Tidligere havde kartoflen en selvskreven plads på tallerken.
Men i løbet af de seneste 30 år er kartoffelforbruget i Norge næsten halveret, fra 29 kilo om året til blot 17 kilo, ifølge tal fra Oplysningskontoret for frugt og grønt i Norge.
I Danmark spiser vi flere kartofler end nordmændene, men også her er forbruget faldende. Da kartoffelforbruget var på sit højeste i 1800-tallet, spiste danskeren i gennemsnit cirka 120 kilo kartofler om året. Det tal ligger i dag på omtrent 40 kilo.
I stedet spiser vi andre kulhydrater, som for eksempel pasta, ris, byggryn og quinoa. Er kartoflen blevet for kedelig? Eller skyldes det, at den har fået et ufortjent dårligt ry?
Nu har amerikanske forskere set på forskellige måder at tilberede kartofler på, og hvordan de påvirker helbredet.
Tilberedningen før forskellen
Personer, der spiste pommes frites tre gange om ugen, havde en højere risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med personer, der kun spiste det én gang om ugen eller sjældnere.
Personer, der derimod spiste kartofler tilberedt på andre måder, som kartoffelmos, kogte eller bagte kartofler, havde ikke en øget risiko.
Studiet blev for nylig publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift, The British Medical Journal.
»Det er første gang, et studie har undersøgt, hvordan kartoflerne faktisk blev tilberedt, for eksempel friturestegte versus kogte eller bagte, eller hvad folk spiste i stedet for kartofler,« siger Seyed Mohammad Mousavi, postdoc i ernæring ved Harvard University, til The Washington Post.
Han er én af forskerne bag det nye studie.
Seyed Mousavi og hans kolleger brugte data fra befolkningsregistre, der strækker sig over flere årtier og inkluderer 200.000 amerikanere.
Kartofler er sunde og klimavenlige
Ifølge forsker Jacob Juel Christensen ved Universitetet i Oslo er kartoflens gode egenskaber velkendte.
I de nye kostråd, som Jacob Juel Christensen selv har været med til at udarbejde, anbefales det, at vi spiser både flere kogte og bagte kartofler.
»Ikke kun fordi de er sunde, men også fordi de er klimavenlige,« siger han.
I Danmark råder Fødevarestyrelsen til at lade kartofler indgå i de måltider flere gange om ugen. Cirka 100 gram kartofler om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Kartofler giver god mæthed for få kalorier.
\ Danske kostråd om kartofler
Her er Fødevarestyrelsens anbefalinger vedr. kartofler:
- Varier maden med kartofler.
- Vælg gerne uforarbejdede kartofler.
- Når I bruger forarbejdede kartofler, f.eks. på frost, så vælg produkter med højst 3 g tilsat fedt pr. 100 g.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Et stort norsk studie fra 2024 viser, at kartofler kan hjælpe med at forlænge livet.
»Men selv om dette er noget, vi vidste i forvejen, er det godt at informere om så store amerikanske studier,« siger Jacob Juel Christensen.
Kartoflen har fået et dårligt ry
Grunden til, at den ydmyge kartoffel har fået så dårligt et ry, er den type kulhydrater, den indeholder.
Kartoflen har nemlig et højt såkaldt glykæmisk index: Jo højere glykæmisk index en fødevare har, desto mere stiger glukoseniveauet i blodet efter indtagelse.
Det medfører en stor stigning i vores blodsukker sammenlignet med andre grøntsager, ifølge Norsk helseinformatikk.
Men selv om kartofler får blodsukkeret til at stige, fører det ikke i sig selv til type 2-diabetes.
I det store norske studie fra 2024 så forskerne på, hvordan det var gået 77.000 nordmænd over en periode på 40 år.
»De, der i gennemsnit spiste to kartofler om dagen, viste sig at have reduceret risiko for at dø. Vores beregninger viser også, at risikoen for at dø – og risikoen for at dø specifikt af hjerte-kar-sygdom – var 4 procent lavere, for hver 100 gram højere dagligt indtag af kartofler,« fortæller Erik Arnesen, som forsker ved Universitetet i Oslo.
