år, men endte med at få en helt anden diagnose end depression. (Foto: Freja Heitmann Christensen)

Freja Heitmann Christensen på 31 år fik diagnosen depression, da hun var 18 år, men endte med at få en helt anden diagnose end depression. (Foto: Freja Heitmann Christensen)

Et stort registerstudie af hele Danmarks befolkning viser forbløffende stor sammenhæng mellem psykiske sygdomme.

Har man fået en psykiatrisk diagnose, for eksempel angst, er risikoen for at få andre psykiatriske diagnoser, for eksempel depression eller skizofreni markant forhøjet.

Det gælder for alle diagnoser, at de sjældent kommer alene, og det gælder ikke blot lige efter, man fik sin første diagnose.

Selv 15 år efter, man første gang blev diagnosticeret med en psykisk sygdom, er risikoen stadig øget.

»Jeg tror det afspejler, at de psykiatriske sygdomme ikke kommer i afgrænsede kasser. Vores diagnostiske forståelse af de her sygdomme er relativt primitiv, og muligvis er der nogle fælles bagvedliggende årsager, som vi bare ikke har opdaget endnu,« siger overlæge og professor på Københavns Universitets Institut for Klinisk Medicin, Poul Videbech.

Han har ikke selv været med til at lave det nye studie, som netop er udkommet i det Videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry, men han har læst det for Videnskab.dk og er imponeret over det gigantiske datamateriale.

»Jeg har nok altid været følsom«

Tallene i studiet viser blandt andet, at ud af de i alt knapt 6 millioner mennesker, som indgår i studiet, fik 227.518 en depressionsdiagnose mellem år 1969 (hvor det psykiatriske centralregister blev oprettet) og 2016.

Freja Heitmann Christensen på 31 år er en af de 227,518. Hun fik diagnosen depression, da hun var 18 år.

»Jeg har nok altid været følsom. Helt fra da jeg startede i skole, har jeg altid følt, at jeg mærkede ting meget stærkt og sansede meget. Når jeg skulle noget, som jeg ikke var vant til, føltes det meget voldsomt. Når jeg ikke kunne rumme det mere, fik jeg det fysisk dårligt og kastede op. Det blev ligesom hverdagen derhjemme, at hvis vi skulle noget nyt, så var det sådan jeg reagerede,« fortæller hun.

Da hun blev teenager, blev det værre.

»De her følelser begyndte at dominere mit liv. Det fik en mere dyster karakter. Det var svært at bremse. Jeg fik svært ved at danne relationer, svært ved at passe min skole og være sammen med andre,« siger hun.

Derfor opsøgte hun en psykiater, da hun var 18 år. Efter hvad hun husker, som en 10 minutters samtale med ham, gik hun derfra med en recept på antidepressiv medicin.

»Men jeg synes ikke det hjalp. I løbet af de næste fem år fik jeg det bare dårligere og dårligere. Jeg blev indlagt flere gange på psykiatrisk skadestue,« fortæller hun.

Atlas over psykiske sygdomme

Vi forlader Freja Heitmann Christensens historie et øjeblik og vender tilbage til den gigantiske mængde data, forskerne har gennemgået, og som hendes sygdomshistorie også er en lille brik i.

Freja endte nemlig med at få en helt anden diagnose end depression.

Det er postdoc Oleguer Plana-Ripoll fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for studiet, som han har lavet sammen med den anerkendte forsker inden for psykiatri, John McGrath, som er Niels Bohr professor på Aarhus Universitet.

»Med det her studie har vi forsøgt at lave en slags atlas over de psykiske sygdomme. Vi ville godt se, hvordan de forskellige diagnoser er linket til hinanden. Og det viser sig, at der er meget stor sammenhæng i meget lang tid. Særligt i starten, men også i resten af observationsperioden på 15 år, efter man får sin første psykiatriske diagnose, er risikoen for andre diagnoser forøget,« siger han til Videnskab.dk.

Særligt stor risiko det første halve år

I studiet indgår registerdata fra alle danskfødte danskere fra år 1969-2016. Data viser, hvem der har fået forskellige psykiatriske diagnoser, hvornår de fik dem, og hvor gamle de var.

