Spiser du nok af det sunde fedt?
Feder fedt mere end kulhydrat, og er noget fedt sundere end andet? Det får du svar på i denne video.

Det er ikke ét fedt, hvilken type fedt, du spiser. Der findes forskellige typer fedt, og vi har brug for at få nok af det hele. (Video: Tjek)

Det er ikke ét fedt, hvilken type fedt, du spiser. Der findes forskellige typer fedt, og vi har brug for at få nok af det hele. (Video: Tjek)

Fedt er et vigtigt næringsstof for kroppen. 

Det hjælper nemlig både med at skabe nye cellevægge i celler og optage vitaminer i kroppen. 

Ofte forbindes fedt dog med noget, der feder, men sådan er det ikke nødvendigvis. 

I dette afsnit af Coach, som er en serie på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, kan du få styr på fakta om fedt. 

Se videoen foroven. 

Sundhed på YouTube

Tjek er Videnskab.dk's YouTube-kanal om sundhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

To typer fedt: Mættet og umættet

Der er forskel på fedt. 

Du har måske hørt, at der findes noget, der hedder mættet og umættet fedt. 

Vi danskere er især glade for mættet fedt, der typisk kommer fra kød og mejeriprodukter, og det kan være fint. 

Problemet er dog, at den mættede fedt ofte stjæler pladsen i vores kost fra det umættede fedt. 

Umættet fedt får vi både fra planteolier, nødder, fisk og fuldkorn, og det er vigtigt at få nok af, fordi det blandt andet kan sænke risikoen for hjertekarsygdomme.

LÆS OGSÅ: Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt

Omega-3 og omega-6: Hvad er forskellen?

Umættet fedt kan dog også deles op i to slags; enkeltumættet og flerumættet.

Enkeltumættet fedt findes blandt andet i olivenolie, som er en af de fødevarer, der især hjælper mod hjertekarsygdomme. 

Flerumættet fedt er blandt andet omega-3 og omega-6, og de er især vigtige, fordi vi ikke producerer dem selv i kroppen. Derfor bliver vi nødt til at få dem fra vores kost. 

  • Omega-3 findes hovedsagligt i fisk, men det findes også i planteolier som rapsolie og hørfrøolie.
  • Omega-6 findes især i fuldkorn, nødder og planteolier. Der er dog delte meninger om, hvor meget omega-6, man skal spise. Nogle forskere mener, at det er usundt at spise for meget.

LÆS OGSÅ: Hvordan får man omega-3 uden at spise harsk fiskeolie?

Viden fra forskere og fagfolk

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk. I denne video har vi snakket med:

  • Steen Stender, adjungeret professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
  • Lotte Lauritzen, professor MSO, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
  • Marianne Uhre Jakobsen, seniorforsker, DTU Fødevareforskning

LÆS OGSÅ: Undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme

LÆS OGSÅ: Tæsk til kulhydrater og oprejsning til mættet fedt i stort studie

LÆS OGSÅ: Er fiskeolie og omega-3 kun sundt for inuitter?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.