Hvis du håber på at få en masse videnskabeligt funderet viden ud af den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis, der træder i kraft 1. januar, bliver du slemt skuffet.
I alt har de politiske partier bag ordningen afsat 10 millioner kroner til videnskabelige undersøgelser i løbet af de fire år, forsøgsordningen løber. Partierne bag ordningen er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, SF.
Pengene vil formentlig blive fordelt på højst fire forskellige projekter og måske kun to, fortæller Thomas Senderovitz, direktør i den ansvarlige myndighed for udrulningen af forsøgsordningen, Lægemiddelstyrelsen.
Meget begrænset videnskab for 10 mio. kroner
Det er så få midler og projekter, at det reelt vil være umuligt at få fremskaffet ret meget viden, som vil kunne fortælle os noget sikkert nyt om medicinsk cannabis. Sådan lyder det fra Nanna Brix Finnerup, der forsker i blandt andet medicinsk cannabis’ effekt på smerter.
»Det er meget begrænset, hvor meget viden man kan få af 2-4 studier. Man kan for eksempel kun undersøge én speciel type smerter og 1-2 typer cannabis i ét studie, og det skal være meget stort, før man kan være ret sikker på resultatet,« siger hun.
»Samtidig har vi allerede 5-10 studier, der viser, at visse typer af medicinsk cannabis ikke har nogen effekt på smerter, så uanset hvad et studie måtte vise, vil det være en dråbe i havet, som ikke vil kunne fastslå, om der er en effekt,« siger Nanna Brix Finnerup, dr.med., professor på Institut for Klinisk Medicin – Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Hvordan får vi solid viden om medicinsk cannabis?
Forskning skal være færdig på to år
I oplægget fra Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet om forsøgsordningen hedder det endda, at forskere skal afrapportere deres resultater senest 1. maj 2020.
Forskere har med andre ord kun to år til at udtænke forsøg, finde forsøgspersoner, lave deres undersøgelse og analysere og fortolke deres data.
»Det vil gøre det meget svært at sige noget om bivirkningerne på lang sigt. Man kan ikke se langtidsbivirkninger på de uger til måneder, som et kontrolleret forsøg kan nå at vare under de betingelser, og det vil gøre det meget svært at komme med skarpe konklusioner,« bemærker Nanna Brix Finnerup – og tilføjer på den positive side, at det trods alt er bedre med nogen viden end ingen viden.
LÆS OGSÅ: Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv
Viden fra udlandet skal lappe gigant-hul
Sundhedsminister Eller Trane Nørby (V) er enig i, at pengene næppe vil gøre, at vi får dækket al den viden, vi mangler om medicinsk cannabis – et kæmpehul om virksomme stoffer, effekter og bivirkninger som mange forskere har gjort opmærksom på i flere artikler på Videnskab.dk.
Men det er meningen, at myndighederne som en del af forsøgsordningen skal indsamle informationer fra både læger, der udskriver medicinsk cannabis, fra anden forskning og fra tilsvarende ordninger i udlandet.
»På den måde får vi ikke kun information fra undersøgelser i Danmark, men også erfaringer og viden fra andre dele af verden,« siger Ellen Trane Nørby som svar på Videnskab.dk’s spørgsmål om de få undersøgelser.
Thomas Senderovitz fra Lægemiddelstyrelsen supplerer:
»Det er jo ikke almindeligt, at det offentlige finansierer afprøvning af nye produkter. Det er firmaer, der gør det. Skulle private aktører også være villige til at undersøge effekter, skal de være velkomne til at gøre det,« siger Thomas Senderovitz.
\ Hvem kan give penge?
Andre aktører kunne for eksempel være medicinalindustrien, interesseorganisationer eller fonde.
Du kan læse mere om mulige danske undersøgelser i artiklerne Hvordan får vi solid viden om medicinsk cannabis? og Overblik: Forsøg med medicinsk cannabis i Danmark.
To nye midler på vej til drik eller inhalering
Udmeldingerne kommer, efter et flertal i Folketinget endeligt har besluttet, hvordan forsøgsordningen med medicinsk cannabis skal strikkes sammen. (Se loven på Folketingets hjemmeside.)