Forskerne har grupperet de psykiatriske lidelser i 10 kategorier.

10 kategorier af psykiatriske diagnoser
  1. Organiske psykiatriske sygdomme - for eksempel alzheimer og demens
  2. Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme
  3. Skizofrenidiagnoser
  4. Affektive sindslidelser - for eksempel depression og bipolar sygdom
  5. Neurotiske sindslidelser - angst, OCD
  6. Spiseforstyrrelser
  7. Personlighedsforstyrrelser - for eksempel borderline
  8. Intellektuelle handicap - lav intelligens
  9. Udviklingsforstyrrelser - for eksempel autisme
  10. Adfærdsforstyrrelser - for eksempel ADHD

Herefter har de undersøgt overlappet mellem de forskellige diagnoser. Ud fra det kan de se, at særligt i løbet af det første halve år, efter folk har fået deres første diagnose, er der stor risiko for at få en anden diagnose.

»Det kan måske skyldes, at man har stillet en forkert diagnose til at starte med. Men fejldiagnosticering kan ikke forklare, at risikoen bliver ved med at være forøget i 15 år,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

Ifølge forskerne kan der være flere årsager til det store overlap:

  • Fejldiagnosticering.
  • En grundlæggende kerne, som går igen i de psykiatriske sygdomme.
  • At sygdommene udvikler sig og bliver til noget andet.
  • At man simpelthen bare får flere sygdomme, fordi man måske er mere sårbar.

Angst går igen

Studiet viser blandt andet, at de kvinder, som fik en depressionsdiagnose, inden de var 20 år, havde 38 procent sandsynlighed for at få en angstdiagnose i løbet af de næste 5 år. For mænd med depression var sandsynligheden 30 procent.

I forbindelse med Freja Heitmann Christensens indlæggelser blev der også talt om angst. Hun blev tilbudt at blive behandlet i Psykiatrisk Center Københavns OCD-team. OCD er en angstlidelse med tvangstanker og i nogle tilfælde også tvangshandlinger.

Det sagde hun nej til, og kom i stedet i et gruppeforløb for unge med angst.

»Angst er nærmest et grundvilkår for alle psykiatriske lidelser. Særligt depression og angst følges tæt ad. Vi ved godt, at når vi behandler patienter for depression, så lider mange af dem også af angst, og det er meget sjældent, at du vil møde en patient med skizofreni, som ikke også vil opfylde kriterierne for en angstlidelse,« forklarer psykolog på Psykiatrisk Center Sankt Hans Rasmus Revsbech til Videnskab.dk.

Han har skrevet ph.d. om diagnosticering af skizofreni. I afhandlingen fandt han ud af, at mange med skizofreni starter med at få diagnosen depression. Fordi deres meget komplekse symptomer overses de interview, som danner grundlag for diagnosen.

»Du kan kalde angst for psykens feber. Ligesom feber ved fysisk sygdomme, går angst igen i stort set alle psykiske sygdomme,« siger han.

»Jeg havde helt sikkert noget angst. Jeg havde mange katastrofetanker og nærmest paranoide tanker, hvor jeg blev i tvivl om, om det, jeg oplevede, faktisk skete eller ej. Eller om den virkelighed, jeg var i, i virkeligheden var en drøm. Det var ekstremt angstprovokerende,« fortæller hun.

Svært at stille den rigtige diagnose

Var angst så den rigtige diagnose?

Freja Heitmann Christensen fik det ikke bedre, og hun endte med at måtte sygemelde sig fra sit arbejde.

Kommunen henviste hende til et aktivitetstilbud og sammen med sin kontaktperson opsøgte hun distriktspsykiatrien på Nørrebro.

»Jeg husker det som nogle meget svære år de fem år. På den ene side kunne jeg mærke, at der var noget galt, på den anden side vidste jeg ikke, hvad der var galt,« fortæller hun.

Ifølge Poul Videbech og Rasmus Revsbech kan en del af forklaringen på de udbredte overlap mellem diagnoser være, at det er svært at stille den rigtige diagnose inden for psykiatrien.

