Tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved daglige hyppige, tilbagevendende overspisningsanfald, hvor store mængder mad indtages på kort tid.
Graden af lidelsen defineres ud fra, hvor mange ugentlige overspisninger man har.
Overspisningen foregår ofte alene og er forbundet med stor skam og skyld. Det kan være svært at tale om sin spiseadfærd, når man mister kontrollen over den. Man kan jo bare tage sig sammen og styre sig, tænker mange.
Men så let er det ikke for en person med tvangsoverspisning. Der ligger altid følelsesmæssige problemstillinger bag, et lavt selvværd og en udpræget tendens til at tænke kritisk om sig selv.
Du kan læse mere om tvangsoverspisning som diagnose i artiklen Tvangsoverspisning: Hvad er det for en spiseforstyrrelse, og hvordan kan den behandles? her på Forskerzonen.
Det kan være særdeles vanskeligt at helbrede sig selv, men fra at ønske at få hjælp og til at bede om den kan der være lang vej.
Desuden findes der kun få danske behandlingstilbud, så der skal tænkes i nye baner, når vi skal udvikle støtte og terapi til tvangsoverspisning.
Og netop det er vi i fuld gang med i Odense.
\ Søg om hjælp til at overvinde tvangsoverspisning
- Projektet er tidsbegrænset og har plads til 150 patienter fra 2019 til 2021, hvor projektperioden kører.
- Behandlingen evalueres løbende på baggrund af patienternes svar på en række spørgeskemaer, der måler på spiseforstyrrelsessymptomer, spiseadfærd, livskvalitet , søvn og depressive træk.Søg om adgang til behandlingen her.
- Vi kan selvfølgelig endnu ikke vide, hvor stor effekt dette behandlingstilbud kommer til at få. Men det er positivt, at man begynder at udbyde behandling for tvangsoverspisning i Danmark også.
Behandling over internettet giver fleksibilitet
Behandlingsprogrammer, der er digitaliseret i et onlineformat, vinder frem. I Telepsykiatrisk Center i Odense tilbyder vi allerede kognitiv adfærdsterapi til let eller moderat depression og angst.
Og nu begynder vi med et lignende tilbud til danskere med let til moderat tvangsoverspisning (1-7 ugentlige overspisninger).
Det er ligeledes baseret på kognitiv adfærdsterapi og leveres via internettet, så borgere over hele landet kan få gavn af det.
Fordelen ved denne løsning er, at patienten kan modtage behandlingen i eget hjem og tilgå programmet, når det passer ind i det øvrige liv.
Behandlingen understøttes af ugentlig skriftlig kontakt til en psykolog.
Dette kan være vejen frem for mennesker med tvangsoverspisning, som ikke tør vise deres krop, er forhindret i at møde fysisk frem til behandling, eller som ikke har råd til at betale for et forløb hos en psykolog.
LÆS OGSÅ: Junkfood virker som narko
Online-behandling vinder frem
I takt med, at internettet er ekspanderet i anvendelse, er der opstået en helt ny psykologisk behandlingstradition, der på engelsk kaldes ’e-mental health’.
Den dækker over brugen af forskellige former for digitale teknologier i psykiatriske eller psykologiske behandlingstilbud.
Rundt omkring i Europa og USA er der udviklet en række teknologibaserede programmer til at behandle spiseforstyrrelser.
Internettet bliver brugt som platform for selvhjælpsprogrammer, mobile applikationer (apps) og mail-terapi.
Som oftest bygger programmerne på kognitiv adfærdsterapi, der er den terapiform, som man primært anbefaler til spiseforstyrrelser.
Dog er programmernes opbygning og effekt meget forskellige, og der findes endnu ingen entydigt succesfuld internetbaseret metode.
Positive resultater fra online-behandling
En oversigtsartikel fra 2015 viste, at online kognitiv terapi havde god effekt i behandlingen af tvangsoverspisninger (på engelsk: binge eating).
Et amerikansk studie undersøgte effekten af en guided app-behandling på otte uger og fandt, at deltagerne havde større succes med at reducere deres overspisninger, end gruppen, der modtog traditionel behandling uden appen.
