Det positive først:
En række danske forskere er i fuld gang med at udtænke forsøg og indsamle penge til at forske i, hvilke effekter det vil have på danske patienter, at de 1. januar 2018 får lov til at indtage medicinsk cannabis.
Videnskab.dk har lavet en rundringning, der viser, at mindst en håndfuld større projekter er ved at blive udtænkt af blandt andre Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, speciallæger og forskere ved Aarhus Universitet.
Du kan se en liste i artiklen Overblik: Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark.
Forskernes arbejde vil give vigtig viden til et område, hvor videnskaben stadig går i barnesko. Det kan du læse mere om i artiklen Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv.
Kæmpe udfordringer forude
Og så til det negative – eller i det mindste 'udfordringerne', for de fylder rigtig meget:
Forskerne får mere end svært ved at få en dyb forståelse af medicinsk cannabis.
En helt central årsag er, at det er svært at skabe kontrollerede rammer om forsøgene; altså lave målinger, så man finder en præcis sammenhæng mellem medicinsk cannabis og effekter på patienternes smerter eller lidelser.
Forskerne står for eksempel på bar bund, når det kommer til:
- Hvilket indhold af de mange forskellige stoffer i cannabis skal forsøgsmedicinen have? De to største stoffer er THC og CBD, og CBD lader til generelt at have den største medicinske effekt. Men i hvilke doser? Og hvad med alle de hundredvis af andre stoffer, der er i cannabis? Hvor mange skal der være af dem i medicinen?
- Hvordan påvirker det effekten af medicinsk cannabis, hvis man eksempelvis drikker den som te i stedet for at spise en pille eller inhalere den enten via røg eller damp, som er det mest udbredte i udlandet? Måske man ender med at sammenligne æbler og pærer?
- Hvem laver ordentlig placebo, der også smager af cannabis, så det ikke er åbenlyst for forsøgsdeltagere i kontrolgruppen, at de får effektløs medicin? Og hvordan sikrer man sig, at patienterne holder sig til det, de får udleveret af forskerne?
»Uden at det skal lyde som en kritik, er patienter i denne her situation meget aktive. Får de noget, der ikke virker – for eksempel placebo i kontrolgruppen – finder de bare stof på anden vis, og så har vi jo ikke en klassisk kontrolgruppe længere. På den måde får vi måske aldrig kontrollerede forsøg, så det kan blive rigtig, rigtig svært det her,« konstaterer Jes Søgaard, afdelingschef i Dokumentation & Kvalitet under Kræftens Bekæmpelse.
Danske forsøg bliver 'det muliges kunst'
Smerteforsker Nanna Brix Finnerup fra Aarhus Universitet kæmper i øjeblikket med at udtænke forsøg med medicinsk cannabis.
Ansøgninger skal sendes af sted i god tid, før et forsøg skal i gang, men det er noget af en udfordring at beskrive, hvad der skal ske. Sundhedsministeriet har nemlig ikke defineret de præcise rammer for den danske forsøgsordning. Det sker først til efteråret.
\ Den danske forsøgsordning
1. januar 2018 får patienter lov at bruge udtræk fra cannabisplanten som medicin, hvis de har problemer med:
1) smerter, spasticitet eller spasmer pga. multipel sklerose
2) kvalme og opkast efter kemoterapi
3) spasticitet, smerter eller spasmer pga. rygmarvsskade (paraplegi) eller
4) kroniske smerter og ikke har effekt af anden medicin.
En læge afgør, om patienten kan behandles med medicinsk cannabis.
Forsøgsordningen løber i fire år.
»Det er en udfordrende situation at stå i som forsker. Lige nu stykker vi selv informationer om indkøb og typer af cannabis og placebo sammen fra hjemmesider, og det er svært, for der er kæmpe økonomiske interesser i det her,« konstaterer Nanna Brix Finnerup, professor på Dansk Smerteforskningscenter, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
I den ideelle verden ville forskere følge patienterne allerede i tiden, inden de begynder at tage medicinsk cannabis, så man tydeligt kan måle effekterne.
Det har man for eksempel gjort i USA (se artiklen Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv). Men uret tikker. 1. januar er mindre end 9 måneder væk, og det tager lang tid at finde forsøgspersoner og få et forsøg sat op.
»Det ville være ideelt, hvis vi kunne følge patienterne, før forsøgsordningen træder i kraft, men reelt bliver det nok det muliges kunst,« konstaterer Jes Søgaard fra Kræftens Bekæmpelse.
Politikerne har afsat få penge til forskning
Endelig spiller penge selvfølgelig en rolle. Politikerne bag forsøgsordningen har kun afsat fem millioner kroner fra statskassen til både at evaluere forsøgsordningen i sig selv og til at forske i effekterne. Det rækker slet ikke til grundstudier af fire forskellige patientgrupper.
I stedet må de fleste forskere nok gå uden om staten og søge penge i for eksempel fonde.
Det har man blandt andet tænkt sig at forsøge hos Gigtforeningen, hvor planerne om et forsøg er langt fremme. Det kan du læse lidt mere om i artiklen Overblik: Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark, hvor du også kan skrive, hvis du kender til anden forskning, der er på vej.
Flere problemer venter under forsøgene
Hvis du orker at høre mere om udfordringer for de danske forskere, skal du bare blive hængende. Så får du også indblik i forsøg i det store udland.