»Når vi skal stille en diagnose, bygger det på et interview, hvor man taler med patienten og ud fra, hvad han eller hun svarer, stiller man en diagnose. Men hvis patienten ikke fortæller det hele, kan det være svært at stille den rigtige diagnose,« siger Poul Videbech.

»Man bliver i tvivl: Sker det her, eller sker det ikke?«

Psykiaterens interview med Freja Heitmann Christensens, da hun var 18 år, viste, at hun opfyldte kriterierne for diagnosen depression.

Hun svarede på det, hun blev spurgt om, og var ikke selv klar over, hvad der ellers kunne have været spurgt om, og hvad hun ellers burde fortælle.

Et grundigere interview kunne måske have afsløret, at Freja nogle gange oplevede, at der kom hænder ind gennem vinduer og døre, når hun åbnede dem.

»De rakte ud efter mig for at tage fat i mig og trække mig med. Jeg vidste godt, at de ikke var der, men det var bare så dominerende og livagtigt. Man bliver i tvivl om: Sker det her, eller sker det ikke,« fortæller hun.

Psykiatrisk diagnose risiko for at få andre psykiske sygdomme

Psykiaterens interview med Freja Heitmann Christensens, da hun var 18 år, viste, at hun opfyldte kriterierne for diagnosen depression. Et grundigere interview kunne måske have afsløret, at Freja nogle gange oplevede, at der kom hænder ind gennem vinduer og døre, når hun åbnede dem. (Foto: Freja Heitmann Christensen)

Diagnose nummer f21

Hvis Freja havde fortalt om det til psykiateren dengang, havde diagnosen sandsynligvis været en helt anden, selv om hun også opfyldte kriterierne for depression.

Diagnosesystemet er nemlig indrettet sådan, at hver diagnose har et nummer, og den diagnose med det laveste nummer, trumfer så at sige dem med højere nummer:

  • Angstdiagnoser har for eksempel nummer f40.
  • Depressionsdiagnoser har nummer f30.
  • Skizofrenidiagnose har nummer f20.

»Står du med en patient, som opfylder kriterierne for angst, som altså er f40, men også kriterierne for skizofreni, som har nummeret f20, så vil man give diagnosen skizofreni,« fortæller Rasmus Revsbech.

Grundig udredning førte til ny diagnose

I distriktspsykiatrien blev Freja Heitmann Christensen udredt grundigt, og hun fik en ny diagnose:

Skizotypisk sindslidelse, som er en diagnose under skizofrenispektreret med diagnosenummer f21.

»På den ene side følte jeg en lettelse over at forstå, hvad der var galt, samtidig var jeg også lamslået,« fortæller Freja Heitmann Christensen.

Hun fandt ud af, at hendes oplevelser med hænderne, der rakte ud, har et navn. Det kaldes mikropsykoser og er udbredt blandt folk med skizotypisk sindslidelse.

Diagnoser som øjebliksbilleder

Freja startede ny behandling med antipsykotisk medicin og terapi gennem OPUS, som er et særligt tilbud til unge med en diagnose inden for skizofreni.

»Det er utrolig vigtigt, når vi diagnosticerer folk, at vi gør det grundigt nok, men det er der bare sjældent tid til, som psykiatrien kører i dag. Det kræver faktisk, at man ser personen over noget tid i forskellige kontekster. Måden det kører på i dag, gør at vi sidder med øjebliksbilleder i stedet for billedet af det hele menneske,« siger Rasmus Revsbech.

Øjebliksbilledet af Freja, da hun var 18 år, var, at hun var depressiv. Fire år efter var øjebliksbilledet nærmere angst. Men grundstenen til det hele, den skizotypiske sindslidelse, blev først afdækket efter fem år.

Det nye studie viser, at hvis man får en depressionsdiagnose, er der lige over fem procent risiko for at få en skizofrenidiagnose - for eksempel skizotypisk sindslidelse - inden for de næste fem år. Risikoen stiger, som tiden går frem mod de 15 år, forskerne har fulgt op.

