Patienter, der får amputeret en legemsdel, må tilpasse sig en helt ny livsstil. Det kan både være svært at acceptere kroppens nye tilstand og udføre basale gøremål i hverdagen - ting, som de fleste normale mennesker ikke skænker en tanke.
Det måtte amerikaneren Igor Spetic fra Ohio sande, da han mistede sin højre arm i en ulykke for fire år siden. Du kan høre hans historie i videoen øverst i artiklen.
Lægerne gav ham en armprotese, men med den fulgte nye problematikker. Amerikaneren havde naturligvis ingen følesans i protesen, og derfor blev små opgaver, som at løfte et glas eller at håndtere små genstande uden at mase dem i stykker, en kæmpe udfordring.
Men nu har forskere fra både Italien, USA og Sverige forsøgt at udarbejde en løsning, som kan vise sig at blive et stort gennembrud inden for fremtidens proteser. De har udviklet sensorer til proteser, som kan sende signaler til patientens nervesystem i hjernen. Det betyder, at patienten vil kunne mærke, når protesen berøres, som hvis protesen var patientens egen hånd.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om danskeren Dennis Sørensen, der også fik mulighed for at føle med sin protese tidligere i år. Du kan læse hans historie her.
Mandayam Srinivasan, der er neurolog ved Massachusetts Institute of Technology i Cambridge, har ikke selv deltaget i nogle af studierne, men hun kalder teknikken for lovende.
»Resultaterne fra forskningsprojekterne virker positive. De løfter sløret for, hvordan vi bør fremstille og udvikle fremtidens proteser,« siger hun til Livescience.
Håndprotese udviklet over flere omgange
Den nye protese er udviklet igennem flere forskellige forskningsprojekter.
Neurolog Silvesto Micera fra Sant’Anna School of Advanced Studies i Italien og the Swiss Federal Institute of Technology i Lausanne og hans kollegaer udviklede tidligere på året en håndprotese med sensorer, der gjorde det muligt at løfte objekter og skelne mellem runde og firkantede former. Studiet sluttede dog allerede efter fire uger, fordi forholdet mellem kroppen og protesen var for skrøbelig.
Den biomedicinske ingeniør Dustin Tyler fra Case Western Reserve University i Cleveland i Ohio videreudviklede håndprotesen og tilføjede 12 computer-opkoblede tryksensorer til den. Patienterne i forskningsprojektet fik monteret nogle elektroder under huden, som alle var forbundet med nogle af kroppens nerver.
Når computeren modtog signaler fra sensorerne, videresendte den dataen til elektroderne. Dermed 'følte' hjernen, når der blev rørt ved protesen.
Igor Spectic er én af de patienter, som deltog i forskningsprojektet, og han har prøvet håndprotesen. Med protesen kan han mærke forskel på forskellige materialers strukturer.
Svensk protese bliver indopereret i knoglen
Svenske Rickard Brånemark, der er overlæge ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset og forskere fra Sahlgrenska akademi ved Göteborgs universitet har taget protesen til nye højder. Forskerne har indopereret en tankestyret armprotese på en patient, så protesen var koblet til både knogle, nerver og muskler.
Resultatet fra operationen har været meget positiv; patienten kan håndtere forskellige maskiner på sit job og udføre simple opgaver som at binde sit barns snørrebånd. Det skriver Göteborg Universitet i en pressemeddelelse.
Max Ortiz-Catalan, der forsker ved Chalmers University of Technology i Göteborg i Sverige, har ledt projektet.
»Studiet viser, at protesen fungerer i det virkelige liv og ikke kun i vores forsøg i laboratoriet. Vores resultater er et vigtigt skridt i udviklingen af naturlige hjælpemidler, og protesen kan på længere sigt erstatte de proteser, som amputerede patienter har adgang til i dag,« siger han i pressemeddelelsen fra Göteborgs Universitet.
Studiet er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine.
Proteser kræver flere undersøgelser
Dustin Tylers og Max Ortiz-Catalans proteser og resultater kan måske kombineres med hinanden i fremtiden.
»Nu kan vi låne hinandens resultater til at forbedre vores sensorer. Vi vil gøre sensor-teknologien så pålidelig som muligt,« siger Max Ortiz-Catalan til Livescience.
Forskerne regner dog med, at der vil gå noget tid, før alverdens patienter kan få glæde af de nye proteser.
»Der mangler beviser i begge studier for, at proteserne kan bruges til komplicerede opgaver i dagligdagen. Men vi er på vej i den rigtige retning mod at forbedre livskvaliteten for disse patienter, hvilket er det vigtigste,« siger Silvesto Micera.
