Er det usundt at spise rødt kød? Nyt studie udfordrer kostrådene
Der er meget lidt, der indikerer, at rødt kød i sig selv har en negativ effekt på helbredet, konkluderer et forskerpanel i et nyt metastudie. Men »dette er ikke en licens til at spise mere kød,« påpeger norsk forsker.
ekspertgruppe droppe rødt kød for sundheden videnskab bøf uden dårlig samvittighed

Rødt kød er tidligere koblet til sygdom, men en ny forskningsgennemgang finder ikke, at det er tilfældet. Det er dog fortsat for tidligt at sige, om de nye konklusioner vil have betydning for de officielle kostråd. (Foto: Unsplash).

Rødt kød er tidligere koblet til sygdom, men en ny forskningsgennemgang finder ikke, at det er tilfældet. Det er dog fortsat for tidligt at sige, om de nye konklusioner vil have betydning for de officielle kostråd. (Foto: Unsplash).

Forskningen understøtter ikke de nuværende anbefalinger om at spise mindre rødt og forarbejdet kød, vurderer et panel af internationale forskere. 

Konklusionen er netop publiceret i den britiske udgave af Annals of Internal Medicine, der er et videnskabeligt tidsskrift udgivet af American College of Physicians.

»Panelet foreslår, at voksne fortsætter deres nuværende indtag af rødt og forarbejdet kød,« skriver Bradley C. Johnston og en række kollegaer, der er en del af panelet.

De drager konklusionen på baggrund af fire nye reviews, også kaldet metaanalyser, som er resuméer af eksisterende forskning på området. Metaanalyserne omhandler kødspisning og sundhed, både inden for kræft, hjertekarsygdomme og en generel risiko for tidlig død.

Forskergruppen bag er fra Dalhousie University og McMaster University i Canada, i samarbejde med Cochrane centre i Spanien og Polen.

Panelets konklusion må dog ikke ses som en anbefaling til at spise mere kød, end de officielle kostråd anbefaler, at man gør i dag, siger norsk forsker - det vender vi tilbage til.

Hvad er forarbejdet kød?

Oversigten her er ikke en fuldstændig liste over forarbejdede kød- og fjerkræprodukter på det danske marked, men dækker de typiske varegrupper. 

  • Kødpålæg (skinke, saltkød, leverpostej, rullepølse, paté, chorizo, sprængt oksebryst, kødpølse, spegepølse)
  • Bacon (i skiver, røget bacon, kalkunbacon, bacon i tern)
  • Pølser (Wienerpølser, kyllingepølser, grillpølser, ostepølser, partypølser)
  • Middagsretter (hamburgerryg, kylling i saltlage, medisterpølse, bayonneskinke)
  • Færdigretter (forloren hare på dåse, frysepizza, chili con carne, chicken tikka marsala, brændende kærlighed)
  • Fastfood (chicken nuggets, kebab, hotdog, pizza med kødtopping, sandwich med kødfyld)

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Forskerpanelets to hovedargumenter

Gruppen konkluderer, at det særligt er to ting, der gør sig gældende for forskning i kød og sundhed, der gør, at de ikke kan anbefale, at man helt skal undvære rødt og forarbejdet kød:

  1. For det første er den videnskabelige evidens for sammenhængen mellem at spise rødt kød og sygdom usikker eller meget usikker.
  2. For det andet, så er den potentielle sundhedseffekt meget lille. Det vil sige, at selvom rødt kød rent faktisk øger risikoen for sygdom, så er risikoen for, at du bliver syg, kun en lille smule højere, hvis du spiser mere rødt eller forarbejdet kød.

LÆS OGSÅ: Ny tvivl: Får man alligevel ikke kræft af rødt kød?

Sundhedsfordelene er små og usikre

Derudover viste en femte undersøgelse, som panelet har vurderet, at mange af dem, som spiser kød, ser kød som værende en vigtig del af deres liv.

Det tyder derfor på, at det vil kræve en masse arbejde og ressourcer, hvis man gerne vil have befolkningen til at ændre deres vaner.

Generelt er er der kun et lille grundlag for at anbefale folk vanskelige livsstilsændringer for at opnå små og usikre helbredsgevinster, konkluderer Johnston og kolleger, der dog samtidig understreger, at der kan være andre gode grunde til at skære ned på forbruget af rødt kød - for eksempel klimahensyn eller dyrevelfærd.

LÆS OGSÅ: Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

Vi fortæller mere om forskergruppens arbejde og konklusioner længere nede i artiklen, men først dykker vi ned i, hvorfor forskere kommer med råd, der er så forskellige fra de officielle anbefalinger?

Og om det betyder, at vi kan fylde vores tallerken med bacon og oksekød uden at bekymre os om vores helbred?

Ingen undskyldning for at spise mere kød

Lad os tage det sidste spørgsmål først.