I 1970’erne og 80’erne var kogte kartofler faktisk én af de vigtigste kilder til kostfibre i kosten. De bidrog også med blandt andet C-vitamin og kalium.
En vigtig brik i puslespillet
Det nye, amerikanske studie er en såkaldt kohorteundersøgelse.
Her ser forskere på et vist antal personer og undersøger, om der findes sammenhænge. I dette tilfælde har de altså set på sammenhængen mellem folk, der ofte spiser pommes frites, og personer, der udvikler type 2-diabetes.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at det ene har ført til det andet – altså at folk har fået type 2-diabetes, fordi de har spist for mange pommes frites. Der kan være andre faktorer, der spiller ind.
Selv om forskerne tog højde for alder, tidligere sygdom, rygning, medicinforbrug, socioøkonomisk status, den øvrige kost og så videre, kan der stadig have været andre årsager til, at nogle personer udviklede type 2-diabetes - årsager, som ikke havde noget med kartofler at gøre.
\ Om kohortestudier
Kohortestudier, også kaldet befolkningsstudier, observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Kohortestudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
Alligevel mener Jacob Juel Christensen, at denne type studier er en vigtig brik i puslespillet for at forstå sammenhængen mellem kost og sundhed.
»Sammen med andre typer studier, som for eksempel kontrollerede studier og mekanistiske studier (se faktaboks 2, red.), kan man tilsammen få et ganske godt billede af sammenhængen mellem kartoffelindtag og sundhed.«
I lyset af dette, mener han, at studiet er af god kvalitet.
\ Kontrollerede studier og mekanistiske studier
Kontrollerede studier, også kaldet lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg – også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
Mekanistiske studier undersøger, hvorfor noget sker, ved at analysere faktorer som ændringer i immunforsvaret eller kroppens reaktioner på en ydre påvirkning.
Du må godt spise pommes frites - indimellem
Forskerne bag det nye studie skelnede ikke mellem kogt, bagt eller moset kartoffel. De ved altså ikke, hvilken af de tre varianter der er den sundeste.
De ved kun, at de er sundere end pommes frites.
Men frysedisken i dagligvarebutikkerne er fyldt med friturestegte kartofler i forskellige former og varianter. De er nemme at tilberede, og mange synes, de smager godt. Er det okay at spise dem en gang om ugen?
»Overordnet set vil jeg nok anbefale, at man hovedsageligt spiser kartoflerne enten kogt, bagt eller som mos,« siger Jacob Juel Christensen.
\ Hvorfor er pommes frites usunde?
Der er meget fedt i friturestegte kartofler i forhold til selve kartoflen, og det bidrager til, at vi overspiser:
»Ja, kartofler er sunde, men her tilsætter vi fedt og salt, og nogle endda sukker til fritureolien. Fedtet får lov at trænge ind, så maden bliver meget energitæt,« Tine Sundfør, klinisk ernæringsfysiolog og ph.d. i ernæring, i denne artikel på Videnskab.dk.
»Før du ved af det, har du spist langt mere energi, end du har brug for, men du har måske stadig lyst til mere. Der er mange kalorier i pommes frites, men kun lidt fibre og protein, så det giver ikke den store mæthedsfornemmelse,« siger hun.
Han mener dog, at det er helt i orden med pommes frites en gang imellem. Det er hverdagskosten, der er mest afgørende for sundheden og helbredet, påpeger han.
»Kartoflen er en superfood, som både er sund, billig og bæredygtig og absolut bør indgå som en del af en sund og varieret kost i tråd med anbefalingerne,« forklarer Jacob Juel Christensen, som slutter:
»Men som sagt er det klogt at begrænse indtaget af forarbejdede kartoffelprodukter tilsat salt og fedt, som for eksempel pommes frites.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