Erfaringerne fra eksisterende forsøg i USA og Canada afslører nemlig, at det sagtens kan blive endnu mere op ad bakke i Danmark. To af de største udfordringer for forskere i Nordamerika er:
- Det internationale forbud mod cannabis, der gør det svært for forskere at få fingre i den cannabis, man helst vil bruge.
- Det er virkelig svært at få styr på, hvad patienterne indtager.
Et igangværende forsøg i Canada – hvor medicinsk cannabis har været tilladt siden årtusindskiftet – viser, at folk bruger den type cannabis, som ifølge deres egen erfaring er bedst for dem, uanset hvad lægen anbefaler.
Sådan lød meldingen fra lektor Mark A. Ware for nylig på en stor konference i Boston. Mark Ware forsker i medicinsk cannabis’ effekt på patienter med kroniske smerter ved McGill University i Canada.
Rodebutik: Folk indtager cannabis, som det passer dem
Indtil videre er 1.000 mennesker inkluderet i det store canadiske forsøg, og de første meldinger lyder, at patienterne bruger forskellige former for medicinsk cannabis på forskellige tidspunkter af døgnet.
\ Årelangt forsøg i Canada
I det canadiske forsøg i provinsen Quebec er målet at nå op på 3.000 deltagere. Forskerne vil følge patienternes indtag af cannabis, diagnoser, symptomer og bivirkninger i op mod fire år.
Grundlæggende er der stor forskel på effekten af at ryge, spise eller drikke cannabis, fordi effekten sætter ind på forskellige tidspunkter og varer i længere eller kortere tid.
Nogle foretrækker for eksempel at spise cannabis om morgenen, så effekten indtræder langsomt og holder sig i løbet af dagen. Til gengæld kan det være bedre at ryge om aftenen, fordi man har brug for en hurtigere effekt at falde i søvn på.
I Canada er der desuden stor forskel på indholdet af de aktive stoffer THC og CBD i den medicinske cannabis. Det er med til at gøre det vanvittigt svært at finde ud af, hvilken type cannabis der har den ønskede effekt på en patient, og hvilken type der ikke har.
Hvordan påvirker krop og gener effekten?
For at gøre det hele endnu værre, er der stor forskel på, hvordan cannabis virker fra menneske til menneske. Ifølge Mark Ware oplever cirka 1/3 af patienter med smerter en god effekt, og 1/3 oplever mest bivirkninger. Den sidste 1/3 oplever ingen effekt overhovedet.
»Det kan være, det skyldes genetik. Vi ved det ikke endnu,« sagde Mark Ware på konferencen i Boston, arrangeret af AAAS, der udgiver det ansete tidsskrift Science.
\ Definition af medicinsk cannabis
I Danmark skelner myndighederne mellem medicinsk cannabis, som dækker over medicin med cannabisekstrakt eller med syntetisk cannabis – og så cannabis til medicinsk brug, som betyder, at man bruger (dele af) cannabisplanten.
Danmark tillader i forvejen visse typer medicin af den første slags og åbner i 2018 for visse typer af den anden slags.
I USA og Canada har man ikke samme skelnen, og den er heller ikke brugt i denne artikel.
Som en del af et stort cannabisprojekt i USA under lektor Staci Gruber ved Harvard Medical School gemmer forskere faktisk genetiske prøver fra forsøgsdeltagerne.
Problemet lige nu er, at forskerne ikke aner, hvad de skal kigge efter, så det bliver først engang i fremtiden, at prøverne bliver hevet frem til analyse, fortalte Staci Gruber på konferencen. (Du kan læse mere om hendes forsøg i artiklen Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv).
Mark Ware tilføjede, at receptorer i hjernen, rygmarven og hele nervesystemet formentlig også spiller ind på folks oplevelse af smerte, og derfor selvfølgelig også påvirker, hvor effektivt man vurderer cannabis’ effekt på smertepatienter.
»Men vi er stadig kun i gang med at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen,« bemærker han.
Nødvendigt at komme i gang
Alle de uvisheder vil også ramme forskere under den danske forsøgsordning og bare gøre det endnu sværere at finde ud af, hvad der virker eller ikke virker ved medicinsk cannabis.
»Forskningsmæssigt er det ikke nogen let øvelse, fordi det er så nyt, og fordi der ikke er noget at tage afsæt i,« erkender Jes Søgaard fra Kræftens Bekæmpelse – men tilføjer:
»Det skal dog ikke afholde os fra at prøve at lave noget, for ellers står vi om 10 år i samme situation som nu.«
\ Medicinsk cannabis i Israel
Flere af Videnskab.dk's læsere nævner Israel som et sted, hvor man vist er langt fremme med medicinsk cannabis.
Men selvom israelerne Raphael Mechoulam og Yechiel Gaoni som de første isolerede THC-molekylet i 1960’erne, og selvom medicinsk cannabis til en vis grad har været tilladt i Israel siden 1992, mangler forskningen i cannabis’ effekter endnu at nå de store højder.
Israelske forskere er dog ligesom forskere i andre dele af verden i gang med en række forsøg, tit med Raphael Mechoulam involveret, for at kortlægge, hvordan medicinsk cannabis virker på blandt andet epilepsi og Crohns sygdom (kronisk tarmbetændelse).
