Gigantisk kræft-kongres er i fuld gang i København
Tusindvis af kræftforskere fra hele Europa er i disse dage i København til ESMO - den største videnskabelige kongres, der nogensinde er afholdt på dansk jord. Det kommer der ikke kun vidensdeling ud af.
esmo kræft kongres onkologi

Over 20.000 forskere og andre interessenter fra 130 forskellige lande er i København for at dele deres viden med hinanden i de 5 dage, ESMO varer. (Foto: Videnskab.dk) 

Over 20.000 forskere og andre interessenter fra 130 forskellige lande er i København for at dele deres viden med hinanden i de 5 dage, ESMO varer. (Foto: Videnskab.dk) 

En flok pressefotografer trippede for at holde varmen i oktobervinden. Bag dem stod en sikkerhedsvagt i jakkesæt, og længere henne på parkeringspladsen et par uniformerede politibetjente.

Alle ventede på, at Kronprinsesse Mary ankom til Rigshospitalet, hvor hun torsdag var æresgæst ved et opstartsmøde til den største kongres, der nogensinde er afholdt på dansk jord.

Kongressen handler om kræftforskning. Den afholdes af ESMO - Europæisk Selskab for Medicinsk Onkologi.

LÆS OGSÅ: Forskere afslører kræftsvulsters svagheder

esmo kronprinsesse mary rigshospitalet kræft onkologi kongres

Kronprinsesse Mary med ESMO's præsident Fortunato Ciadiello (bagerst). (Foto: ESMO press office)

Kongresser kan føre til nye paradigmer

Kæmpe kræftkonference i København

Over 20.000 forskere og andre interessenter fra 130 forskellige lande er i København for at diskutere de nyeste tendenser inden for diagnosticering og behandling af kræft i de 5 dage, kongressen varer.

1.639 forskningsresultater bliver præsenteret i Bella Centret i løbet af kongressen.

Desuden er 200 journalister, et uvist antal medicinalvirksomheder, patientforeninger, politikere og andre, der professionelt beskæftiger sig med kræft, til stede.

Videnskab.dk er selvfølgelig med. Hold øje med hjemmesiden, hvis du vil have en fornemmelse af, hvad forskerne taler om.

Kongressens formål er at forbedre behandlingen af kræftpatienter i hele verden, men der kommer også meget andet ud af en begivenhed som ESMO, siger Thomas Trøst Hansen fra Aalborg Universitet, der er i gang med at skrive en ph.d. om, hvad forskere får ud af at tage på og arrangere kongresser.

»Der sker en masse, når så mange forskere mødes og udveksler viden. Fagligt kan en kongres være med til at rykke et forskningsfelt og definere nye behandlingsparadigmer,« siger Thomas Trøst Hansen, der laver sin ph.d. i samarbejde med Wonderful Copenhagen og VisitAarhus.

Der er også det sociale aspekt: Når forskere møder andre fra hele verden, der arbejder inden for det samme felt, som de selv gør, opstår der sød musik. Unge forskere får mulighed for at møde deres forbilleder, som har skrevet de videnskabelige artikler, de har læst. Mere erfarne forskere får mulighed for at vedligeholde deres internationale netværk.

»Min hypotese er, at man på konferencer lærer de mere subtile aspekter af, hvad det vil sige at være forsker inden for sit felt. Man lærer koderne - hvordan man opfører sig, taler, stiller spørgsmål og den slags. Det er en hel verden i sig selv,« siger Thomas Trøst Hansen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

Hver deltager lægger 3.100 kr. pr. dag

Så selvom hovedformålet med ESMO-kongressen er at udveksle evidensbaseret viden og blive bedre til at behandle kræft, følger der alt muligt andet med.  En international begivenhed med tusindvis af deltagere fra 130 forskellige lande er også en god forretning. 

I gennemsnit bruger hver kongresdeltager dagligt 3.100 kroner på overnatning, mad, oplevelser, transport og andet, mens de er i København, viser beregninger fra Wonderful Copenhagen. 

LÆS OGSÅ: Mange mænd testes unødigt for prostatakræft

Og så er der brandingværdien:

»Sådan en stor kongres er en enestående platform til at vise, hvad vi kan i Danmark. Nogle af de forskere, der er her, vil sikkert overveje at komme hertil for at arbejde,« siger Thomas Trøst Hansen og fortsætter:

»Kongresser i den her størrelsesorden er en kæmpe forretning og en ekstremt god mulighed for at markedsføre København.«

oplæg esmo kræft kongres onkologi

Op til 4.500 mennesker kan der være til de største seminarer på ESMO. Der er flere storskærme i salen, så alle kan se. Immunterapi og skræddersyet behandling er hovedemner på kongressen. (Foto: Videnskab.dk)

Ingen kongres uden sponsorer

Lægemiddelindustrien har fået øje på potentialet, og medicinalvirksomheder markedsfører i stor stil deres produkter til de tusindvis af kliniske forskere, der er på ESMO.

