Nyt metastudie om, at rødt kød ikke udgør en sundhedsrisiko, møder protester
nyt studie om rødt kød ikke udgør sundhedsrisiko møder store protester

Nyt metastudie, der udfordrer de officielle kostråd om, at det er usundt at spise rødt kød, møder kritik fra andre forskere. (Foto: Pixabay).

Nyt metastudie, der udfordrer de officielle kostråd om, at det er usundt at spise rødt kød, møder kritik fra andre forskere. (Foto: Pixabay).

Kilde: 
02 oktober 2019

Her på Videnskab.dk kunne vi i går fortælle om et nyt metastudie, hvor et forskerpanel konkluderede, at forskningen ikke understøtter de nuværende anbefalinger om at spise mindre rødt og forarbejdet kød.

LÆS OGSÅ: Er det usundt at spise rødt kød? Nyt studie udfordrer kostrådene

Nu møder studiet kritik fra andre forskere, der fastholder de officielle anbefalinger, skriver The Guardian.

I metastudiet, der er blevet publiceret i den britiske udgave af tidsskriftet Annals of International Medicine, vurderede forskerpanelet, at den videnskabelige evidens for sammenhængen mellem at spise rødt kød og forarbejdet kød (som for eksempel pølser) og sygdom usikker eller meget usikker.

Desuden konkluderede panelet, at den potentielle sundhedseffekt af kødspisning er meget lille.

Forskerpanelets konklusion går dermed imod de officielle sundhedsmyndigheders anbefalinger - blandt andet verdenssundhedsorganisationen WHO, der har klassificeret rødt og forarbejdet kød som værende kræftfremkaldende - og møder skarp kritik.

LÆS OGSÅ: Spiser du nok af det sunde fedt?

Der er flere forskere, som er enige med forskerpanelet i, at forskningen i de faktiske sundhedseffekter af rødt kød er dårlige.

Nogle af disse forskere er af den overbevisning, at de mangelfulde resultater gør studierne åbne for fortolkning - enten at kød er sundhedsskadeligt, eller at det ikke er.

Og så er der andre forskere, der retter skarp kritik mod forskerpanelets konklusion. De mener, at det er en fejlvurdering ikke at medtage miljøhensyn og dyrevelfærd i deres vurdering, skriver The Guardian.

Én af dem er hovedforfatteren bag en rapport fra EAT-Lancet-Kommissionen, der blev publiceret tilbage i januar, og som gik ind for en plantebaseret diæt af hensyn til sundhed, bæredygtighed og miljø.

»Denne rapport har flere niveauer af mangler, og er det mest alvorlige misbrug af bevismateriale, jeg længe har set,« fortæller Walter Willet, der er professor i epidemologi og ernæring ved Harvard, og som selv er veganer, til The Guardian.

LÆS OGSÅ: Forskere skelner fup fra fakta i tre påstande om kost

Gunter Kuhnle, der er professor i Ernæring og Fødevarevidenskab ved University of Reading, er dog ikke enig i denne konklusion. Han er af den overbevisning, at det nye metastudie har været grundigt, men at man selvfølgelig skal tage højde for det svage bevisgrundlag.

»Dataene viser tydeligt, at selvom forbindelsen mellem kød og kræft ikke er noget, man behøver at handle på lige nu, så bør det ikke ignoreres,« sagde han til The Guardian. 

»Små ændringer i kosten kan mindske kræftrisikoen, for eksempel en fiberrig kost.«

LÆS OGSÅ: Er det usundt at spise rødt kød? Nyt studie udfordrer kostrådene

LÆS OGSÅ: Stor undersøgelse: Er brød og korn sundt eller usundt?

cc

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.