En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?

De fleste af os ved godt, at det er usundt decideret at tylle alkohol indenbords. Men hvad med det der fantastiske glas rødvin med veninderne? Håndbajeren på molen? En Bacardi Breezer til koncerten?

Tidligere har Videnskab.dk skrevet artikler om studier, der viste, at man kunne holde sig sund ved at drikke tre glas øl om dagen, og at en daglig bajer med sidevogn var en billet til et længere liv. Artikler, der gav indtryk af, at et moderat alkoholforbrug faktisk er godt for sundheden.

For nylig kom så et stort studie, der viste, at selv den mindste mængde alkohol tværtimod er noget skidt for helbredet. Hvis du har læst med undervejs, er du nok efterhånden temmelig forvirret.

Derfor tager vi nu pulsen på alkoholforskningen og forsøger at rydde op i informationsvirvaret:

Er det egentlig mest sundt eller usundt at drikke en lille smule alkohol?

Alkohol er mere komplekst end rygning

En del af forvirringen er opstået, fordi der ikke findes et let svar på, om det er godt for os at drikke i begrænsede mængder, fortæller direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

Han er blevet spurgt »117 gange til selskaber«, om det egentlig er sundt at drikke et enkelt glas rødvin.

»Hver gang svarer jeg, at når vi ser på alkohols betydning på helbredet helt generelt, så er det bare mere komplekst end andre ting,« siger professor Morten Grønbæk, som også er forskningschef ved Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet og selv har udgivet adskillige studier om sundhedseffekterne af alkohol.

»Hvis du kigger på en kurve over betydningen af rygning, er det let: Et stigende forbrug medfører stigende dødelighed. To smøger er farligt, 10 smøger er værre. Det modsatte for fysisk aktivitet: Du kan næsten ikke blive for fysisk aktiv. Sådan er det med rigtig mange faktorer. Men ikke med alkohol,« fortsætter han.

Morten Grønbæk er desuden formand for Vidensråd for Forebyggelse, som samler og formidler den nyeste forskning om forhold, der påvirker befolkningens sundhedstilstand.

»Fair at sige, som Sundhedsstyrelsen gør«

Hvis man kigger på en kurve over den samlede dødelighed for en befolkning, vil det være sådan, at dem, der har et lavt forbrug af alkohol, har en lavere dødelighed end dem, der drikker meget, og dem, der slet ikke drikker. Kurven laver en u-form, som du kan se et eksempel på herunder.

»Men den samlede dødelighed dækker over rigtig mange ting, og der findes videnskabeligt dokumenterede positive effekter af en lille smule alkohol på nogle sygdomme, mens der findes skadelige effekter på andre sygdomme,« fortæller Morten Grønbæk.

De officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lød i 2018 på, at mænd maksimalt skal drikke 14 genstande om ugen, mens kvinder ikke skal over 7. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man ikke drikke for sin sundheds skyld (Opdatering: Anbefalingerne er i 2022 ændret, så det maksimale antale genstande er 10 om ugen uanset køn og maksimum fire genstande om dagen, se faktaboks).

Hvis man zoomede ind på enkelte sygdomme, kunne anbefalingen teoretisk set godt lyde, at man slet ikke skal drikke – mens den for andre kunne være, at man kunne opnå en lille sundhedseffekt med 1-2 genstande om dagen, siger Morten Grønbæk. Men det ville give et mudret budskab, tilføjer han.

»Det er fair at sige, som Sundhedsstyrelsen gør, for vi skal ikke blæse de positive effekter op, så vi risikerer, at folk tænker, at hvis 1 er god, er 3 bedre og 5 endnu bedre.«

Svært at generalisere på tværs af lande

Det store studie, som for nylig viste, at selv den mindste smule alkohol er skidt for helbredet, kiggede på konkrete risikofaktorer for den samlede dødelighed.

Studiet blev udgivet i det velansete tidsskrift The Lancet og baserede sig på data fra 694 undersøgelser om alkoholindtag i forskellige lande og 592 undersøgelser om sundhedsrisici for 28 millioner mennesker verden over.

Men selvom det umiddelbart lyder stort og flot, skal man tage sig i agt: Konklusionen er efterfølgende blevet kritiseret for at være overdreven. Blandt andet fordi den samlede sundhedsrisiko ved et moderat alkoholindtag er forsvindende lille.

Derudover skal man generelt være opmærksom på, at der kan være faldgruber ved meget store studier, som kigger på tværs af landegrænser, fortæller Morten Grønbæk:

»Der er meget forskellig sygelighed og dødelighed i de forskellige lande og fremfor alt på, hvor godt man måler det, og det må alt andet lige give en masse usikkerheder på beregningerne.«

Danskeres øl er større end englænderes

Lancet-studiet var et såkaldt epidemiologisk studie, også kaldet et befolkningsstudie, hvilket betyder, at det trækker oplysninger fra patientregistre og beskæftiger sig med sygdomme på befolkningsniveau.

