Ny forskning udstiller tyndt grundlag for dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis
Medicinsk cannabis er en ringe behandling mod kroniske smerter – og kun læger med rette erfaring bør sætte den i gang, lyder internationale konklusioner, stik modsat danske regler.
Medicinsk cannabis, smerter, kroniske, neuropatiske, forsøgsordning, Lægemiddelstyrelsen, videnskab

Mere og mere viden om medicinsk cannabis med ringe effekt spirer frem, i takt med at en forsøgsordning spreder behandlingen ud til til flere og flere danskere. (Foto: Shutterstock)

Hvis du er én af de danskere, der er begyndt at bruge medicinsk cannabis mod kroniske smerter efter sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver, skal du ikke blive alt for overrasket, hvis behandlingen ikke har nogen effekt.

I en analyse af de største og bedste studier, der er lavet på området, konkluderer en gruppe internationale forskere i tidsskriftet Pain, at evidensen for en effekt af medicinsk cannabis på kroniske smerter er »begrænset«.

Mere konkret konkluderer forskerne, at for hver gang én patient oplever en positiv effekt på sine kroniske smerter, skal 24 patienter behandles. 23 ud af 24 vil altså ikke opleve en effekt. Når en patient endelig oplever en effekt, er den lille.

Større risiko for skade end chance for effekt

Samtidig konkluderer forskerne på baggrund af deres gennemgang af forskningslitteraturen, at for hver gang seks patienter er blevet behandlet, har én oplevet bivirkninger.

1 ud af 6 vil altså opleve bagsiden af medaljen, som her dækker over alt fra simpel træthed til problemer med angst eller depression.

Tidligere på året lagde en tilsvarende undersøgelse sig på samme linje, når det kommer til kroniske smerter efter sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver – kaldet neuropatiske smerter:

»De potentielle gavnlige effekter af cannabisbaseret medicin (…) på kroniske neuropatiske smerter bliver muligvis udhulet af potentielle skadevirkninger,« lød konklusionen i et Cochrane-review; en anerkendt gennemgang af eksisterende forskning.

Ingen god effekt på kroniske smerter

Metaanalyserne lægger sig i kølvandet på andre studier, som viser præcis det samme, påpeger professor Lars Arendt-Nielsen, der forsker i blandt andet kroniske smerter.

»De sidste 3-4 internationale gennemgange siger, at der ikke er nogen videnskabelig evidens for, at medicinsk cannabis kan bruges mod kroniske smerter.«

»Studierne viser, at der måske er nogle få hist og her, som kan få gavn af det, men man kan på ingen måde sige generelt, at cannabis kan bruges mod kroniske smerter,« siger Lars Arendt-Nielsen, professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Neuropatiske smerter er ellers én af fire gode begrundelser, man som patient kan give sin læge for at få udskrevet medicinsk cannabis til behandling under en dansk forsøgsordning, som trådte i kraft i januar 2018.

Det kan man læse i en vejledning til den danske forsøgsordning, som Lægemiddelstyrelsen har lavet efter ønske fra et flertal i Folketinget.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

»Vi har aldrig anbefalet medicinsk cannabis mod smerter«

Det har dog aldrig været meningen, at vejledningen skulle forstås som en decideret anbefaling af behandling med medicinsk cannabis, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

»Vi har ikke anbefalet medicinsk cannabis som behandling, hverken mod kroniske smerter generelt eller neuropatiske smerter mere specifikt,« siger Eskild Colding-Jørgensen, der som overlæge i Lægemiddelstyrelsen har været med til at lave vejledningen.

»Vi har sagt, at det er muligt at bruge behandlingen, og at visse studier antyder en vis effekt, der ser ud til at være svag eller i bedste tilfælde moderat. Men evidensen er slet ikke på et niveau, hvor man kan anbefale medicinsk cannabis,« understreger Eskild Colding-Jørgensen overfor Videnskab.dk.

'Læger må nogle gange prøve noget nyt'

Eskild Colding-Jørgensen tilføjer, at de seneste metaanalyser i hans øjne ikke som sådan giver ny viden; de bekræfter bare, hvad vi vidste i forvejen ud fra de studier, der er inkluderet i analyserne.

I sidste ende er det op til den enkelte læge, der må skønne, om han eller hun synes, det er forsvarligt at anbefale en patient at bruge medicinsk cannabis.

»Det er fuldstændig klassisk lægekunst, at man nogle gange må forsøge sig med noget, som måske ikke har meget solid litteratur bag sig, men som man på baggrund af erfaring og viden vælger, fordi man har prøvet andre behandlinger uden effekt,« siger Eskild Colding-Jørgensen.

Internationalt råd: Læger skal vide, hvad de gør

Under den danske forsøgsordning kan enhver praktiserende læge udskrive medicinsk cannabis.

Den danske forsøgsordning

Patienter kan få medicinsk cannabis til især at lindre gener og smerter i forbindelse med sklerose, rygmarvsskader, kvalme efter kemoterapi eller kroniske smerter.

Læger må gerne udskrive medicinsk cannabis mod andre lidelser og sygdomme.

Der er afsat 64,2 millioner kroner til tilskud til produkter under forsøgsordningen.

10 millioner kroner er afsat til videnskab i forbindelse med forsøgsordningen. Det rækker kun til begrænsede forsøg, som Videnskab.dk har beskrevet tidligere.