På et pressemøde mandag fortalte Lægemiddelstyrelsen og sundhedsministeren om flere elementer i forsøgsordningen, herunder:
- To nye produkter er godkendt til at komme på markedet fra 1. januar. Begge produkter vil være tørret cannabisblomst, som enten kan drikkes i te eller indtages som damp via en inhalator.
- Prisen for medicinsk cannabis nok til at lave en kop te om dagen ligger i øjeblikket til at blive 948 kroner om måneden, men den kan justeres hver 14. dag på www.medicinpriser.dk
- 11 tilladelser er nu givet i Danmark til dyrkning af cannabis, der skal bruges medicinsk
Du kan læse mere om forsøgsordningen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Hvem vil medicinsk cannabis gavne?
Hverken sundhedsministeren eller Lægemiddelstyrelsen kan fortælle, hvilke patienter der vil have særlig gavn af de to nye produkter eller andre på markedet. Vi ved nemlig ganske lidt om, hvilke sygdomme eller lidelser medicinsk cannabis kan have en effekt på – og hvilken effekt det så er.
LÆS OGSÅ: Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter
Lægemiddelstyrelsen har ud fra international litteratur (forskning) på området konkluderet generelt, at 3-4 typer patienter ser ud til at have en vis gavn af medicinsk cannabis.
Alligevel kan alle patienter principielt få medicinsk cannabis. Reglerne er lavet sådan, at landets læger fra 1. januar kan udskrive medicinsk cannabis til lige den patient, de selv måtte vurdere kan have gavn af det – hvordan de så end måtte vurdere det.
Lægemiddelstyrelsen bemærker nemlig også, at der ligger mindre evidens til grund for at sende medicinsk cannabis ud i befolkningen, end der normalt gør, når et lægemiddel kommer på markedet. Derfor bør læger også som det første udskrive velkendt medicin til syge mennesker.
Den eksisterende viden er for eksempel så begrænset, at der ikke kan laves indlægssedler til den medicinske cannabis, som man ellers kender det fra lægemidler, så patienter kan læse om anbefalet indtag og bivirkninger.
Læger i tvivl må spørge deres kolleger
Ellen Trane Nørby forklarer, at det skyldes politiske beslutninger, som blandt andet hviler på en »utålmodighed på patienternes vegne.«
Hun siger, at læger i tvivl må spørge sine kolleger.
»Vi ved, at der allerede er specialiserede læger derude, og derfor er jeg sikker på, at man kan få god viden fra kolleger, hvis det her så at sige er uopdyrket land,« siger Ellen Trane Nørby til Videnskab.dk.
Andre årsager til at indføre forsøgsordningen er ifølge Ellen Trane Nørby at forsøge at stoppe væksten af salget af cannabis på det sorte marked, hvor man hverken kender kvalitet eller indhold af de aktive stoffer THC og CBD – samt at dyrkning af cannabis herhjemme vil give nye arbejdspladser.
LÆS OGSÅ: Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose
\ Store ambitioner for videnskab kan ikke realiseres
Ambitionerne er ellers store for forskningen, når man læser om hensigten i forsøgsordningen, der nævner en masse muligheder for forskellige studier.
»Projekterne kan eksempelvis være randomiserede kliniske forsøg, case control studier, interaktionsstudier, eller studier, der belyser anvendelsen af cannabisprodukter i forhold til konventionel behandling mv.,« skriver Lægemiddelstyrelsen.
Realistisk set bliver det kun til et lille udsnit af de drømme, der kan blive til virkelighed.
»Hvis vi skal have viden, der kan guide behandling, skal vi først bruge randomiserede kliniske forsøg til at finde ud af, om der er effekt på de forskellige symptomer og også gerne langtidsstudier til at vurdere langtidsbivirkninger. Interaktionsstudier er normal noget, medicinalindustrien laver, men det sker nok ikke i dette tilfælde, så det er et stort problem,« bemærker Nanna Brix Finnerup.