Epidemiologiske undersøgelser trækker i høj grad på selvrapportering – det vil sige, hvor meget folk selv vurderer, at de drikker, ryger eller motionerer – og det er velkendt, at der kan være store usikkerheder ved den type data.

Derudover er der tale om statistik og sammenfald, hvilket vil sige, at man ikke kan være 100 procent sikker på, at én ting udløser en anden. Det kan du læse mere om i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'

Usikkerhederne bliver endnu større, når man sammenligner forskellige lande, fortæller Morten Grønbæk.

Mens en genstand i Danmark typisk vurderes ud fra en klassisk Hof – det vil sige cirka 12 gram – tænker den gennemsnitlige amerikaner for eksempel en genstand som lidt mindre, 10 gram, mens en genstand for en englænder vil være på omkring 8 gram.

Franskmænd opfatter ikke vin til frokost som alkohol

For mange praktiske formål betyder det ikke så meget, om man tænker en genstand som 8 eller 10 gram, men alkoholkulturen kan alligevel have noget at sige for forskernes resultater. Især for muligheden for at generalisere.

»Jeg arbejdede engang sammen med nogle franske forskere, som havde rigtig svært ved at indsamle data, fordi franskmænd ikke opfatter et glas vin til frokosten som en del af deres samlede alkoholforbrug,« siger Morten Grønbæk.

Derudover kan det være svært helt at udelukke fejlkilder, når man arbejder med epidemiologiske studier.

Eksempelvis kan det være, at dem, der slet ikke drikker, er syge, på vej til at blive syge eller tidligere alkoholikere. Det kan også være, at de lyver om deres alkoholforbrug og faktisk drikker meget. Af samme årsag udgav forskere tidligere på året et studie, som helt ekskluderede gruppen af folk, der siger, at de slet ikke drikker. Det kan du læse mere om i faktaboksen.

Morten Grønbæk påpeger dog, at man i store, danske befolkningsundersøgelser kan se, at folk, der siger, at de ikke drikker, samtidig ikke får skrumpelever – en ofte alkoholrelateret sygdom, som vi vender tilbage til – og mener derfor, at »de fleste alkoholundersøgelser er mere pålidelige end deres rygte«.

Alkohol beskytter måske hjertet

Hvis vi skal dykke ned i de konkrete sundhedseffekter af alkohol, er hjertet et oplagt sted at starte.

Hvis du har læst overskrifter om, at små mængder alkohol er sundt for dig, er det nemlig med stor sandsynlighed hjertets sundhed, der bliver refereret til. Det gælder for eksempel de to artikler i artiklens indledning.

Ganske rigtigt, fortæller Morten Grønbæk, peger den samlede mængde forskning på, at alkohol har en beskyttende effekt mod hjertekarsygdomme.

»Og den bliver faktisk ved, selvom du drikker over anbefalingerne. Hvis hjertesygdom var det eneste, man kunne dø af, ville der ikke være en grænse for, hvor meget vi skulle drikke,« siger han.

Studierne, der underbygger denne påstand, er mange (se eksempelvis her, her og her), lyder det fra professoren.

Kliniske studier bakker op om befolkningsstudier

Selvom de fleste af de studier, der kobler begrænsede mængder alkohol med en beskyttende effekt på hjertet, netop er befolkningsstudier – og lider under de samme usikkerheder, som vi tidligere var inde på – findes der også parallelle, kliniske studier til at bakke op om sammenhængen, fortæller Morten Grønbæk.

Et klinisk studie er en undersøgelse, hvor man måler på og sammenligner forskellige grupper af mennesker, som bliver udsat for to forskellige 'behandlinger'.

På den måde får man et mere retvisende billede af, hvad der konkret sker i kroppen – fremfor den helt overordnede statistiske sammenhæng, et befolkningsstudie kan give. Man kan også lettere korrigere for andre faktorer som motion og livsstil generelt.

»Der er lavet mindre studier, hvor man for eksempel måler på 25 mennesker, der får alkohol, og 25 som ikke gør, og så kan man måle en masse parametre i blodet. Det giver nogle fysiologiske forklaringsmekanismer, eksempelvis at alkohol har en blodfortyndende effekt,« fortæller Morten Grønbæk.

Effekten gælder dog kun, hvis man drikker lidt ad gangen, eksempelvis en eller to genstande om dagen, fremfor at hælde det hele indenbords på én gang i weekenden, understreger Morten Grønbæk.