Kongressen er helt afhængig af sponsorerne, siger den videnskabelige vært for kongressen i Danmark, Ulrik Lassen, der er professor på Rigshospitalet og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.  

LÆS OGSÅ: Immunterapi revolutionerer kræftbehandling

»Man kan ikke holde sådan en stor kongres uden sponsorater. Det er de vilkår, vi har. Man skal være klar over, at der er firmaer, der prøver at påvirke en, mens man er her. Men virksomhederne er også en vigtig videnskabelig partner, som opfinder ny og bedre medicin. Det kan kun gøres i tæt samarbejde med lægerne og forskerne. Afhængigheden går begge vej,« siger han og fortsætter:

thomas trøst hansen ph.d. esmo kræft onkologi kongresser

Thomas Trøst Hansen fra Aalborg Universitet er i gang med en ph.d. om kongressers værdi for forskere. (Foto: Videnskab.dk)

»Vi har meget skrappe regler for, at markedsføringen ikke må blive blandet sammen med det videnskabelige program. Vi har en videnskabelig komite, som vurderer alt det materiale, der bliver præsenteret i løbet af dagen og sikrer, at det er uafhængig forskning.«

Kun sælgere gider snakke

Medicinalvirksomheder nøjes ikke med reklamesøjler og standere på ESMO-kongressen i København. Hver aften holder de særlige industri-finansierede sessions.

»Kongresser bliver i høj grad brugt som markedsføringsplatforme for firmaerne. Det virker, ellers ville de ikke bruge så penge på det,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er vicedirektør i Det Nordiske Cochrane center.

LÆS OGSÅ: Fire udfordringer, før immunterapi revolutionerer kræftbehandlingen

Karsten Juhl Jørgensen er ikke selv med på ESMO i år, men for et par år siden, holdte han et inviteret oplæg om mammografiscreening, da kongressen blev holdt i Milano.

»Det var gigantisk. Jeg holdte oplæg for omkring 2.000 mennesker,« siger han.

Selv om han fik mulighed for at få sin viden ud til tusindvis af mennesker, bryder Karsten Juhl Jensen sig egentlig ikke synderligt om de store kongresser.

»Det bliver meget upersonligt. Man går rundt mellem tusindvis af mennesker, man ikke kender, og de eneste, der gider tale med én er sælgerne fra medicinalvirksomhederne. Jeg synes, man får mere ud af mindre, uafhængige konferencer,« siger han.

Danske værter sælger dansk model

Ved opstartsmødet på Rigshospitalet i København fik pressefotograferne deres billeder af Kronprinsesse Mary i kassen. Bagefter brugte de danske ESMO-arrangørerer anledningen til at markedsføre det, de kaldte ‘The Danish Model’ (den danske model). 

Modellen består af de såkaldte kræftpakker, der siden 2007 blandt andet har skullet sikre kortere ventetider, ensrettet kræftbehandling, dataopsamling og et målrettet fokus på klinisk forskning.  

esmo kongres deltagere kræft bella center onkologi

Det er hårdt at være på kongres. Her tager en gæst sig en lur. (Foto: Videnskab.dk)

LÆS OGSÅ: Derfor virker immunterapi ikke på alle kræftpatienter

Danske kræftpatienter har stadig en dårligere overlevelsesrate end i de øvrige nordiske lande, men ifølge de danske arrangører er det takket være kræftpakkerne gået fremad i de seneste år. Og deres salgstale virkede tilsyneladende. Fortunato Ciadiello, professor i Medicinsk Onkologi på Seconda Université i Napoli, Italien, og præsident for ESMO, var i hvert fald imponeret:

»De danske kræfthandlingsplaner kan være en model for andre lande. Kræftepedimien er et globalt problem, så vi bør tage ved lære af hinanden,« sagde han.

De store ESMO-kongresser bliver afholdt et nyt sted hvert år. Dette års kongres er ikke bare den største kongres, der nogensinde er afholdt i Danmark. Det er også den største, ESMO hidtil har stået i spidsen for.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker