Cannabis kan i laboratoriet dræbe kræftceller og bremse sklerose

OBS: I denne artikel fra 2013 henvises der til resultater fra dyreforsøg og laboratorieforsøg med celler. Resultaterne kan ikke overføres til mennesker. Der er meget sparsom dokumentation for effekten af medicinsk cannabis til mennesker. Læs mere om den manglende dokumentation i faktaboksen herunder. Tilføjet den 8. marts 2018.

Mennesker med kroniske smerter, rystelser og uønskede spastiske bevægelser samt kræftpatienter, der konstant har kvalme på grund af kemoterapi, kan have gode grunde til at bryde loven, selv om Sundhedsstyrelsen for nyligt udsendte et notat, der advarede mod den form for selvmedicinering med cannabis.

Cannabis har nemlig dokumenteret virkning mod smerter, opkastningsfornemmelser og neurologiske lidelser. Plantens aktive stoffer kan endda slå kræftceller ihjel, viser forskning.

»Cannabis virker beroligende, appetitstimulerende og kan også have en smertestillende effekt. Det er der videnskabelig evidens for,« siger blandt andre Harald S. Hansen, der er professor på København Universitets (KU) Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Lægemiddelindustrien undgår cannabis

I en årrække har forskere fra hele verden lavet dyre- og laboratorieforsøg med cannabis. Stoffet har nemlig over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er kemikalier, der påvirker receptorer i hjernen, når de ryges, spises eller på andre måder kommer ind i blodet.

Allerede i 2005 konkluderede Harald S. Hansen og en gruppe kolleger i tidsskriftet Lægemiddelforskning, at der er et hav af muligheder for at bruge hamp medicinsk. Plantens cannabinoider har gavnlige effekter mod en lang række dyremodeller for forskellige sygdomme som sklerose, kræft, epilepsi, diabetes, Parkinson, Alzheimers og mave- tarmsygdomme, skrev forskerne i deres artikel.

Men forskning i hampens gavnlige effekter kommer sjældent længere end til universiteternes laboratorier og i bedste fald til de videnskabelige tidsskrifter, for lægemiddelindustrien har ikke særlig meget lyst til at røre ved cannabis og bruge den berygtede plante i medikamenter, siger Harald S. Hansen.

»Når stoffer har en euforiserende virkning, er det svært at få dem godkendt som lægemidler, så det vil de helst ikke arbejde med. Industrien undgår helst stoffer som cannabis, der stimulerer receptorer i hjernens centralnervesystem, fordi de så hører til under narkotikalovgivningen, og det gør godkendelsesprocessen meget vanskelig,« siger professoren.

\ Læs mere

20 års forskning: Så skadelig er cannabis

Kronisk syge må bryde loven

I Danmark er der indtil videre kun to godkendte lægemidler, der indeholder cannabinoider. I følge Henrik Hasseldam, der er lektor i sundhedsvidenskab, bliver de to cannabismedikamenter kun udskrevet i sjældne tilfælde til folk med meget alvorlig sklerose eller cancer.

Størstedelen af Danmarks 12.000-13.000 sklerosepatienter, gigtplagede danskere og andre med kroniske lidelser er stadig nødsaget til at bryde loven og handle med lyssky hashpushere, hvis de vil have gavn af cannabisplantens lindrende effekter.

»Mange sklerosepatienter vil gerne have cannabismedicinen, men kan ikke få den, for den er ikke alment accepteret til behandling af sygdommen. Derfor er der med stor sandsynlighed mange, som medicinerer sig selv«, siger postdoc Henrik Hasseldam, der forsker i sklerose på KU’s Biotech Research & Innovation Center (BRIC).

Daglig dosis cannabis kan bremse sklerose

En langvarig lav og kontrolleret daglig dosis af cannabis ser ellers ud til i en vis grad at kunne bremse sklerosens udvikling, konkluderede Henrik Hasseldam for et par år siden i en artikel publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift International Journal of Neuroscience.

Henrik Hasseldam og kolleger var nået frem til deres opsigtsvækkende resultater efter at have lavet forsøg med rotter.

»Overordnet set viste forsøgene, at cannabinoider har gavnlige effekter mod sklerose, fordi de lægger en dæmper på immunforsvaret, som er overaktiveret hos patienterne. Størstedelen af de sklerosepatienter, der selvmedicinerer sig med cannabis, gør det dog, fordi det lindrer deres smerter,« siger Henrik Hasseldam.

Cannabinoider nedsætter kramper og muskelstivhed

Selv om danske sklerosepatienter især tyr til cannabis for at reducere deres smerter, er der netop kommet flere beviser på, at planten også kan have andre gavnlige effekter på andre aspekter af deres sygdom: Tyske studier viste tidligere i år, at lægemidlet Sativex, som indeholder cannabinoider, nedsætter sklerosepatienters kramper og muskelstivhed.

I undersøgelsen kaldet MOVE2 fulgte forskerne 300 patienter, som tog Sativex. Efter en måned var patienternes kraftige spasticitet, som er en af symptomerne på multipel sklerose, reduceret med mindst 30 procent.

Sativex, som er en mundspay, der sprøjtes under tungen, er et af de cannabis-lægemidler, der er godkendt i Danmark blandt andet til sklerosepatienter, men det er svært at få fingrene i. I følge Statens Seruminstitut var der sidste år kun 50 danskere, der fik medicinen, som udelukkende kan udskrives af speciallæger i neurologi.

»Midlet har den kedelige bivirkning, at man bliver enorm sløv. Hvis man i forvejen har svært ved at have et arbejde, bliver det ikke nemmere, hvis man er på intensiv cannabisbehandling. Det er én af årsagerne til, at man er påpasselig med at udskrive Sativex,« siger Henrik Hasseldam.

»Men som sklerose patient foretrækker man måske at være lidt sløv og ukoncentreret på grund af cannabis frem for at have kramper, spastiske bevægelser og stærke smerter dagen lang. Man kan for øvrigt også blive sløv og træt af de andre lægemidler mod sklerose, der er på markedet, og de har også en række andre uheldige bivirkninger. Derfor forskes der intensivt i udviklingen af nye midler,« fortsætter han.

Smerteplagede patienter tyr til sjov tobak

Lars Arendt-Nielsen, der er professor på Aalborg Universitets Center for Sensory-Motor Interaction og er en af Danmarks førende forskere i smertebehandling, har også hørt om patienter, der medicinerer sig selv med cannabis, fordi der ikke er andre midler, som hjælper.

»De smertestillende lægemidler, der er på markedet, virker ikke godt nok. Langt de fleste kroniske smertepatienter, bliver ikke lindret – der er desperat brug for nye medikamenter, så folk prøver alle mulige alternative midler. Kroniske smertepatienter, specielt i udlandet, ryger for eksempel hash for at hæmme smerterne,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Professoren kan godt forstå, at nogle smerteplagede mennesker tyr til sjov tobak, for når man ryger hash binder hampplantens cannabinoider sig til receptorer i det perifere og centrale nervesystem, som har med smerter at gøre.

»Der er farmaceutiske firmaer, der har prøvet at fremstille cannabionoiderne syntetisk, men desværre har det ikke været så let at producere syntetisk cannabis med en tilstrækkelig effekt på smertesystemet, uden at folk får bivirkninger,« siger Lars Arendt-Nielsen.

Bivirkningerne ved syntetisk cannabis er de samme, som når man ryger hash: Man bliver skæv, træt, ukoncentreret, glemsom, og ved langvarig brug kan man blive deprimeret og få andre psykiske lidelser. Derfor er det svært at få midlerne godkendt til medicinsk brug.

»I øjeblikket forsøger man derfor at udvikle cannabismidler, som udelukkende angriber receptorerne i det perifere nervesystem for at få en smertelindrende virkning uden de bivirkninger, der opstår, når centralnervesystemet bliver påvirket,« siger Lars Arendt-Nielsen.

\ Læs mere

Legalisering af hash: Hvad kan vi lære af udlandet?

Cannabis kan dræbe kræftceller

Cannabis er altså smertelindrende, og forskning viser, at planten også reducerer kramper og rystelser forårsaget af sygdomme som multiple sklerose, epilepsi og Parkinson. Men det er ikke alt: Stoffet er også kvalmenedsættende, viser forskning ifølge Kræftens Bekæmpelse (KB). Nogle kræftpatienter, der får kemoterapi, bruger derfor cannabis til at få appetitten tilbage.

Og når det kommer til kræft, er der evidens for, at den kontroversielle euforiserende plante har endnu større potentiale end bare at være symptomlindrende: Cannabis kan ligefrem slå kræftceller ihjel.

»Cannabinoiderne i cannabis hindrer, at kræftceller spreder sig, og de medvirker til kræftcelledød, fordi de rammer nogle receptorer, som generelt er opreguleret i kræftceller. Det har man vist i en række forsøg. Der ingen tvivl om, at cannabinoider meget effektivt dræber kræftceller,« siger Marja Jäättelä, der er forskningsleder for Celledød og metabolisme på Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Men cannabinoider dræber også immunceller

Problemet er, at det er teknisk svært at arbejde med cannabinoider i kræftforskning, blandt andet fordi forskerne skal bruge en anden kultur, end de plejer, når de opdyrker cellerne til forsøgene. Så selv om især spanske forskere har fået lovende resultater ud af forsøg med cannabinoider, har Kræftens Bekæmpelse endnu ikke testet stofferne.

»Et andet problem er, at cannabinoiderne også dræber immuncellerne, og det er ikke så godt i forbindelse med kræft. Man skal finde en selektiv metode, hvor man kun dræber kræftcellerne og ikke immunforsvaret. Generelt synes jeg dog, det er en god idé at forske videre i cannabinoider, og det er bestemt noget, kræftforskere ser et potentiale indenfor,« siger Majla Jäättelä.

\ Læs mere

Er det farligt at ryge hash?

Marihuana kan blive fremtidens kur mod kræft

Majla Jäätteläs kollega Franscesco Cecconi, der er forskningsleder på Kræftens Bekæmpelses center for Cellestress- og overlevelse, var i 2009 medforfatter på en videnskabelig artikel, som beskrev, hvordan cannabinoider kan medføre kræftcelledød hos mennesker og mus. Artiklen blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Clinical Investigation.

»Der er adskillige studier, som peger på den mulighed, at cannabinioder – særligt dem, der findes i THC, som er det aktive stof i marihuana – i fremtiden kan blive et effektiv middel mod kræft. I studiet, som jeg lavede sammen med kolleger fra Madrid, viste vi, at cannabinoider kan fremskynde kræftcelledød i mennesker via stimulation af autofagi,« forklarer Franscesco Cecconi.

THC stresser kræftcellerne

Autofagi er en fysiologisk proces, der hele tiden udspiller sig i vores celler, når de reparerer og renser sig selv for eksempel for giftige kemikalier, virus og bakterier.

»Når man stimulerer autofagi-processen, kan man forårsage celledød. Vi viste, at THC i hjerneceller aktiverer en endeløs autogafi, som stresser kræftcellerne og i sidste ende dræber dem. Udfordringen er nu at udvikle en metode, så man kun rammer kræftcellerne uden også at skade de omkringliggende sunde celler,« siger Franscesco Cecconi.

»Autogafi-stimulation er stadig et risikabelt værktøj, og virkningen af den kan variere mellem forskellige typer kræft. I princippet kan cannabinoider fra cannabis i fremtiden blive en effektiv metode til at ramme og dræbe kræft i mennesker, men det er nødvendigt at forske mere i det,« fortsætter han.

\ Læs mere

Uruguay har legaliseret hash – og fået store problemer

En joint er kræftfremkaldende

Selv om cannabinoider med sikkerhed slår kræftceller ihjel, skal forskerne altså finde ud af, hvordan man undgår, at de også dræber kroppens sunde celler, før de kan bruges som et effektivt middel mod kræft.

Kræftens Bekæmpelse advarer derfor mod, at man ryger hash i den tro, at røgen kan helbrede.

Og selv om en joint kan reducere den kvalme, der kan opstå, når man får kemoterapi, fraråder organisationen også, at man bruger den sjove tobak som appetitvækker: En joint indholder nemlig de samme kræftfremkaldende stoffer som tobak endda i en 50 procent højere koncentration. Indholdet af tjære er tilmed omkring 3 gange så højt i en hashjoint som i en almindelig cigaret.

Cannabis har alvorlige bivirkninger

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at der er andre kvalme-nedsættende midler, som virker bedre end cannabisprodukterne, og som ikke har de samme euforiserende virkninger.

Netop cannabis’ psykoaktive effekter er hovedårsagen til, at Sundhedsstyrelsen advarer mod, at man medicinerer sig selv eller sine børn med stoffet.

»Sundhedsstyrelsen fraråder (…) på det kraftigste, at man indtager cannabis eller produkter med cannabis, uden at det er ordineret fra en læge. Ud over at det er ulovligt at besidde cannabis, er baggrunden, at brug af cannabis medfører en betydelig risiko for alvorlige bivirkninger. Selv mindre mængder kan have skadelige følger,« skrev Sundhedsstyrelsen for nyligt i en pressemeddelelse.