Ny kræftbehandling »skaber historie«

»Skelsættende«. »Kæmpestort«. »Skaber historie«.

Ingen superlativer er ifølge forskerne selv for store til de nye resultater inden for behandling af kræft i æggestokkene, også kaldet ovariekræft, som er blevet afsløret på en international kræftkonference i København og samtidig udgivet i New England Journal of Medicine.

»Jeg kunne ikke selv tro det, da jeg så resultaterne,« fortæller overlæge Mansoor Raza Mirza, der er hovedforfatter på studiet.

Den nye medicin ved navn Niraparib, som forskerne har testet, forlænger kræftpatienternes perioder mellem tilbagefald fra perioder på 3-5 måneder op til 21 måneder, fortæller han.

Som at leve med en kronisk sygdom

Med lignende typer kræftmedicin har det indtil nu kun været omkring 15 procent af befolkningen, som behandlingen har virket på. Niraparib virker derimod på omkring 70 procent, fortæller Mansoor Raza Mirza.

Dermed er studiet et af de helt store skridt hen imod at kunne gøre kræft til en kronisk sygdom, som mange kan leve med ved blot at tage tre piller om dagen, forklarer han.

»Har vi hermed kureret kræft? Nej, men nu vil man kunne leve med det uden bivirkninger, og det er da helt fantastisk.«

Forskningschef: mange får gavn af behandlingen

Også ifølge forskningschefen for Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen, er studiet et vigtigt skridt fremad. Han har ikke selv deltaget i projektet, men bifalder resultaterne, som han tror vil få stor gennemslagskraft.

»Studiet viser, at rigtig mange af ovariekræftpatienterne stor stor gavn af denne supplerende behandling, og at overlevelsestiden i gennemsnit forlænges ganske betydeligt,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Studiet har testet den nye medicin specifikt på ovariekræftpatienter, men overlæge Mansoor Raza Mirza mener, at den muligvis også kan virke på andre kræfttyper. Det er forskerne nu i fuld gang med at teste.

»Det er første gang, at man kan bevise så effektiv en virkning af medicin hos patienter med ovariekræft, og flere studier er i gang med at teste samme medicin mod en lang række andre kræfttyper, herunder brystkræft og prostatakræft,« fortæller Mansoor Raza Mirza.

Forhindrer kræftcellerne i at reparere sig selv

Selve behandlingen med Niraparib består i, at patienten tager tre piller om dagen med et aktivt stof, som svækker kræftcellerne, forklarer Mansoor Raza Mirza.

»Niraparib virker ved at forhindre kræftcellerne i at reparere sig selv, og derved får kræftcellerne sværere ved at dele sig,« fortæller han.

Når cellerne ikke kan dele sig, kan de heller ikke sprede sig og give tilbagefald, som det normalt sker i sygdomsforløbet, forklarer Mansoor Raza Mirza.

Bivirkningerne, som der desværre stadig er ved behandlingen, er relativt lette. Det drejer sig ifølge Mansoor Raza Mirza om blodmangel, blodplademangel og mangel på hvide blodlegemer. De kunne dog kontrolleres ved at ændre på patienternes dosis af Niraparib, fortæller forskeren.

Bekræfter hvad man allerede vidste

Armene er dog ikke helt i vejret hos professor i onkologi på SDU, Anders Jakobsen. Han har læst studiet og påpeger, at resultaterne er fine, men at betydningen er pustet lidt op efter hans mening.

»Man kan sige, at studiet blot bekræfter, hvad vi allerede vidste om denne type medicin, som overordnet set kaldes PARP-inhibitorer. Som behandlere har vi haft adgang til den type i noget tid. Lige nu bruger man for eksempel det lignende stof Olaparib til behandling af ovariekræftpatienter,« siger han.

Anders Jakobsen fremhæver, at medicinalfirmaerne bag de forskellige PARP-inhibitorer konkurrerer om at være de bedste, og derfor bør man sammenligne medicinen mere nøje.

»For at finde ud af, hvilken der virker bedst, må man derfor lave et sammenligningsstudie af de forskellige. Personligt tror jeg ikke, der er kæmpe forskel,« siger han.

Hele populationen er inkluderet

Mansoor Raza Mirza forklarer, at forskellen på Olaparib og den nye Niraparib er, at Olaparib kun er godkendt til patienter med en særlig mutation, kaldet BRCA, som cirka 15 procent af patienterne har. Mutationer på BRCA-generne påvirker kroppens egen evne til at modstå kræft, forklarer forskeren.

»Undersøgelse med Niraparib er foretaget for alle patienter og har vist effekt hos langt flere, end Olaparib gør. Det netop er det skelsættende ved studiets resultater.

Den nye medicin er derfor epokegørende for mange patienter, som ikke før har kunnet modtage behandlingen med PARP-inhibitorer, forklarer Mansoor Raza Mirza.

Myndighederne ekspresbehandler ny medicin

Ifølge Jørgen H. Olsen er der derfor heller ingen tvivl om, at det Europæiske Lægemiddelagentur EMA inden længe godkender Niraparib som standardbehandling til kvinder med tilbagefald efter den indledende behandling for kræft i æggestokken.

Det kan Mansoor Raza Mirza bekræfte, idet han fortæller, at agenturet er gået med til at hastebehandle godkendelsen af medicinen, fordi resultaterne af studiet er så entydigt positive.

»Det kommer til at gå meget stærkt i forhold til, hvor lang tid det normalt ville tage,« fortæller han.

Mansoor Raza Mirza gætter på, at det vil tage omkring et halvt år, så medicinen forhåbentlig kan være klar til behandling af alle ovariekræftpatienter i Danmark til næste år.

Om den nye medicin kommer til at erstatte Olaparib på hospitalerne, eller om de to medicintyper blot skal supplere hinanden, er dog stadig uklart, fortæller Mansoor Raza Mirza.

Ny bølge af intelligent medicin

Niraparib en del af en ny behandlingsbølge af kræft, som er yderst lovende, mener Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

»Niraparib er et godt eksempel på de nye typer af lægemidler mod kræft, som i disse år ser dagens lys. Det er nemlig behandling, som sker på et intelligent, oplyst grundlag, forstået på den måde, at behandlingen bygger på et detaljeret kendskab til de biologiske processer, som driver kræftcellens overlevelse og svulstens vækst,« skriver han.

I forhold til den traditionelle behandling med kemoterapi er behandling med Niraparib mere skånsom, fordi den modsat kemoterapi ikke er giftig for kroppens raske celler, forklarer Jørgen H. Olsen:

»Lægerne kan derfor blive ved med at give behandlingen, så længe den bidrager til at holde sygdommen i skak.«