»Forskernes anbefalinger er ikke en licens til at spise mere kød end man gør i dag, og de siger heller ikke, at de, der ikke spiser kød, bør begynde på det,« forklarer ph.d. i ernæring Erik Arnesen fra Norsk Nationalråd for Ernæring.

Det er nemlig vigtigt at huske på, at forskerne har taget udgangspunkt i en gennemsnitlig kost med to til fire portioner rødt eller forarbejdet kød om ugen.

Studiet siger derfor intet om mennesker, der spiser mere end dette. Det er ikke utænkeligt, at de ville have en større gavn af at reducere mængden af kød - særigt hvis det erstattes af sunde fødevarer, som for eksempel nødder, lyst kød, grøntsager og fuldkorn.

Arnesen påpeger, at den nye forskningsgennemgang tyder på, at en kost med mindre rødt og forarbejdet kød, som eksempelvis en middelhavs- eller vegetarkost, var forbundet med en lavere risiko for sygdom - om end denne forskel var lille.

»De nuværende anbefalinger er derfor forenelige med resultaterne af de nye metaanalyser,« siger Arnesen.

Dette kan måske være en del af svaret på det andet spørgsmål:

Eksperterne kommer med nogle andre anbefalinger, fordi kostrådene i sidste ende handler om fortolkning.

LÆS OGSÅ: Hvad er efterhånden sundt at spise? Videnskaben har klarere svar, end du måske tror

Danmarks officielle kostråd
  • Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Spis højst 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin.
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Kilde: Fødevarestyrelsen

Officielle anbefalinger om at undvære kød

Sundhedsmyndighederne i Norge såvel som i mange andre lande - inklusiv Danmark - anbefaler, at man skærer ned på indtaget af rødt og forarbejdet kød.

Norsk National Råd for Ernæring anbefaler, at man spiser mindre end 500 gram tilberedt rødt kød om ugen - og så lidt forarbejdet kød som muligt. 

Disse anbefalinger baserer sig på en gennemgang af forskningen, der har undersøgt hvordan kosten påvirker vores sundhed.

Men det er ofte meget vanskeligt at finde entydige og klare svar på, hvordan forskellige dele af kosten påvirker vores helbred.

Det er derfor, at kostrådene er en samlet vurdering.

LÆS OGSÅ: Færre slagtilfælde blandt folk, der følger officielle kostråd

Anbefalingerne handler mest om fedt og salt

Når det gælder anbefalinger, der omhandler vores indtag af kød, baserer rådgivningen sig blandt andet på et ønske om a reducere mængden af salt og mættet fedt i kosten - og altså ikke på studier, der direkte påviser en sammenhæng mellem kødspisning og hjertesygdomme eller kræft.

Derudover lægger man meget vægt på en forskningsgennemgang, der er lavet af World Cancer Research Fund, og som har konkluderet, at rødt og forarbejdet kød med stor sandsynlighed øgede risikoen for tarmkræft.

Den øgede risiko er måske ikke særligt stor, men en reduktion i kødspisning blandt hele befolkningen kan alligevel gøre en forskel.

I mange lande er sundhedsmyndighederne nået til den samme konklusion.

For nylig stillede en gruppe internationale forskere dog spørgsmålstegn ved disse vurderinger. De ser nemlig sagen fra en lidt anden vinkel:

Hvor stor er effekten på det enkelte individ?

LÆS OGSÅ: Nobelprismodtager: Virus i køer - ikke rødt kød - giver tyktarmskræft

Forskerpanelet ville lave en ny vurdering

Det var et stort arbejde, som forskerpanelet fra Dalhousie University, McMaster University og Cochrane centrene i Spanien og Polen påbegyndte, da de besluttede sig for at foretage deres egen vurderinger af farerne ved kød.

Deres begrundelse var:

  • at de officielle anbefalinger er baseret på undersøgelser med mange svagheder
  • at tidligere gennemgange ikke har været systematiske og grundige nok
  • at rådene ikke tager højde for, hvor stor risikoen ved at spise kød egentlig er i praksis

Forskergruppen iværksatte fire gennemgange af forskning i kød og sundhed og nedsatte desuden et panel med 14 forskere, der skulle formulere en ny anbefaling.

Gruppen lagde stor vægt på at udvælge eksperter, der hverken havde økonomisk eller personlig interesse i forskningen, således at disse overvejelser ikke ville få indflydelse på vurderingerne.

LÆS OGSÅ: Hvorfor modsiger forskningen altid sig selv?

Store svagheder ved mange studier

Konklusionen over hele linjen var, at forskning i kød og sundhed er meget usikker.

De fleste studier er befolkningsundersøgelser, hvor forskere kortlægger folks spisevaner og livsstil og derefter overvåger, hvem der udvikler sygdomme over tid.