Det princip bliver udfordret af internationale retningslinjer. Det går for eksempel direkte mod den seneste anbefaling til behandling af patienter med kroniske smerter fra den europæiske sammenslutning af tusindvis af smerteforskere, psykologer og læger, EFIC.

I en udmelding fra september 2018 konkluderer EFIC efter anbefaling af et ekspertpanel – som også har gennemgået al relevant litteratur: »Behandling med cannabisbaseret medicin bør kun blive overvejet af erfarne læger.«

Medicinsk cannabis bør blot være ét af flere elementer i behandlingen, og patienterne bør hele tiden følges tæt, lyder det i udmeldingen.

En tilsvarende besked udløb allerede i 2017 fra International Narcotics Control Board; en uafhængig organisation med medlemmer udpeget af FN og WHO. INCB anbefaler, at man sikrer, at udskrivning af medicinsk cannabis kun sker med brug af både kompetent medicinsk viden og overvågning.

De internationale retningslinjer er fornuftige, mener Lægemiddelstyrelsen, men »der har været ønske om, at alle læger skulle have muligheden for at benytte sig af det her, hvis de selv mente, de havde indsigt og erfaring,« bemærker Eskild Colding-Jørgensen.

Professor: Politikere leger videnskabsfolk

Eksemplerne peger tilsammen på, at den danske forsøgsordning hviler på et meget tyndt grundlag, mener professor Lars Arendt-Nielsen.

Tynd evidens

Videnskab.dk har tidligere skrevet, at evidensen for behandling af andre sygdomme og lidelser, der er inkluderet i den danske forsøgsordning, også ser tynd ud.

Forsøgsordningen blev i 2016 vedtaget af et politisk flertal i Folketinget, vel at mærke selvom både forskere og læger allerede dengang råbte højt om, at vi manglede indblik i både effekter og bivirkninger af medicinsk cannabis.

Beslutningen om at starte forsøgsordningen forarger stadig Lars Arendt-Nielsen, der er bredt anerkendt som én af verdens førende smerteforskere.

»Jeg er sandelig ikke glad for, at politikerne pludselig begynder at lege videnskabsfolk og godkendende myndighed for, hvilke lægemidler – eller rettere naturprodukter – der skal anses for virkningsfulde.«

»Eller at politikere fortæller, hvad behandlingen skal bruges til, eksempelvis smerter, hvor vi nu får mere og mere evidens for, at man ikke finder en effekt. Det er ikke voldsomt flot,« lyder det med jysk præg fra Lars Arendt-Nielsen.

Forsøgsordningen kan skade på flere måder

Professoren gør opmærksom på, at forsøgsordningen i værste fald sætter gang i yderligere konsekvenser for patienterne, som politikerne måske ikke har tænkt til ende:

  1. Nedtur i stedet for optur.
    »Mange patienter har været gennem en behandlingsmølle og prøvet det ene, andet og tredje stof, uden at det virker godt nok. Så får man pludselig at vide fra nationalt niveau, at man skal prøve cannabis. Så virker det heller ikke, og så får man igen en nedtur. Jeg synes, det er forkert, at man på den måde tager patienter som gidsler,« siger Lars Arendt-Nielsen.
  2. Uoverskuelige konsekvenser, som man kender dem fra opioider.
Det er tidligere set, at smertepatienter har kastet sig over medicin, som man ikke kendte langtidseffekterne af – pudsigt nok også efter pres fra blandt andet medier og politikere, som det er sket i Danmark.

Medicinsk cannabis = opioider?

De morfinlignende stoffer opioider har efter 20 år skabt en decideret krise især i USA, hvor patienter er blevet afhængige, mens stoffet mister sin effekt på deres sygdom. Hvert år dør tusindvis af amerikanere af deres medicin.
Har CBD en effekt?

Cannabis består af flere end 100 forskellige stoffer, som vi ikke kender virkningen af. THC og CBD er de mest kendte.

THC har blandt andet euforiske og vanedannende effekter og bliver generelt betragtet som et skadeligt stof.

Ifølge Lars Arendt-Nielsen ser CBD til gengæld ud til at have en mulig anti-inflammatorisk effekt, altså dæmpe betændelsestilstande i kroppen.

Professoren er sammen med kolleger ved at undersøge effekten i forsøg, hvor patienter får CBD mod smerter efter slidgigt.

Læs mere om projektet på Gigtforeningens hjemmeside.

»Det kan ske igen, hvis man ikke sørger for at afdække, om folk har karaktertræk, der disponerer dem for afhængighed, og når man ikke overvåger patienterne løbende og tæt, mens man introducerer en ny behandling, som vi ikke kender langtidseffekterne af. Vi har allerede sager i Danmark, hvor folk har oplevet svære bivirkninger af medicinsk cannabis,« bemærker Lars Arendt-Nielsen.

Risikoen for misbrug af opioider ser dog umiddelbart ud til at være større end risikoen for misbrug af cannabis i forbindelse med behandling for smerter, antyder et studie fra 2016.

Den danske forsøgsordning trådte i kraft fra januar 2018. Den løber i fire år.

Flere end 600 patienter er indtil videre blevet behandlet under forsøgsordningen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.

Det sker