Unge får kun skadelige effekter af alkohol

Det bakker professor Janne Schurmann Tolstrup, som også arbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, op om. Drikker man meget, har man nemlig samtidig stor risiko for at få nogle af de andre sygdomme, som alkohol er associeret med, påpeger hun.

Derfor handler det om at holde en balance og fordele sit alkoholforbrug nogenlunde jævnt ud over ugen, lyder det fra Janne Schurmann Tolstrup.

»Og så er det vigtigt at sige, at det hverken gør fra eller til at drikke, når du er ung. Er du 20 år, har du alligevel ingen risiko for hjerte-kar-sygdomme. De vil først optræde hos mændene i 40-45 års alderen og hos kvinder efter overgangsalderen,« fortæller Janne Schurmann Tolstrup.

Det betyder dog langt fra, at det er risikofrit for unge at drikke – tværtimod, siger hun:

»Når du er ung, får du ikke de gavnlige virkninger af alkoholen – kun de skadelige. Blandt unge, der drikker, er der en betydelig større risiko for ulykker, vold og for at gøre ting, man fortryder senere hen.«

Kæmpe genstudie skabte tvivl

Der findes dog også studier, der peger på, at alkohol måske alligevel ikke er så godt for hjertet. Et stort, internationalt genstudie pegede i 2014 på, at alle bør sænke deres indtag af alkohol, hvis de vil mindske risikoen for at få en hjertesygdom.

I studiet blev 261.991 europæeres alkoholvaner, gener og sygdomshistorik analyseret. Forskerne viste, at folk, der bærer en særlig genvariant, der får dem til at drikke mindre, havde 10 procent lavere risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom og 17 procent lavere risiko for at få blodprop.

Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, som forsyner hjertet med blod.

Det er dog kun 4,5 procent af befolkningen i en almindelig, vestlig befolkning, der har den omtalte genvariant, og man skal derfor være varsom med at generalisere resultatet for meget.

Selvom også dette studie altså havde usikkerheder, mener en af studiets forfattere dog selv, at det er mere troværdigt end gængse befolkningsundersøgelser.

»Det er ikke ufejlbarligt, men jeg synes, at det giver en brik mere i puslespillet. En brik, som, hvad angår denne problemstilling, kan have fordele frem for de traditionelle epidemiologiske studier. Hvis vi skal koge det ned til et meget simpelt spørgsmål om, hvorvidt alkohol er godt eller dårligt, så peger det her studie mod dårligt,« siger Allan Linneberg, som er klinisk professor på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Københavns Universitet.

»Ikke meget positivt at sige om alkohol og kræft«

Vi rykker videre fra alkoholens – muligvis – positive effekt på hjertet til dens effekt på risikoen for kræft. Igen er billedet komplekst. Men denne gang på den måde, at alkohol i en eller anden grad næsten altid påvirker risikoen negativt.

»Hvis du kigger overordnet på det, er der ikke ret meget positivt at sige om alkohol i relation til kræft,« lyder det fra overlæge Anne Tjønneland, som er adjungeret professor ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter.

Hun henviser til den nyeste rapport om kost og kræft fra World Cancer Research Fund. Her fremgår det, at der er stærk videnskabelig evidens for de sammenhænge, som du kan se i illustrationen her:

Alkohol øger risiko for brystkræft fra første genstand

Det nye er, at der for flere af kræftformerne ikke er en nedre grænse for, hvor lidt man skal drikke, før det har en negativ effekt, bemærker Anne Tjønneland. Hvor man tidligere primært havde data til at dokumentere effekterne af et højt forbrug, er der de senere år begyndt at komme data for mindre indtag.

Det gælder særligt for brystkræft, hvor forskningen viser en negativ effekt på helt ned til en halv genstand om dagen. For hver genstand man drikker om dagen, stiger den relative risiko med cirka ti procentpoint.

Det vil sige, at hvis der for eksempel er 0 procent risiko ved 0 genstande om dagen, er der cirka 10 procent ved 1 genstand per dag, cirka 20 procent ved 2 genstande per dag og så videre.

»Her er litteraturen enormt konsistent, og det er en pointe, jeg synes, at det er meget vigtigt at få ud. Det er en af de få risikofaktorer for brystkræft, som man faktisk selv kan gøre noget ved,« siger Anne Tjønneland. Hun understreger dog, at man skal huske, at selvom et procenttal kan lyde voldsomt, er de reelle tal ikke nødvendigvis så store.

Hvert år får 4.668 kvinder og 36 mænd i Danmark konstateret brystkræft, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Fordel dine genstande over ugen

Til forskel fra hjerte-kar-sygdomme, hvor det ser ud til at være bedst at fordele sine genstande ud over ugen, viser forskningen i kræft ingen forskel på, om man drikker sine genstande i weekenden i forhold til hver dag, fortæller Anne Tjønneland.

Hun plejer derfor at anbefale folk at 'gemme' deres genstande til weekenden, da man ellers hurtigt kommer over det anbefalede niveau.

Man skal dog være opmærksom på, at dødeligheden generelt er meget lavere for dem, der har et jævnt forbrug over ugen – det vil sige aldrig drikker over tre genstande om dagen – end for dem, der »tager proppen af vodkaflasken og drikker det hele på én gang«, fortæller Morten Grønbæk.

I Sundhedsstyrelsens nuværende retningslinjer lyder det af samme årsag, at man skal 'stoppe før 5 genstande' ad gangen. Men forskerne ved fra den store, danske undersøgelse 'Kost, Kræft og Helbred', at der findes en del danskere, som drikker det meste af deres ugentlige alkoholindtag på én gang.

»Vi rådgiver nogle gange Sundhedsstyrelsen, og det er en af de ting, jeg overvejer, om vi ikke skal gøre mere ved. Ugeanvisninger er næsten for simplificerede i den sammenhæng,« siger Morten Grønbæk.

8 ud af 10 skrumpelevere skyldes alkohol

Hvis man trods alle anbefalinger alligevel drikker rigtig meget over længere tid, er skrumpelever en af de sygdomme, man risikerer at få med sig hjem: 75 til 80 procent af alle dem, der får skrumpelever i Danmark, får det på grund af alkohol, fortæller Morten Grønbæk.

Skrumpelever skyldes en øget dannelse af arvæv i leveren, fordi leveren har forsøgt at reparere sig selv – for eksempel på grund af en længerevarende betændelse forårsaget af alkohol – og er en af de hyppigste dødsårsager i alderen 25 til 65 år.

»Ud fra leverbiopsier (vævsprøver, red.) kan man se, om det er alkohol, der har fremkaldt tilstanden, eller om det er arvelige faktorer, og der kan vi se, at det i langt de fleste tilfælde er alkohol, der er synderen,« siger Morten Grønbæk.

Det er meget forskelligt, hvor meget alkohol der skal til for at forårsage skrumpelever, men i reglen skal der være tale om et misbrug over længere tid. Her er det altså ikke det enkelte glas rødvin til den gode bøf.

Alkohol både godt og skidt for slagtilfælde

Før vi runder af for denne gennemgang, skal vi lige hurtigt omkring et af de områder, vi endnu ikke ved så meget om, når det kommer til sundhedseffekterne af alkohol: Hjernen.

Her er langt det meste forskning nemlig udført på mus, og man skal i reglen tage sig meget i agt for at generalisere resultater fra dyreforsøg til mennesker. Det kan du læse mere om i artiklen 'Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?'.

Museforsøgene indikerer, at der på nogle punkter er nogle af de samme beskyttende effekter på hjernen som på hjertet ved at drikke moderat, fortæller Morten Grønbæk. Mindre mængder af alkohol ser ud til at sænke risikoen for slagtilfælde forårsaget af blodpropper, formentlig på grund af alkoholens blodfortyndende effekt.

»Der er meget, der tyder på, at mekanismen er den samme som i hjertet. Vi ser en ret klar sammenhæng mellem et moderat alkoholindtag og en lavere risiko for blodpropper,« siger Morten Grønbæk.

Slagtilfælde kan dog også skyldes en hjerneblødning, og her kan der ikke være en positiv konsekvens af alkoholens blodfortyndende effekt, påpeger Morten Grønbæk.

Du kan læse mere om sammenhængen mellem alkohol og hjernen i boksen under artiklen.

Konklusion: Drik, fordi du kan lide det

Hvis du på nuværende tidspunkt er lige så rundforvirret, som du var i starten af artiklen, så fortvivl ej: Budskabet ér faktisk ikke så svært. Alle de forskere, Videnskab.dk har talt med, er enige om, at hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er man nogenlunde på den sikre side.

Man skal ikke have dårlig samvittighed over at nyde et enkelt glas vin i ny og næ, tilføjer Morten Grønbæk.

»Når der i Danmark er så mange, der dør af alkoholrelaterede sygdomme, så er det meget alvorligt, og det skal vi gøre noget ved. Men når de (Lancet-forskerne, red.) kigger på verdensplan og siger, 'Se, hvor mange der dør af alkoholrelaterede sygdomme, så må vi hellere lade helt være med at drikke', så hopper kæden af,« siger Morten Grønbæk og slutter:

»Man kan ikke basere anbefalingerne på, at nogen har et skadeligt forbrug. Vi skal virkelig arbejde med dem, der drikker over grænserne, men størstedelen af danskerne drikker moderat, og det skal de have lov til. Det gør ingen som helst tjenester at køre hadefuldt på dem, der har et fornuftigt forhold til alkohol.«