Der er flere problemer med sådanne undersøgelser:

  • For det første er de baseret på selvrapporterede spisevaner og livsstil. Derfor er der typisk en masse fejl, fordi folk glemmer, hvad de har spist - eller rapporterer det forkerte, fordi de ønsker at fremstå sundere.
  • Et andet problem er, at det kan være yderst vanskeligt at isolere effekten af bare én type mad, som eksempelvis kød. De, der spiser meget kød, kan nemlig tænkes også at spise mere junkfood. Eller ryge mere. Forskerne bruger statistiske metoder til at kompensere for sådanne forstyrrende faktorer, men det er umuligt at garantere, at de ikke har overset noget.
  • Derudover kan observationsstudier aldrig sige, hvad der præcist fører til hvad. Selvom et studie viser, at kødspisere oftere får kræft, kan undersøgelsen ikke sige, hvorvidt dette rent faktisk skyldes kød.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Forskerpanelet: Dokumentationen hidtil er usikker

Selv eksperimenter, hvor forskere undersøger, hvad der sker, når nogle mennesker spiser mindre kød end andre, giver ofte usikre resultater.

Det kan for eksempel skyldes, at disse undersøgelser kun varer en kort periode, eller at det er vanskeligt at kontrollere, om folk faktisk spiser så lidt kød, som de burde.

Forskergruppernes samlede konklusion var, at dokumentationen for sundhedseffekterne af rødt og forarbejdet kød er usikre eller meget usikre.

Desuden var effekterne minimale. Deres gennemgang viste, at der enten ikke var nogen sammenhæng mellem kødspisning og sygdom, eller at der var en meget lille øget risiko. Der var meget lidt, der indikerede, at kød i sig selv har en negativ effekt på helbredet, skriver forskerne.

Deres observationer peger derfor generelt set i retning af en forsigtig anbefaling om, at man fortsat spiser den samme mængde rødt og forarbejdet kød, som man gør i dag.

Det konkluderede 11 ud af panelets 14 eksperter. De sidste tre eksperter ville komme med en forsigtig anbefaling om at spise mindre kød.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Frugt, grøntsager og fuldkorn er måske vigtigere

»Jeg må sige, at det er meget overraskende,« siger Erik Arnesen fra Norsk Nationalråd for Ernæring om panelets konklusioner.

Han påpeger, at de nye anbefalinger også knytter sig til en stor mængde usikkerhed, fordi de er baseret på de samme usikre undersøgelser.

Arnesen mener ikke, at det er en god idé at lægge en masse ressourcer i at få folk til at spise mindre rødt og forarbejdet kød.

»Det kan være, det er bedre med et positivt fokus på dét, vi bør spise mere af. Hvis man ser på kost og sygdom i Norge, så er det for lidt frugt, grøntsager og fuldkorn, der bidrager til flest mistede leveår.«

»Og hvis folk begynder at spise flere grøntsager og mere fisk, kan indtaget af rødt og forarbejdet kød falde af sig selv.«

LÆS OGSÅ: Får du vitaminer nok? Sådan bør du spise

Myndighederne er glade for nye studier

Det er fortsat for tidligt at sige, om de nye anbefalinger vil have noget at sige i forhold til kostanbefalingerne i Norge.

Arnesen fortæller, at han vil gennemgå studierne grundigt. Al ny forskning kommer til at indgå i det store materiale, som Det Nationale Råd for Ernæring bruger i sine vurderinger samt i yderligere drøftelser med Sundhedsdirektoratet i Norge, som er dem der giver kostanbefalinger til befolkningen (svarende tl Sundhedsstyrelsen i Danmark, red.).

»Vi overvåger al ny forskning og overvejer, om vi skal ændre rådgivningen,« fortæller Linda Granlund, divisionsdirektør for Folkesundhed og Forebyggelse i Sundhedsdirektoratet i Norge.

Hun kan foreløbigt ikke sige, hvad forskerpanelets nye gennemgang kommer til at betyde.

»Den adskiller sig fra andre studier på området. Det er veldokumenteret, at der er en stærk sammenhæng mellem rødt og forarbejdet kød og visse kræftformer. Vi skal i samarbejde med eksperterne se på, hvordan denne undersøgelse er udarbejdet, og holde resultaterne op imod det, vi allerede ved.«

Granlund understreger, at det er positivt, at der kommer nye undersøgelser.

»Jeg er glad for, at der forskes i ernæring. Det er godt! Sådan udvikler vi rådene til at være bedst mulige.«

©Forskning.no. Oversat af Camilla Louise Carlsson.

LÆS OGSÅ: Bliver vi fede og syge af ultraforarbejdet mad?

LÆS OGSÅ: Bacongate: Er bacon lige så farligt som rygning?

LÆS OGSÅ: Dansk studie fandt ingen negative effekter ved fedtrig kost

LÆS OGSÅ: Sund mad handler ikke kun om næringsindhold: Madens struktur og forarbejdning spiller også ind

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.