Et andet amerikansk studie gennemførte en række interviews med behandlere og patienter i udviklingen af en selvhjælps-app til tvangsoverspisning. Appen var udviklet på baggrund af en lærebog om tvangsoverspisning.
Deltagerne var alt i alt begejstrede for appen, som kunne afdække, hvad der udløste overspisninger og desuden kunne foreslå coping-strategier som erstatning for mad.
LÆS OGSÅ: Nyt studie: Spis lidt mindre, lev længere
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Kun få forsøgspersoner i studierne
Bekymringerne i det andet studie gik på, om det blev for kedeligt, hvis patienterne var helt overladt til sig selv og ikke fik nogen feedback på deres situation.
Derfor anbefalede de, at man koblede appen med fysiske samtaler med en behandler, så patienterne kunne gøre app-behandlingen mere personligt tilpasset.
Selvom forskningen peger på positive resultater, er den begrænset af, at studierne primært er lavet på kvinder, og antallet af forsøgspersoner er ret lille – ofte kun 50-100 deltagere.
Desuden er der brugt forskellige sammenligningsgrupper.
Nogle sammenligner med en venteliste, mens andre sammenligner med traditionel behandling. Andre igen har slet ingen sammenligningsgruppe.
Det gør det svært at vurdere, hvor godt online-behandling egentlig virker.
Internetbehandling er ikke det rette for alle
Da forskningen i emnet fortsat er ret begrænset, ved vi for lidt om, hvorvidt effekten af online-behandlingen varer ved over tid, og om patienterne får tilbagefald.
Vi kender heller ikke omfanget af potentielle bivirkninger ved at bruge internettet. Får nogle patienter det faktisk værre? Og kan det overhovedet betale sig rent samfundsøkonomisk?
Forskningen viser dog tydeligt, at ren selvhjælp uden regelmæssig støtte af en psykolog har ringe effekt, og størstedelen af patienterne dropper ud af behandlingen.
Internetbehandling må altså suppleres af kontakt til en professionel terapeut, der kan understøtte de øvelser og opgaver, som patienterne skal arbejde med i forløbet.
Ved svær eller ekstrem tvangsoverspisning (8 eller flere ugentlige overspisninger) er internetbehandling næppe det rette valg.
Her er der ofte brug for en tværfaglig og længerevarende indsats, som involverer diætist, lægelig undersøgelse, fysioterapi og psykoterapi.
Der er brug for mere forskning og danske studier, der undersøger effekten af behandling, der leveres over internettet.
LÆS OGSÅ: Dansk studie fandt ingen negative effekter ved fedtrig kost
Nyt, dansk internettilbud til tvangsoverspisere
Effekten af online-behandling kan vi meget snart blive klogere på.
Telepsykiatrisk Center i Odense har fået midler fra Sundheds- og Ældreministeriet til et internetbaseret behandlingstilbud til voksne danskere med let til moderat tvangsoverspisning.
Online-behandlingen består af et 10 ugers-program med ugentlig skriftlig støtte af en psykolog.
I programmet får man hjælp til at etablere et stabilt spisemønster og til at undersøge årsagerne til overspisningsadfærden.
Desuden er der fokus på at udvikle nye handlemåder til at håndtere følelsesmæssige belastninger.
LÆS OGSÅ: Styrketræning for begyndere: Sådan kommer du godt i gang med at straffe jern
LÆS OGSÅ: Mobning på nettet kan give symptomer på PTSD
LÆS OGSÅ: Her topper du i livet – se din bedste alder for alt
\ Kilder
- Mia Beck Lichtensteins profil (SDU)
- Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og & selvskade (hjemmeside)
- Psykiatrifonden hjemmeside)
- ‘Treating eating disorders using the internet’ Curr Opin Psychiatry, 2015, DOI: 10.1097/YCO.0000000000000195.
- ‘Randomized Controlled Trial Comparing Smartphone Assisted Versus Traditional Guided Self-Help for Adults with Binge Eating’ International Journal of Eating Disorders, 2017, DOI:10.1002/eat.22781
- Overcoming Binge Eating Second Edition The Proven Program to Learn Why You Binge and How You Can Stop
- ‘A systematic review of mHealth interventions for the support of eating disorders’, 2018, the journal of Eating Disorders, DOI: 10.1002/erv.2609