»Der er en ret tæt kobling mellem de affektive sindslidelser (depression, bipolar sygdom red.) og skizofreni, og vi ser oftere, at man går fra en depressionsdiagnose til skizofreni end omvendt, siger Oleguer Plana-Ripoll.

Det kan der ifølge Rasmus Revsbech være en god forklaring på:

»Ofte vil man være tilbageholdende med at give diagnosen skizofreni. Man håber, at det er noget mildere og vil ofte afprøve en lettere diagnose først, også fordi der ligger så meget stigmatisering i skizofrenidiagnosen,« siger han.

Flere diagnoser, samme grundsten?

Det nye studie kan ikke sige noget om, hvorfor overlappet mellem diagnoser er så stort, men ifølge Oleguer Plana-Ripoll kan det bidrage til en diskussion af det psykiatriske diagnosesystem.

»Måske er vores klassificering af sygdommene ikke god nok. Måske kan to sygdomme have samme grundsten eller grundkarakter, men vi kalder dem noget forskelligt. Der er meget, der tyder på, at angstlidelser og depressionslidelser har en fælles kerne,« siger han.

Både Poul Videbech og Rasmus Revsbech peger på, at diagnosticering i psykiatrien er centreret omkring nogle kunstige inddelinger af meget komplekse forstyrrelser, som svært kan puttes i kasser.

»Formålet med diagnoser er i virkeligheden at hjælpe os som fagpersoner til at kommunikere om en persons vanskeligheder. Diagnosesystemet forsøger at kapsle tingene ind. Men så længe der er så stor diversitet mellem mennesker, vil det være svært at lave et endegyldigt diagnosesystem og undgå overlap,« siger Rasmus Revsbech.

Psykiatrisk diagnose risiko for at få andre psykiske sygdomme

Freja er i dag 31 år og arbejder 15 timer om ugen i et flexjob som recoverymentor og projektleder for OPUS-panelet i Region Hovedstadens Psykiatri. OPUS-panelet består af en gruppe unge, der har gået i OPUS, som holder oplæg om deres erfaringer. (Foto: Freja Heitmann Christensen)

Ny måde at forstå psykiske sygdomme på

Diskussionen om diagnosesystemet er allerede i fuld gang.

Faktisk i sådan en grad, at verdens største forskningsinstitution i verden inden for psykisk sygdom, The Nationale Institute of Mental Health i USA, har dedikeret sin forskning til at udvikle nye måder at forstå og kategorisere psykiske sygdomme på.

RDoC (Research Domain Criteria) kaldes den nye forskningsretning.

»De forsøger at forstå dysfunktionen helt fra genniveau og til det enkelte menneskes hverdag. Man har forstået, at kompleksiteten er så stor, at det måske ikke giver mening at have diagnosekriterier, som ikke henvender sig til det hele menneske i det levede liv fremfor enkeltstående øjebliksbilleder,« siger Rasmus Revsbech.

Målet med forskningen er på sigt at lave mere individuelt funderede udredninger af den enkelte patient og efterfølgende tilbyde individuelt tilpasset behandling.

Freja i dag

Freja Heitmann Christensen gik i OPUS i to år fra hun var 25-27 år. Hun afprøvede flere typer af antipsykotisk medicin og fandt noget til sidst, som lagde et låg på nogle af de overvældende og grænsepsykotiske tanker og oplevelser.

Sideløbende fik hun den individuelt tilpassede behandling i OPUS med blandt andet psykoterapi.

Inden hun afsluttede OPUS-forløbet var hun trappet ud af al medicin og har i dag lært at håndtere det, hun selv kalder sin psykiske sårbarhed.

»Når jeg ser tilbage på mit forløb før OPUS, kan jeg godt undre mig over, hvordan tingene er blevet gjort. Jeg føler ikke, der blev lavet en ordentlig udredning af mig. Især hos ham den første psykiater. Jeg kom tilbage til ham og fortalte, at medicinen ikke virkede, og jeg fik det rigtigt dårligt af den. Men han sagde bare, at jeg skulle give det mere tid og skruede op for dosis,« fortæller hun.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.